Pinsens dypeste hemmelighet

Pinsens dypeste hemmelighet.

Korsets aand i vor Herre.

Vi søker undertiden efter Aandens virkninger, i den hensigt at faa mer kraft til arbeide, mer kjærlighet i livet, mer hellighet i hjertet, mer lys i skrifterne eller paa vor vei. Og dog er alle disse gaver underordnet Guds store egentlige hensigt. Faderen har skjænket Aanden til Sønnen, og Sønnen har git ham til os med det ene store maal for øie at aapenbare og herliggjøre Jesus Kristus selv i os.

Kristus maa bli vort livs liv. Dette var hemmeligheten til de første disciples glæde. De var fuldstendig optat med ham. Herren lære os at den velsignelse vi saa alvorlig ber om kan ikke bevares og tilta paa nogen anden maate end ved intimt samfund med Kristus i lønkammeret.

Og dog synes det mig at der er en endda dypere hemmelighet ved pinsen. Kanske har vor erkjendelse av ham været begrænset — kanske har vi glemt at det er som den korsfæstede han har sin plads paa Guds trone. «Og se i tronens midte.... stod et lam likesom slagtet.»

Jeg føler dypt at likesom korset er Kristi høieste herlighet, og likesom Aanden hverken har gjort eller kan gjøre noget herligere end han gjorde da Kristus «ved en evig Aand bar sig selv frem som et ulastelig offer for Gud,» saa er det tydelig at den Hellig Aand ikke kan gjøre noget større eller herligere for os end at opta os i samfund med dette kors og ogsaa at utarbeide i os den samme korsets aand som kom tilsyne i Herren Jesus. Mon ikke grunden til mange ubesvarede bønner om Aandens kraftige virkning er den, at vi for litet har søkt at motta Aanden for at vi kunde kjende og bli lik den herliggjorte Kristus i samfundet med hans kors? Har vi ikke her pinsens dypeste hemmelighet? Aanden kommer til os fra korset, hvor han styrket Kristus til at ofre sig til Gud. Han kommer fra Faderen, som med usigelig velbehag saa ned paa Kristi ydmyghet og lydighet og selvfornegtelse som det høieste bevis for hans overgivelse til ham. Han kommer for at aapenbare Kristus for vore hjerter, som det slagtede lam i tronens midte, for at vi paa jorden kan tilbe ham, som de tilber ham i himlen. Han kommer, kort sagt, for at indplante i os det liv som er i den korsfæstede Kristus, saa at vi skal kunne si med sandhet: «Jeg er korsfæstet med Kristus; jeg lever, dog ikke mere jeg, men Kristus lever i mig.»

Forbindelse med korset.

Der er mange som grunder sit haab om frelse paa forløsningen ved korset, men som forstaar litet om forbindelsen med korset. De stoler paa, hvad korset har erhvervet for dem, syndsforladelse og fred med Gud, men de kan ofte leve lang tid uten samfund med frelseren selv. De vet ikke hvad det vil si at stræve hver dag efter hjertesamfund med den korsfæstede Herre — «Lammet i tronens midte.» At dog dette syn maatte utøve sin aandelige kraft over os, saa at vi virkelig maatte erfare hver dag, at saa sandt som lammet sees der paa tronen, kan vi ha kraft og erfare hans nærhet her.

Er det mulig? — Uten tvil. — Hvorfor hændte det store under, og hvorfor blev den Helligaand git fra himmelen, om ikke for at gjøre den herliggjorte Jesus «Lammet, staaende — likesom slagtet — i tronens midte» — nærværende for os her paa jorden i vore daglige omgivelser? La os bestræbe os for at faa dette mere klart for os i vore fremtidige betragtninger.

Den Helligaand og korset.

Den Helligaand leder os altid til korset. Det var saa med Kristus. Aanden underviste ham, og istandsatte ham til at ofre sig pletfri til Gud.

Det var saa med disciplene. Aanden, som de blev fyldt med, ledet dem til at præke Kristus, den korsfæstede. Senere ledet han dem til herlighet i forbindelse med korset, da de blev agtet værdige til at lide for Kristi skyld.

Og korset ledet dem igjen til Aanden. Da Kristus hadde baaret korset, mottok han Aanden fra Faderen, for at den kunde bli utgydt. Da de ti tusen bøide sig for den korsfæstede, mottok de løftet om Aanden. Naar disciplene frydet sig i erfaringen om forbindelse med korset, mottok de en fornyelse av Aanden. Foreningen mellem Aanden og korset er uopløselig; de tilhører hinanden uadskillelig. Vi ser dette særskilt i Paulus’s breve. «I har faat Jesus Kristus malet for øinene som korsfæstet.... Var det ved lovgjerninger I fik Aanden eller ved troens forkyndelse?» Gal. 3, 1—2.

«Kristus kjøpte os fri fra lovens forbandelse, saa vi ved troen kunde faa Aanden, som var os lovet» (Gal. 3, 13—14). «Gud sendte sin søn — for at kjøpe dem fri, som var under loven.... og.... har sendt sin Søns Aand i vore hjerter» (Gal. 4, 4—6). «De som hører Kristus til har korsfæstet kjødet.... hvis vi lever i Aanden, da la os ogsaa vandre i Aanden» (Gal. 5, 24—25). «I døde fra loven ved Kristi legeme.... saa vi tjener i Aandens nye væsen» (Rom. 7, 4—6). «Ti livets aands lov i Kristus Jesus har gjort mig fri fra syndens og dødens lov. Ti.... Gud.... fordømte synden i kjødet, for at lovens krav skulde bli opfyldt i os, som ikke vandrer efter kjødet, men efter Aanden» (Rom. 8, 2—4).

Overalt og altid er Aanden og korset uadskillelige. Ja, endog i himmelen. Lammet, som var blit slagtet og stod i tronens midte hadde «syv øine, som er de syv Guds aander, der er sendt ut over al jorden» (Aab. 5, 6). Og atter: «Han viste mig en elv med livsens vand, som randt, klar som krystal (er dette noget andet end den Helligaand) ut fra Guds og lammets trone» (Aab. 22, 1). Da Moses slog klippen, strømmet vandet ut og Israel blev slaat, og da han hadde indtat sin plads som det slagtede lam paa Guds trone, fløt der ut fra tronen Helligaandens fylde til hele verden.

Hvor daaragtig det er at bede om Aandens fylde, hvis vi ikke først er gaat ind under korsets fulde kraft! Tænk bare paa de hundrede og tyve disciple. Kristi korsfæstelse hadde rørt, brudt og helt indtat deres hjerter. De kunde ikke tænke paa eller tale om noget andet, og da den korsfæstede hadde vist dem sine hænder og sine føtter, sa han til dem: «Mottag den Helligaand.» Og da, — med hjerterne fyldte av den korsfæstede Kristus, som var steget op til himmelen, var de forberedt til at bli fyldt med Aanden. De vovet at forkynde for folket: «Omvend eder og tro paa den korsfæstede;» og de mottok ogsaa den Helligaand.

Kristus hengav sig helt til korset. Disciplene gjorde det samme. Korset forlanger ogsaa dette av os, det vil ha hele vort liv. Vi kan være forvisset om at Gud vil utføre dette, hvis vi kaster os hjælpeløst, men ureserveret paa ham.

Korset og kjødet.

Disse to er dødelige fiender. Korset ønsker at fordømme og døde «kjødet». «Kjødet» ønsker at tilsidesætte og beseire korset. Mange som hører om korset som en uundgaaelig forberedelse for Aandens fylde, vil finde ut hvad det endda er i dem som maa korsfæstes. Vi maa forstaa at hele vor natur er dødsdømt, og maa ved korset bli i døden saa det nye liv i Kristus kan komme til at regjere i os. Vi maa faa slik indsigt i vor naturs faldne tilstand og dens fiendskap mot Gud, saa at vi blir ikke bare villige, men fyldt med ønske om at bli frigjort fra den.

Vi maa lære at si med Paulus: «I mig, det er i mit kjød, bor der ikke noget godt.» «Kjødets sans er fiendskap mot Gud: Det er ikke Guds lov undergiven, ja kan ikke være det. Det er selve dets væsen at hate Gud og hans hellige lov. Det er forløsningens under, at Kristus paa korset har baaret Guds dom og forbandelse over «kjødet», og har for altid naglet det til korsets træ. Hvis et menneske bare tror Guds ord om det forbandede kjødets sindelag og saa længes efter at bli befriet fra det, da lærer han at elske korset som sin befrier fra fiendens magt.

«Vort gamle menneske er korsfæstet» med Kristus, og vort eneste haap er at motta dette ved tro, og at fastholde det. «De, som hører Kristus til har korsfæstet kjødet.» De har villig erklært at de daglig vil agte «kjødet» som er i dem som Guds fiende, som en fiende av deres sjæls frelse og vil behandle det som noget der har faat sin fortjente løn ved at bli naglet til korset.

Dette er en del av den evige forløsning som Kristus har bragt os. Det er ikke noget som vi kan gripe med vor forstand eller gjennemføre med vor styrke. Det er noget som Herren Jesus selv vil gi os, hvis vi er villig til at bli i hans samfund dag efter dag, og motta alt fra ham. Det er noget som den Helligaand vil lære os, og han vil meddele os det som en erfaring og vil vise, hvordan han kan gi seier i kraft av korset over alt som er av kjødet.

Kjødet og verden.

Hvad kjødet er i min lille persons lille cirkel, det er verden i slegtens større cirkel. «Kjødet» og «verden» er to aapenbaringer av den samme «denne verdens gud,» som begge tjener. Naar korset behandler «kjødet» som forbandet, da opdager vi straks av hvilken art og kraft verden er. «De hadet baade mig og min far.» Beviset for dette var at de korsfæstet Kristus. Men Kristus vandt seier paa korset og friet os fra «verdens» magt. Og nu kan vi si: «Jeg vil ikke rose mig av andet end Kristi kors, hvorved «verden» er korsfæstet for mig og jeg for verden.»

Korset var en hellig virkelighet for Paulus hver dag, baade med hensyn til hvad han hadde at lide av verden, og ved den seier som korset stadig gav. Johannes skriver ogsaa: «Hele verden ligger i det onde.» «Hvem er den som seirer over verden uten den som tror at Jesus er Guds søn? Han er den som kom med vand og blod, Jesus Kristus.... og Aanden er den som vidner, fordi Aanden er sandheten.» Mot de to store kræfter fra denne verdens gud, har Gud git os to store kræfter fra himmelen nemlig korset og Aanden.

Aanden og korset.

Hvorfor er der ikke flere mænd og kvinder som med hjertets glæde kan vidne, at Guds aand har tat dem i besiddelse og git dem ny kraft til at vidne for Ham? Endnu mer paatrængende kommer det hjerteransagende spørsmaal, som kræver et svar: Hvad er det som hindrer? Faderen i himmelen er mer villig end en jordisk far til at gi sit barn brød og dog opstaar ropet: «Er Aanden indskrænket? Eller hans arbeide?»

Mange vil erkjende at hindringen utvilsomt ligger i det faktum at menigheten er altfor meget under indflydelse av kjødet og verden. De forstaar altfor litet av Kristi korses hjerte-gjennemborende magt. Og følgen er at Aanden ikke har kar som han kan utgyde sin fylde i.

Mange klager over at dette ligger for høit eller for dypt for dem. Dette er et bevis paa hvor litet vi har tilegnet os og praktisert Kristi og Paulus’s lære om korset. Jeg bringer dig et glædens budskap. Den aand, som er i dig, om end i begrænset maal, er forberedt paa at undervise dig, lede dig til korset, og ved sin guddommelige instruktion la dig vite noget om hvad den korsfæstede Kristus vil gjøre for dig og i dig.

Men saa ønsker han at du skal ta dig tid, saa han kan aapenbare de himmelske hemmeligheter for dig. Han ønsker at du skal se, hvordan din forsømmelse av lønkammeret har hindret samfundet med Kristus, kundskapen om Kristus, og aandens mægtige virkninger. Han vil lære dig hvad det vil si at fornegte sig selv, at ta korset op, at miste sit liv og at følge ham.

Tiltrods for din følelse av uvidenhet og mangel paa aandelig indsigt og efterfølgelse av korset, er han istand til og villig til at ta dig i sin skole og vise dig hemmeligheten ved det aandelige liv langt utover alle dine forventninger.

Begynd med begyndelsen. Vær trofast i lønkammeret. Tak ham for at du kan regne med at han møter dig der. Omend det synes koldt og mørkt og begrænset, bøi dig stille for den elskende Herre Jesus, som længes saa efter dig. Tak Faderen for at han har git dig Aanden. Og vær forvisset om, at alt hvad du endnu ikke vet, og endda maa vite, om «kjødet» og «verden» og korset — vil Kristi aand som er i dig sikkert meddele dig. O sjæl, tro bare, at denne velsignelse er for dig! Kristus tilhører dig helt og fuldt. Han længes efter at faa ta dig i fuld besiddelse. Han kan og vil eie dig ved den Helligaand. Men til dette trænges der tid. O, gi ham tid i lønkammeret hver dag. Du kan være forvisset om, at han vil opfylde sit løfte i dig. «Den som elsker mig holder mine befalinger og min Fader vil elske ham, og jeg vil aapenbare mig for ham.»

Vær utholdende — i alt hvad du beder om for dig selv, i bøn for din forsamling, din menighet; for alle troende; for hele Guds menighet, at Gud maa styrke dem med kraft ved sin Aand, saa at Kristus maa bo ved troen i deres hjerter. Velsignede tid, naar svaret kommer! Fortsæt i bøn! Aanden vil aapenbare og herliggjøre Kristus og hans kjærlighet, Kristus og hans kors, «det slagtede lam i tronens midte.» —