Det skjulte skal åpenbares

Det skjulte skal aapenbares.

Intet er skjult, uten at det skal aapenbares, ei heller blir noget dulgt, uten for at komme for dagen, Mark. 4, 22.

Et menneske som gaar fra mørket over i lyset vil erfare, at ovenstaaende er sandhet; og de som forblir i mørket vil ved det endelige opgjør faa vite at det er sandt.

Det som blir dulgt, blir det for at komme for dagen.

Den dag det dulgte kommer for dagen blir Gud forherliget og hans domme prist.

Hvorfor skal nu det dulgte frem i dagslyset? Var det ikke bedst at det forblev dulgt i al evighet?

Det dulgte befinder sig indenfor overtrædelserne, for hvis skyld Kristus er død. Det befinder sig indenfor Guds dom over Kristus som offerlam. Naar da fuldt dagslys kastes over alt hvorfra Kristi blod har magt til at rense, vil det dulgte komme frem i lyset som synd, og den som har dulgt saken faar bære sin dom og skam baade i forhold til Gud og i forhold til de mennesker for hvem han har dulgt tingene.

Om ikke det menneske som dulgte saken tjener paa det, saa blir dog Guds magt aapenbar, idet han viser sig som den der formaar at stille det skjulte tilskue. Hans hjertelag blir ogsaa aapenbart, idet han ved Kristus hadde lagt frelse tilrette for det skjulte; men at mennesket elsket mørket mer end lyset og derfor indhyllet sin synd som dulgt i mørke, indtil Gud ved dagslyset brøt mørkets love og hentet frem av dets gjemmer al ondskap, som gjennem tiderne har forvoldt saa megen lidelse og græmmelse over de uskyldige væsener, som har været gjenstand for al den ondskap som har været dulgt.

Derfor, har du noget dulgt saa la det komme frem nu; for tiden er der at dommen begynder med Guds hus. Intet dulgt kommer frem uten lidelser; men disse lidelser maa du ikke kalde Kristi lidelser, men heller renselseslidelser. Dersom du vil kalde dem Kristi lidelser, saa forstaa, at det er hans lidelser for at erhverve sig legemet og ikke hans lidelser i legemet til helliggjørelse. Dersom du lider over, at din broder har noget dulgt for dig, da er det din kjærlighet til ham som lider, fordi den ikke finder fuld og hel gjenklang i hjertet hos den som har noget at dølge. Dette blir hos dig Kristi lidelse; men om din broder renser sig, saa er hans lidelse rensningslidelse.

Gjennem tiderne har det dulgte blit saa meget, at man skulde tro der ikke var mørke nok til at skjule det i.

Tænk da hvilken kraft der er i lyset, som trods mørkets fiendskap, trods trangen til at skjule allikevel formaar at kaste lys ind i alt dette fiendskap, og ikke nok med lys, men ogsaa hente alt det dulgte frem og dømme det.

Denne overvættes magt over satan og hans mørke er noget av den magt han viste paa Kristus, da han reiste ham op fra det døde og satte ham ved sin høire haand i himlene, Ef. 1, 18—23.

Det skjulte er skjult ved legemet og har sit utspring i legemet ved hvis begjærlighet det blev utført. Men ved korset blir det dulgte bragt frem i dagslyset. Mørkets fyrste mister sin magt, ti dagslyset taaler han ikke. I lyset blir saa det dulgte dømt og dødet ved Kristi blod.

Hvad er saa at gjøre? La det dulgte komme op i dagen, og Kristi blod skal rense dig fra al synd.

Men, sier du, skal da alt dulgt op i lyset og for hvem skal jeg aapenbare det?

Hertil kan svares, at Gud selv skal utse sig ofret og den person som skal slagte ofret. Alt sker ved Aandens virkninger. Om du er hørsam og lydig, vil du skjønne det. Men kom aldrig som træl frem med dine ofre, ti du har livet skjult bakom ofret. Dit liv skal være i ofret, om du er en egte søn.

Efterat du har renset dig, vil visdommens aand komme til dig, som ogsaa Zirak sier. Med lyset kommer seier over mørket, dets fyrste og børn. I dette ligger opstandelseskraften.

I dette lys og i denne opstandelseskraft kan du gaa ind i de næste lidelser, det er Kristi lidelser. Herunder faar synden i kjødet sin dom. Disse lidelser er ikke renselse fra gjorte synder, men renselse fra den iboende synd eller syndelegeme.

Den iboende synd er ikke fremkommet ved min personlige synd; den er nedarvet fra fædrene. Derfor kan den ikke sies at være dulgt, for alle tør bekjende, at syndens lov befinder sig i deres lemmer. Undtagelser herfra er nogen vildfarne mennesker, som tror sig at være færdig med al synd i kjødet, og det tiltrods for at de synder daglig.

Derfor er der ingen fordømmelse for arvesynden. Enhver skal faa efter sine gjerninger. Arvesynden er den synd som ligger paa lur ved døren; til mig er dens attraa, men vi skal herske over den. En synd man hersker over er min træl, Kristi træl; men hersker synden over mig da er jeg syndens træl.

Tænk paa dette. Vær saa modig at du tør tænke. Gaa nu ikke til forstanderen og be ham tænke for dig, ti som oftest er du hans levebrød, og dine baand og dit mørke er hans indtægt. Naar ulven kommer flyr leiesvenden. I din aandelige nød kan han ikke hjælpe dig.

La os saa mange Gud har git naade dertil, være med at løse de bundne og sætte de fangne i frihet. De fleste bundne og fangne bevogtes av leiesvendene. Vil du befri dem, kommer du først i kamp med fangevogterne, men de er ikke saa farlige som de gir skin av at være. Et Guds ord kan dem binde.