Har dere tro

«Har I tro —»

«Ja, det er netop saken. Jeg har saa liten tro,» sukker det nedtrykte Guds barn.

Men — vet du ikke, at «tro» er umulig for det gamle menneske, og at den gamle Adamsnatur er fuld av vantro? Har du ikke set hen til dig selv efter tro for at kunne motta alt andet av Gud? Den gamle Adams «tro» for at erholde den nye Adams liv og privilegier! Hvor dumme vi er!

Tro er en gave fra Gud som vi maa motta som alt andet. «Av naade er I frelste, ved tro, og det er ikke av eder, det er Guds gave.» (Ef. 2, 8.)

Tro er en aandens frugt (Gal. 5, 22) og der er en troens aand (2. Cor. 4, 13), som kan fylde os likesaa fuldstændig som en vantroens aand.

Naar vi sier, «Jeg er korsfæstet med Kristus», maa vi ogsaa si: «Det liv jeg nu lever i kjødet, det lever jeg i Guds søns tro, som elskede mig og ga sig selv for mig.» Det betyr: Hans tro i mig og tildelt mig ved den Helligaand.

Videre — Herren Jesus selv er vor tros begynder og fuldender. Han begynder den og han vil fuldende den. Den allerførste troesakt i en sjæl er det første tegn paa at den guddommelige natur er meddelt sjælen. Veien kan endda være lang til den tro som flytter bjerge, men begyndelsen er gjort.

Siden troen er en Guds gave, og vi skal motta og bruke den, — saa hæng det gamle vantro Adamsliv paa korset — og motta Guds søns tro — og intet skal være umulig for dig. «Ha Guds tro.» Se Matt. 17, 20 og Mark. 11, 20.