(Sverdet)

Der er et sværd vi formanes til at gripe, nemlig Aandens sværd. Men der er ogsaa et sværd som har sit sæte i syndens lov i lemmerne. Jakob hadde godt kjendskap til dette sværd. Han sier: Hvorfra kommer al ufreden blandt eder, og hvorfra kommer al striden blandt eder? Er det ikke av eders lyster som fører krig i eders lemmer? Jak. 4, 1.

Ufreden og striden blandt Guds folk kommer av lysternes krig i lemmerne, stridslyster og ufredslyster eller som Paulus sier om nogen, at de er syke for stridsspørsmaal og ordkrig, hvorav der kommer al elendighet som avind, kiv, spotord, ond mistanke, stadig krangel blandt mennesker som er fordærvet i sit sind og har tapt sandheten. 1. Tim. 6, 4. 5.

Stridslysten og ufredslysten og kranglesyken kan ogsaa med kraft bruke Guds ord som sværd, og de kan være meget slagfærdige og rammende; og til kjødets mættelse forstaar de at «si sandheten.» Men da deres sværd ikke er aandens sværd og deres kraft ikke aandens kraft, men lysternes sværd og lysternes kraft, da er deres ord ikke til frelse og hjælp. Aandens sværd bruker man for at andre skal seire, men saaledes er det ikke med det andet sværd, det bruker man for at man selv skal seire over sin motstander. Aandens sværd føres i kjærlighet og nidkjærhet for Gud og sjæles hjælp, lysternes sværd blandt Guds folk føres ofte i bitterhet og nidkjærhet paa den det gaar ut over; trods det kan blinke i lys og visdom er det uten frelse og uten at følges av den fred som overgaar al forstand.

Det er en aapenbar kjendsgjerning, at mange blandt Guds folk fører stridslysternes sværd. Men salig hver den som kan knække dette sværd istykker, og iføre sig Guds frelsende sværd.