DET som var umulig for loven, idet den var kraftesløs ved kjødet, det gjorde Gud. Rom. 8, 3.
De fleste saakaldte frie kristne forklarer det saaledes: «Før jeg blev fri, saa trællet og strævet jeg alt hvad jeg orket, men jeg magtet ikke at holde loven, men hvad der var umulig for mig, det gjorde Gud.»
Læs Rom. 8, 3 en gang til. Du sier: «Hvad der var umulig for mig, det gjorde Gud.» Der staar: hvad der var umulig for loven, det gjorde Gud.
Hvad var umulig for loven?
Jo. At fordømme synden i kjødet. Og det som var en umulighet for loven, det gjorde lovgiveren, Gud.
Har du kjendt i dit eget liv, at Gud fordømmer synden i kjødet? Gud vil gjøre i dig, hvad han gjorde i sin Søn, som han sendte for syndens skyld. Rom. 8, 3.
Hvis du ikke er kommet i den stilling til Gud, at han fordømmer synden i dit kjød, da er du endnu ikke kommet til det som var umulig for loven. Men hvor er du da? «Jeg er ingen lovtræl» sier du. «Jeg staar i en fri forsamling.» Men du er allikevel endnu ikke kommet til det som var umulig for loven. For at komme dit maa man ikke være fiende av Kristi kors.