At krigstjenesten, like fuldt som polititjenesten, er i harmoni med almindelig lov og ret og er dennes haandhæver, kan vi klart se: Om f. eks. en mand der har begaat hvilkensomhelst strafbar handling og som derfor paagripes av politiet, sætter sig til motverge mot dette — hvad saa? Jo, der tilkaldes flere politikonstabler. Samtidig faar manden hjælp av sine likesindede. Disse væbner sig, og politiet kan ikke raade bugt med dem; ti de skyter og sabler ned for fote. Hvad nu? Hvad er nu lov og ret og politi? Hvor stor er deres kraft? De er intet og deres kraft er lik nul!

Men militærstyrke tilkaldes og denne faar bugt med ugjerningsmændene. Hvad er dette? Det er krig!

Skulde politiet ha sagt: «Vel, naar han ikke vil gaa godvillig i fængsel, saa la ham kun gaa.»

Hvormange gik da i fængsel? —

Nei! Følgen blev at overtrædelserne tok fuldstændig overhaand. Lovløsheten var indtraadt fuldt og helt.

Lov og ret i denne verden er intet uten ved politiet, og politiet er intet uten ved krigsfolket, og dette er intet uten i forbindelse med øvrigheten, og disse er heller intet uten ved Gud, ti han leder kongers og regjeringers hjerter som vandbække.

Øvrigheten bærer sverdet, og Gud har sat den til det. Og han skal ogsaa sørge for at den ikke bærer det forgjæves.

At avskaffe militærvæsenet vilde være det samme som at indføre fuldstændig lovløshet. —

Enhver som læser dette, se til at fatte det!