Prøv aanderne!

I elskede! Tro ikke enhver aand; men prøv aanderne om de er av Gud! Ti mange falske profeter er gaat ut i verden.

Paa dette kjender I Guds aand: Hver aand som bekjender Jesus Kristus at være kommet i kjød er av Gud;

Og hver aand som ikke bekjender Jesus, er ikke av Gud, og dette er antikrists aand, som I har hørt kommer, og den er allerede nu i verden. 1 Joh. 1—3.

Vi anbefales at prøve aanderne; ti mange falske profeter er gaat ut i verden. Naar nu Johannes ber os gjøre det, saa anser han os istandsat dertil og gir en grei anvisning:

Paa dette kjender I Guds aand: Hver aand som bekjender Jesus Kristus at være kommet i kjød er av Gud.

Hvorfor er da hver aand, som bekjender Jesus Kristus at være kommet i kjød av Gud?

Jo, det kommer av, at vedkommende har været saa gudfrygtig, at han ved korset har faat lære noget av Kristi lidelser i kjød og derfor med tryghet kan bekjende Kristus at være kommet i kjød.

Gudfrygtighetens hemmeligheter aapenbares ikke fiender av Kristi kors. Men de som smaker det kan vidne om, at han er kommet i kjød. Og slike aander vet vi med bestemthet er av Gud.

Ti mange forførere er gaat ut i verden, som ikke bekjender Jesus Kristus at være kommet i kjød; dette er forføreren og antikristen. 2 Joh. 7.

Disse forførere er ikke verden i sin almindelighet; ti den forfører ikke nogen i spørsmaal om hvorvidt Kristus er kommet i kjød eller ikke. Det er folk som har særskilt interesse av at fornegte Kristus at være kommet i kjød. De faar derved forført de ubefæstede bort fra korset og ordet om korset, som er en Guds kraft. De forkynder derfor en Jesus som ikke er kommet i kjød, som ikke blev sine brødre lik i alle ting og som ikke iførte sig Abrahams sæd. Der forkyndes en Jesus med englekjød eller noget lignende; en Jesus som ikke er prøvet i likhet med os. Og grunden til at man vil ha en saadan Jesus er den, at man da slipper at delta i Jesu lidelser.

Den som motarbeider Kristus kommet i kjød er forføreren og antikrist. Fiendskapet mot Kristi kors og lidelser er hovedaarsaken til, at man negter Kristus at være kommet i kjød.

Efter kjødet er Jesus kommet av Davids æt; men efter hellighets aand er han godtgjort at være Guds vældige Søn. Rom. 1, 3 og 4.

Man negter at Jesus er kommet av Davids æt, og at han er Davids søn. D. v. s., man negter, at han er kommet i kjød. Det er vitterlig, at hverken Abraham, Juda eller David fra hvem Jesus stammer efter kjødet hadde englekjød eller englenatur. Men hadde ikke disse hans fædre efter kjødet englenatur, saa hadde heller ikke Jesus det, han som blev gjort litet ringere end engle, og som i sin færd blev fundet som et menneske. Fil. 2, 8.

Det var som menneske han fornedret sig selv saa han blev lydig indtil døden, ja korsets død, v. 8. Man kan ikke forundre sig over, at disse forførere ikke vil ha Jesus som et menneske, der fornedrer sig og er lydig; ti den lære vilde da øieblikkelig indfinde sig; at var han som mester nødsaget til at fornedre sig og være lydig for at vinde herligheten, saa maa vi i like maate være det.

Nogen tror at gjøre Jesus stor ved at iklæ ham englenatur, skjønt der uttrykkelig staar skrevet: Ti engle tar han sig jo ikke av. Hebr. 2, 16. Men vi gjør ham til hvad han er, naar vi tror han tar sig av Abrahams æt. Det var som menneskesøn han sa: Ske ikke min vilje.

Vil vi ha kjendskap til Kristi lære, faar vi i praksis lære disse fire ord: Ske ikke min vilje.

Har man saa først lært disse fire ord, vil det snart vise sig at være en stor trøst, at Jesus blev aapenbart i kjød og retfærdiggjort i aand.

Men disse sandheter hører til gudfrygtighetens hemmeligheter, som disse falske profeter er saa fjernt fra, som østen er fra vesten.

Intet at undres over, at de raser, og reiser langveis fra for at dræpe denne Kristi lære; ti Herodes sindelag og frygten for at miste religiøs værdighet har forlængst gjort sit indtog i hjertet. Det ytre religiøse skin følger Saul længe efterat han er avsat; men det er og blir allikevel David som er konge.

Mine barn! det er den sisste time; og som I har hørt at antikristen kommer, saa er der og nu komne mange antikrister; derav skjønner vi, at det er den sisste time.

De er gaat ut fra os; men de var ikke av os; ti hadde de været av os, saa var de blit hos os; men det skulde bli aapenbart, at ikke alle er av os. 1 Johs. 2, 18 og 19.

Dersom den antikristelige aand var verdens aand i sin almindelighet, kunde apostelen ikke si: De er gaat ut fra os. Den antikristelige aand er mer bitter end verdens aand forøvrig. Disse mennesker har været blandt de troende og har forhærdet sig ved korsets lære og derfor blit deres værste fiender. Ingen hatet David mer end Saul; han var syg av avind. Naar nogen da er kommet høit op paa den religiøse æres tinder og pludselig befinder sig undergravet av Kristi lære om at gaa nedad, saa tændes fiendskapets glød, og man raser mot den aand, som bekjender Kristus at være kommet i kjød. Det er David efter kjødet som atter forfølges av den avindsyke Saul.

Dog, vi finder det ret med Johannes at si:

La det bli i eder, som I hørte fra begyndelsen! Og I, den salvelse som I fik av ham, den blir i eder, og I trænger ikke til at nogen skal lære eder.

Dette skrives for deres skyld som er gaat ut som forførere, v. 26.

Den som tror Jesus er Guds Søn seirer over verden. Han er den som kom med vand og blod; ti de er tre som vidner:

Aanden og vandet og blodet, og disse tre gaar ut paa ett, Johs. 5, 7 og 8.

Saalænge kun aanden meddeler sin naade, og man føler sig som hensat i himmelen, da er alt vel, og da kan de være hos os. Men naar aanden kræver at komme i forbindelse med de to andre vidner: vandet og blodet, da indfinder Kristi lidelser og kors sig og med disse ting fiendskapet. Det var godt og vel alt sammen, saalænge man badet sig i aandens naade; men saasnart retfærdskravet kom i aanden, da fik det være slut.

Vi har set eksempler paa, at mænd har avancert op til store religiøse størrelser saalænge naadens jubel hvilte over forsamlingerne; men at disse samme mænd er blit de værste fiender, naar det gjaldt at ofre sig selv i lydighet ved den samme aand.

Aandens daap er det herlige resultat av Kristi lidelser og død. I denne kan man fryde sig. Men naar kravet om selv personlig at lide med ham for at bli delagtig i hans herlighet kommer, da fødes en Saul.

Man vil gjerne bade sig i aandens vidnesbyrd; men hater vandet og blodet. M. a. o. man negter Kristus at være kommet i kjød. Man vil bare ha ham i herlighet for selv uten Kristi lidelser at kunde dele herligheten med ham.

Djævelske aander kan godt følge med saalænge der kun er tale om aand; men kom saa med de to næste vidner: vand og blod, da viser de sig snart at være, hvad de isandhet er. De kan endog tale meget om Kristi kors og Kristi lidelser, om hans vand og hans blod, bare ikke kravet kommer til dem selv, at de skal forenes med vandet og blodet.

Har du en aand som hater personlig berøring med Kristi lidelser, med vand og blod, saa er du en fiende av Kristus, selv om du for aar og dage siden jublet i den naade som blev dig budt forgjæves.

Det er for disse sandheters skyld, at religiøse ledere raser mot os understøttet av en hel hob Kristi kors fiender. Men deres galskap skal bli aapenbar. Vi vil med Luther si: De ord de skal vel late staa og utak dertil have.

Gud har vedkjendt sig sin egen lære, og mange fryder sig nu, at de agtes værdige til at lide for Kristus og med Kristus. De som skiller sig ut som motstandere klager til sine religiøse veiledere, som isandhet aldrig har veiledet dem; men som i alle dage har melet sin egen kake. Disse kommer da nu som værdige forsvarere og skal lægge sit ord i vegtskaalen. Men det skal være vitterlig, at de selv saavelsom deres ord for aar og dag tilbake allerede er prøvet og fundet for let.

Gud har ikke bruk for tjenere, som tjener sig selv, ei heller har Guds menighet bruk for dem.

Prøv aanderne om de er av Gud; ti mange falske profeter er gaat ut i verden.