Svar på hyppige spørsmål

Svar paa hyppige spørsmaal.

I. Kan denne død i et øieblik virkeliggjøres i os?

Vi kan i et øieblik beslutte os til at anse hans død som vor egen. Men derefter maa Gud punkt for punkt gjøre det av med vort gamle liv, eftersom det kommer tilsyne, mens vi bestandig utleverer ham det til tilintetgjørelse.

II. Kan «jeg»et igjen leve op?

1. Efter at vi har indtat vor stilling som korsfæstet med Kristus, kan nye tilbøieligheter av vor syndige natur komme for dagen, som maa fjernes paa samme maate; ja, den Helligaand vil, naar vi lærer at rope «Herre, skaan ikke!» avdække for os dybder av synd, som vi før ingen anelse hadde om.

2. Djævelen kan efterape vort jeg for at bringe os ut av stilling.

3. Naar vi venter det, saa vil det ogsaa ske.

III. Hvad skal vi gjøre, naar det indtræder?

1. Støt dig til den levende Guds ord og si: Der staar skrevet: «Jeg er korsfæstet med Kristus». Hans død er min død.

2. Overgi dit jeg til den Helligaand, for at han kan gjøre det av med det, og vægre dig ved at ha noget med det selv at gjøre.

3. Tro Jesus redder dig nu, tiltrods for at det motsatte synes at være tilfældet, og vandre under blodbestænkelsens værn sikker for alle djævelens angrep.

IV. Forstaar man ved denne død følelsesløshet?

Gud har aldrig forgjættet at forvandle os til stene. Kristi død frier os fra selviskhet, fra ømfindtlighet, men ikke fra medfølelse med andre. Vi vil ha taarer, men for andre, ikke for os selv. Hvor dypt vi end maa lide, vil vi dog aldrig bære nag eller betale igjen som tidligere, men velsigne den haand, der slaar os, selv om vi føler den tungt.

V. Hvorledes kan vi endnu bli fristet, naar vi er døde?

Naar Kristus «selv har lidt, idet han blev fristet» og «er blit prøvet i alt i likhet med os.» (Hebr. 2, 18 og 4, 25), saa er det klart, at ogsaa vi vil faa fristelser. La os tænke paa Gal. 2, 20. «Jeg» korsfæstet, Kristus lever i «mig», det selviske «jeg» — det er naglet til hans kors, og Kristus lever i mig — og han møter fristelserne og anfægtelserne i mig.

VI. Hvad forstaaes saa ved «den daglige død», som Paulus taler om i 1. Kor. 15, 31?

Naar Paulus bruker dette uttryk er det angaaende alle de trængsler og farer, han stadig var utsat for. Dette sees av sammenhængen (se v. 30). Det er derfor noget helt andet end at være korsfæstet og død med Kristus (Rom. 6 og Gal. 3, 3), hvilket er det engang fuldbragte verk. I 2. Kor. 4, 10 læser vi: «altid ombærende den Herres Jesu død i legemet», hvilket beskriver det korsfæstede liv, som den lever, der er gaat ind paa at være død med ham.

VII. Hvad skal jeg gjøre, naar jeg allikevel synder efter at ha indtat min stilling som korsfæstet med Kristus?

Det er det allervanskeligste punkt. Fremforalt maa vi være ærlig overfor Gud og kalde synd for synd, og ikke frygte for, at den virkelige frihet vi har erfaret, derved er ophævet. Kom ihu 1. Joh. 1, 9, bekjend din synd og indta saa paany din stilling som korsfæstet med Kristus og overgi dig til Herren, at han som bor i dig, skal bevare dig. Forsøk heller ikke at løse tilsyneladende motsigelser. Gud vil undervise os og føre os videre.

VIII. Hvorledes er det da med veksten?

Selvlivet blir styrtet, for at livet fra Kristus skal faa rum til vekst. Det naturlige liv kan aldrig «vokse i naaden».