Brev (Mitt hjertes lengsel)

Giver Gud magt! Ps. 68, 35.

Drøbak 18. febr. 19.

Hvad er det som smerter og drager saa derindenfor? Hvad er det for en længsel som brænder i mit bryst? Hvad er det for en lidelse — en tærende trang? Det er noget som vil elskes — sjælen længes mot sin Gud! Min sjæl længes — det føles som en smerte — jeg gir mig ikke ro — Saa tag mig, o, min Gud!

Jeg længes efter mere at ligne dig min Frelser. Jeg længes efter at forsvinde i min Gud!

O, Gud! du som har vakt denne længsel i mit hjerte, vil du ikke hjælpe mig? Drag mig din vei!

Det er korsets vei jeg gjerne vil vandre, det er at dele lidelsen med dig! — Saa ofte blir jeg stanset og ser mig om og tænker: Den er vist kun for andre, den passer ei for mig. Men da hører jeg Frelseren taler i mit hjerte: Vær du blot tro, jeg banet den for dig.

Jeg vil jo saa gjerne faa være dig til glæde og tjene dig, min Herre og min Gud! Hvad er det da som gjør at jeg saa ofte beskjemmes og skuffes over mig selv og mit liv? Hvorfor stanser jeg saa ofte og tænker — ser tilbake — hvad er det du har vundet i dit liv? — Det er frugterne jeg gjerne vil nyde, det er frugten! — Men jeg bar jo frugt for Gud! Jeg kan ei se den mindste! Saa behold den da, min Gud!

Hvorfor ser jeg intet? Jo, fordi du altid vil at jeg skal være fattig og avhængig — være skrøpelig — intet liv uten dig, Gud, som intet hadde da du vandrede hernede. Du var foragtet og elendig! det er slik du vil ha mig.

O, min Jesus! bevar mig altid i det lave. La mig trives der — dypt nede — der du møtes med de smaa.

O, min sjæl om du altid vilde vandre paa den vei din kjære Mester gik for dig! — Du, Herre, helligede og beredte veien for mig, var villig til at avdø fra dig selv. Du Frelser som banet veien for mig, vil du altid opholde mig med en villig aand, saa jeg altid kan kjende du holder av mig, og at din sterke haand har grepet min svake.

Jeg maa avdø fra mig selv, jeg maa ofres, jeg maa tæres hen — svinde som et lys. — Jeg maa svinde fra mit eget, for min Gud!

Det er dette som er blit mit hjertes længsel, det er dette som rører sig i mit bryst. Det er dette som er blit mit livs maal — det at bli en Kristi brud! — Tak for maalet som du gav mig, Herre Jesus! — Tak for lidelsen, for kampen som du stred, tak for korsets smerte.

Herre! o, motta mig som en løn, hvis du kan bruke mit liv. Herre Jesus! ta mit hjerte, rens det i dit dyre blod! La mig altid vandre i hvite klær for dit aasyn. — La mig vandre i din nærhet og din skygge, du Israels vogter! Dette er mit hjertes suk til min Gud!

Jeg ser veien tydelig for mig, det er som jeg ser spor av blod. Blod har flydt fra min kjære Frelsers fottrin! Blod maa ogsaa flyte i mit liv! Det er selvlivet som maa dødes, og det vrider sig i smerte; men min aand frydes i min Gud!

La os gaa frem paa denne smertens vei, La os stræbe alvorlig for at naa frem. Jeg maa saa ofte med Paulus si: Hvem skal fri mig fra dette dødens legeme? Men paa samme tid vet jeg at mit legeme er byggematerialet; det er gjennem dette han kan faa fuldende det verk som han har begyndt; det er gjennem det han kan faa dannet mig. Jeg er leret i pottemakerens haand. — Gid, han maa faa det utav mig som han har tænkt! At jeg ikke paa grund av utroskap i mit liv maa bli forkastet.

Du Jesus, som er blit min ungdoms veileder, led mig frem! Trods kamp og møie og fristelser, løp bli ei træt! Gjennem alt — maalet du ser, løp bli ei træt!

Maalet, Kristi brud! — Herlige lod mitt i ungdommens dage!