Brev til Polykarpus

Ignatius’s brev til Polykarpus.

Ignatius, som ogsaa kaldes Theophorus, hilser med ønske om alt godt, Polykarpus, smyrnæernes menighets ældste eller rettere sagt, hvis yppersteprester Gud fader og Jesus Kristus er.

Da jeg kjender dit gudelige sind, der er befæstet likesom paa en ubevægelig klippe, priser jeg høilig Gud, at jeg er agtet værdig til at se dit ærværdige ansigt, som jeg ønskede altid at glæde mig i ved Gud. Jeg formaner dig formedelst den naade, hvormed du er beklædt, at du forfremmer dit løp og formaner alle, paa det at de maa frelses. Haandhæv din post med al baade legemlig og aandelig anstrengelse; la enhet, der er det bedste av alt, ligge dig paa hjerte; bær alle, likesom Herren bærer dig; tag dig av alle i kjærlighet, som du ogsaa gjør. Vær uavladelig flittig i dine bønner, bed om større indsigt, end du har; vær aarvaaken med utrættelig aand. Tal upartisk til hver enkelt likesom Gud. Bær alles sygdomme som en fuldkommen kjæmpe; hvor arbeidet er større, der er stor vinding.

Dersom du elsker kun de gode disciple, bringer det dig ingen naade; søk heller ved mildhet at vinde de besmittede; ikke ethvert saar helbredes ved det samme plaster; stans heftige anfald ved kjølende omslag. Vær i alle ting klok som en slange og enfoldig som en due. Derfor er du baade legemlig og aandelig, forat du skal revse det, som viser sig for dit ansigt, men bed, at det usynlige maa bli dig aabenbaret, saa at du ikke maa staa tilbake i noget og ha al naadegave i overflod. Tiden trænger til dig for at bli delagtig i Gud, likesom styrmænd trænger til vind, og de, der befinder sig i storm, til havn. Vær aarvaaken som en Guds stridsmand. Det evige liv er den uforgjængelige pris, hvorom ogsaa du er overbevist. Til gjengjæld for dig byder jeg i alle maater mig og mine baand, som du har elsket.

La dem, som mener at fortjene tiltro, men fører falsk lære, ikke forfærde dig; staa fast som en ambolt for hammeren. Det tilhører en dygtig stridsmand at faa saar og dog seire. Fremfor alt bør vi for Guds skyld taale alt, paa det at ogsaa han skal taale os. Bliv mere ivrig, end du er. Lær at forstaa tiderne. Vent paa ham som er før al tid, den tidløse, den usynlige, som for vor skyld blev synlig, ham, som ikke kan beføles, som er uimottagelig for lidelse, men for vor skyld blev lidende, som for vor skyld holdt ut i alle maater.

La enker ikke blive forsømte; vær du næst Herren deres beskytter. La intet ske uten din vilje, og gjør selv intet uten Gud, som du heller ikke gjør. Staa fast. Gudstjenstlige sammenkomster bør hyppig finde sted, søk efter alle ved navn. Vis ikke foragt mot slaver og slavinder; men de maa heller ikke selv bli opblæste, men forrette sin tjeneste ivrigere til Guds ære, for at de kan opnaa en bedre frihet av Gud. De bør ikke attraa at bli løskjøpte paa offentlig bekostning, paa det de ikke skal befindes som begjærlighets slaver.

Fly bedragersk list, og hold meget mere prædiken derom. Forman mine søstre til at elske Herren og opfylde sine pligter mot sine ægtefæller i legemet og aanden. Forman likeledes ogsaa mine brødre i Jesu Kristi navn til at elske sine hustruer, likesom Herren elsker menigheten. Dersom nogen har kraft til at forbli i jomfruelig renhet til ære for Herrens legeme, forbli han deri uten at rose sig derav; hvis han roser sig derav har han ingen nytte derav; hvis han hæver sig over menighetens ældste, har han tat skade derav. Forlovede sømmer det at fuldbyrde sin forening med menighetens ældstes samtykke, paa det at ægteskapet maa være efter Guds vilje og ikke efter begjærlighet. Alt bør ske til Guds ære.

Hold eder til menighetens ældste, paa det at Gud maa holde sig til eder. Jeg sætter min sjæl ind for dem, som underordner sig under menighetens ældste og menighetstjenerne; maatte det forundes mig tillikemed dem at naa frem til Gud! Arbeid med hverandre, kjæmp, løp, lid, hvil, opstaa med hverandre som Guds husholdere, medhjælpere og tjenere.

Gjør eders feltherre fyldest, av hvem I ogsaa faar sold; la ingen av eder befindes at være en overløper. La eders daap være eder som en rustning, troen som en hjelm, kjærligheten som et spyd, standhaftighet som en fuld rustning. La eders gjerninger være eder som en oplagt sparepenge, paa det at I maa findes værdige til at faa eders tilgodehavende. Vær altsaa langmodige mot hverandre i mildhet, likesom Gud mot eder. Gid jeg altid maa ha glæde av eder!

Efterdi det er mig tilkjendegit, at menigheten i Antiokia i Syrien nu har fred formedelst eders bøn, er ogsaa jeg blit ivrigere i fast tillid til Gud og i opstandelsen befindes som eders discipel. Det sømmer sig, gudsalige Polykarp, at holde en gudstjenstlig sammenkomst og utvælge en elsket og utrættelig hos eder, som kan kaldes en Guds løper, og at overdrage ham den ære at reise til Syrien og til Guds ære hædre eders kjærlighet. En kristen er ikke herre over sig selv, men staar i Guds tjeneste. Dette er Guds gjerning, og eders, naar i fuldbringer den; ti jeg stoler paa naaden, at I er beredte til en god gjerning, som angaar Gud. Da jeg kjender eders iver for sandheten, har jeg kun i faa ord formanet eder.

Da jeg ikke har kunnet skrive til alle menigheterne, fordi mine vogteres vilje nødsaker mig til at reise fra Troas til Neapel, saa skriv du, som den, der har Guds vilje, til de forrest værende menigheter, at ogsaa de skal gjøre det samme, de som kan sende budskapet tilfods, de øvrige breve ved avsendinge fra dig, paa det I maa bli priste ved en uforgjængelig gjerning, som I fortjener. Jeg hilser eder alle navnlig, og Eutropus’s hustru med hele hendes og hendes børns hus. Jeg hilser Attalus, min elskede. Jeg hilser den, som skal agtes værdig til at reise til Syrien. Naaden være i alt med ham og med Polykarpus, som sender ham. Jeg ønsker eder for stedse at leve vel i vor Gud, Jesus Kristus. Forbliv i ham i enhet med Gud og menighetens ældste. Jeg hilser Alke, den elskede. Lev vel i Herren.