Grunne i Herrens tempel

Grunde i Herrens tempel.

«Salig er den mand som ikke deltar i ugudeliges raad, ikke vandrer paa syndens vei og ikke sitter i spotteres sæte, men har sin lyst i Herrens lov og grunder paa hans lov dag og nat.» (Salme 1, 1. 2). Dette er Herrens fortrolige samfund og saadan er den enkeltes tilstand utenfor leiren.

«Herre, lad mig kjende dine veie, lær mig dine stier; led mig frem i din trofasthet og lær mig; ti du er min frelses Gud, paa dig bier jeg den hele dag.. (Salme 25, 4. 5).

Ja saadan maa enhvers bøn og trang være til at lære hans love og veie at kjende; ikke bare at være fornøiet med at bli velsignet, som Israel fik spise av Kanaans frugter paa Gilgals sletter; men ved hans love lære at trænge ind til landets midte.

At leve det skjulte liv med Kristus i Gud (Kol. 3, 3) er ikke bare at komme sammen paa møter og der synge sanger, vidne en del, bøie sine knæ og bede noget, der ikke er aandens begjær; men det er at leve sit liv om dagen i Herrens love og trænge frem og igjennem forhænget (Kristi legeme) for at naa ind i helligdommen. Vi er nu hans tempel (helligdom) (1 Kor. 3, 16), saa at vi maa trænge ind i os selv for at faa fat i Kristi legeme, da vi er blit lemmer paa hans legeme. Den nye pakt er, at hans love (Guds vilje) ikke er skrevet for os nu paa stentavler, men i vort sind og hjerte, for at vi skal kjende dem. (Hebr. 8, 10. 11).

Vi maa lære at forstaa hvad der hindrer os i at trænge frem.

Vi maa faa Guds kundskap om hvad der skede i Kristus, i hans legeme, mens han vandret paa jorden.

«Hvor har jeg din lov (vidnesbyrd) kjær; den hele dag grunder jeg paa dem. Jeg er blevet klokere end alle mine lærere; ti jeg har bevaret dine befalinger. Fra enhver ond sti har jeg holdt mine føtter borte, forat jeg kunde holde dit ord. Fra dine love er jeg ikke avvegen; ti du har lært mig. Av dine befalinger (love) faar jeg forstand, derfor hater jeg al løgnens sti.» (Salme 119, 97—99, 100—102, 104).

Dette er dybden av gudsfrygt, som gir rik indgang i Guds og vor Herres Jesu Kristi evige rike.

Der er nok ikke mange der grunder i Herrens love idag for at lære dem eller har sin lyst til dem; men til lovløshet er den stigende trang i den antikristelige aand hos den kjødelige kristne sammen med verden, og den motstaar altid Guds vilje.

Den som er tro i det lille, blir sat over mere, saa det lønner sig at bevare troskap mot Gud i alt. Den utro tjener blir fratat hvad han har. (Luk. 19, 24).

Jesus avskaffet ikke loven, men fuldkommet den (Matt. 5, 17), og dette er veien.

«At gjøre din vilje, min Gud, er min lyst og din lov er i mit inderste.» (Salme 40, 9). Se, dette var Jesu sind, gjerning og tilstand.

Herrens love er altsaa i det inderste i legemet (menigheten) og de, der er døpt med den Helligaand, er døpt til at være et legeme (een menighet), for hvilket Jesus er hoved, og da er aandens mening og gjerning at lære lemmerne at kjende lovene i legemet.

At grunde i Herrens tempel, som nu er os, er at vende sit sind indad og lære Guddommens fylde legemlig. (Kol. 2, 9).

«Dersom din lov ikke hadde været min lyst, var jeg omkommen i min elendighet» (Salme 119, 92) og saadan gaar det enhver der forkaster Herrens lov; hans lov bringer kundskap; men ogsaa tugt og dannelse til hellighet.