Hvorledes skal vi tildekke et lem?

Hvorledes skal vi tildække et lem?

Et dække er noget som indtar plads mellem øiet og det som skal dækkes, slik at vi ikke ser det dækkede, men kun dækket.

Dækket forandrer ikke det dækkede! Det vi blues ved maa være noget daarlig. Vi skal aldrig forsvare daarligheten. Ve den som gjør saadant. Vi kan jo ikke lyve. Men ved at stille noget mellem den anklagendes øie og den han anklager, kan vi bortlede opmerksomheten, paa noget andet.

Det er meget virkningsfuldt om man ved Guds naade og visdom kan trække for et dække som avspeiler den anklagendes egen daarlighet (og den er ikke saa ganske liten, siden han idetheletat gir sig av med at anklage), saa han kan trække sig tilbake bekymret over denne.

Mangler vi visdom til dette, bør vi søke den med godt haap. Ti den er saa villig overfor den som elsker den, at om vi end staar aldrig saa tidlig op for at søke den — saa sitter den paaklædt færdig til at tjene os.

Var det ikke netop denne slags dækkende gjerning Jesus utførte, da farisæerne vilde stene kvinden grepet i hor! Jesus buldret ikke ut i veltalenhet. Han søkte et visdomsfuldt svar. Han skrev i sandet saalænge, mens han ventet paa at dette skulde gives ham. Saa drog han frem mellem deres øine og kvinden en speilblank skjerm. Ved denne blev kvinden borte for deres øine, saa de la fra sig stenene igjen; ti de kunde jo ikke stene den de ikke saa. De saa kun sin egen mangehaande daarlighet, slik at de optat av denne gik beskjæmmet bort.

Paa lignende maate er det kjærligheten altid skjuler en mangfoldighet av synder og skrøpelighet og svakhet av alle slags, 1 Pet. 4, 8. Ikke fordi den er likegyldig med enten det er litt mere eller mindre av denslags — men fordi det er forstandig i øieblikket at skjule det, for saa senere at ta fat i det, efterhvert som vedkommende kan taale det. —