Trosliv

Troesliv.

I forrige nr. av Skjulte Skatte blev det fremholdt, at vi vilde ta frem av kilderne for vor kjære fars troesliv.

Hans tanker kredset helst om Guds rike, som Gud av sin store naade hadde oprettet inden i ham. Det var især skriftstederne om at vi var opreist og sat i det himmelske, og at vi var komne til Sions bjerg, som glædet hans hjerte og fyldte hans sind med taknemlige tanker mot hans Herre og Mester.

Da disse sandheter er en velsignelse og mægtige til at befæste dem som allerede er kommet til dette standpunkt, og til at hjælpe dem tilrette som søker, saa vil jeg ved den naade Gud gir utvikle dem som jeg ser dem i aandens lys.

I ham bor hele guddommens fylde legemlig, og I er fyldte i ham som er hoved for al magt og myndighet. Kol. 2, 9. 10.

La os se paa ordet «legemlig.»

I den gamle pakt gjaldt alle løfterne det som var utenfor legemet: et godt land, Kanaan; en god stad, Jerusalem; et prestedømme, hvor presterne indsattes av mennesker, et land som var fyldt med korn og most, og som fløt med melk og honning. Disse ting var utenfor legemet.

Men nu kom Kristus. Og Guds rike, guddommens fylde hadde tat bolig i hans legeme, altsaa indeni hans legeme.

Saa kommer Jesus og forkynder: Omvender eder, ti himlenes rike er kommet nær. Matt. 4, 17. Det var ham som gik midt iblandt dem.

Guds rike er inden i eder.

Men da han blev spurt av farisæerne, naar Guds rike skulde komme, svarte han dem og sa:

Guds rike kommer ikke paa den maate at man kan se det med sine øine, heller ikke skal man si: se her eller se der er det, ti se, Guds rike er inden i eder. Luk. 17, 21.

«Se Guds rike er inden i eder.»

Indenfor legemet. Der er Guds rike, der er pakterne og løfterne og alle velsignelserne efter Guds ord: Han har velsignet os med al aandelig velsignelse i himlen i Kristus Jesus. Efes. 1, 3. Alt dette er inden i os. Vi kan ikke se utover hverken her eller der og si: Se her eller se der er det. Det kunde de gjøre i den gamle pakt. Med sine øine kunde de skue et jordisk rike utenfor sit legeme; men Jesus sa, at Guds rike var inden i dem.

Uten at nogen blir født paany, kan han ikke se Guds rike. Joh. 3, 3.

Uten at nogen blir født paany av vand og aand kan han ikke komme ind i Guds rike. Joh. 3, 5.

Dette var veien som Jesus pekte paa, for at de kunde se og komme ind i riket, som blev oprettet inden i dem. En forunderlig vei til Guds rike.

Al verdens øine er fæstet paa de ytre ting, paa hvad de skal æte og paa hvad de skal drikke og klæ sig med. Deres tanker er ute hos alle verdens ting utenfor legemet Men Jesus kom med en herlighet som overgik alle disse verdens riker og deres herlighet, og denne herlighet var inden i hans legeme; ti det var Guds vilje at hele hans fylde skulde ta bolig i ham. Kol. 1, 19. I ham bor hele guddommens fylde legemlig. Kol. 2, 9.

Loven.

Hvad skulde da loven? Den blev lagt til for overtrædelsernes skyld. Gal. 3, 19.

Enhver synd som et menneske kan gjøre er utenfor legemet, men den som bedriver hor synder mot sit legeme. 1 Kor. 6, 18.

Loven revset synder og overtrædelser og forbød dem. Du skal ikke begjære. Loven var utenfor legemet og krævet et rent liv og levnet i de omgivelser man vandret. Dette var det ydre. Dette var synd og lov utenfor legemet. Men Guds rike skulde aabenbares inden i os.

Derfor sies det i Hebr. 12, 18, 24: I er ikke komne til et bjerg som man kan ta paa med hænder. (Merk: som man kan ta paa med hænder. Det var i det ydre.) Og til brændende ild og til skodde og mørke og uveir og til basunlyd og røst av ord, slik at de som hørte den, bad, at der ikke mer maatte tales til dem. — De som kommer til Sinai, til loven, kommer ind i mørke, skodde og uveir, ti de hører Herrens sterke krav, og de ber, at der ikke mer maa tales til dem om sligt. De klager over mørke, og sukker at de ikke klarer at leve dette liv for Gud. Og de er som Moses forfærdet og de skjælver.

Vi er ikke komne dit hvor loven dømmer synden utenfor legemet, men:

Vi er komne til Sions bjerg, og den levende Guds stad, til himmelske Jerusalem og til engles mange tusener, til høitidsskaren og menigheten av de førstefødte som er opskrevet i himlene, og til dommeren som er alles Gud, og til aanderne av de fuldendte retfærdige, og til Jesus, mellemmand for en ny pakt, og til oversprægningens blod som taler bedre end Abels.

Vi er komne dit.

Alt dette er Gudsriket som er kommet indeni os.

Gud har gjort os levende med Kristus og opvakt os med ham og sat os med ham i himlen i Kristus Jesus. Efes. 2, 5. 6.

Vi er satte i det himmelske.

Vi vandrer ikke længer efter det ydre, og skuer ikke længer utover som før, men vore øine er blit salvet, saa vi kan skue indover i riket, og se dets herlighet og kjende dets kræfter.

Skjult for verden og de mange troende der endnu lever i det ytre, kan man der leve sit liv i barnlig enfold og tillid. Der kan vi drikke av kilden:

Det er saa godt at have kilden,
i vore sjæle nat og dag.
Og kjende aandens kraft og ilden
det nye livets pulseslag.

At se sig virkelig sat i det himmelske inden i sig, det gir en fast og seierssikker stilling. Man faar en urokkelig tro her; ti man vet hvor man er.

Den som lever i Guds rike inden i sig lægger ikke sit sind og sit væsen ned i de ytre ting. Han lever sit indre liv, og ser ut fra den indre faste stand de ytre ting som omgir sig, og som han beskjæftiger sig med. Han ser dem og har dem som om han ikke har dem. 1 Kor. 7, 29. 31. Ti denne verdens ting forgaar.

Men det rike vi har faat indvendig er et rike som ikke forgaar. Det kan ikke rystes. Hebr. 12, 28. Det er et rike med faste grundvolde; derfor blander man sig ikke sammen med de ting som forgaar, det som er utrygt, det som allerede har veerne til ødelæggelsen i sig. Ti saasnart et menneske kommer ut i de ytre ting, blir det urolig og rastløs. Ti denne verden er flygtig og lik den blir alle de der elsker den. Deres sind er en svigtende sandgrund.

Guds rike inden i os bestaar av bare kraft, derfor er det fast og sikkert. Den som holder sig indenfor lever i denne kraft.

Vort borgersamfund er i himlene, hvorfra vi og venter den Herre Jesus Kristus som Frelser, han som skal forvandle vort fornedrelseslegeme saa det blir likt med hans herlighets legeme, efter den kraft hvormed han og kan underlægge sig alle ting. Fil. 3, 21.

Se hvad Paulus sier: Vort borgersamfund er i himlene. I Guds rike inden i os, hvorfra vi og venter den Herre Jesus Kristus. Fra denne vor stilling i det himmelske forventer vi Herrens komme. Ti kun den som lever dette skjulte indre liv er i sandhet ventende efter sin brudgom. Saa det er kun ut fra denne stilling at man er beredt til at møte Herren, han som skal forvandle vore forgjængelige legemer til uforgjængelige. Ti han har magt til at underlægge sig alle ting. Han har magt til at seire over alle dødsspirer i vort legeme, som vi har syndet med og syndet mot, og til at forvandle det saa det blir likt hans herlighets legeme.

Vi er komne til Sions bjerg,

vi er komne til den levende Guds stad. Gud lot bygge et Jerusalem som et centrum for alle hans jordiske løfter til fædrene, dersom de holdt hans lov. Dette Jerusalem var for det ytre menneske, likesom loven var det. Gal. 4, 21. 22. Dette svarer til Sinai. Men Gud bygger en ny stad for det aandelige Israel, og han bygger den av levende stene. Det er det himmelske Jerusalem, den levende Guds stad, som er vor alles moder. Ti i hendes skjød hviler vi, født ovenfra av uforkrænkelig sæd ved Guds ord som lever og blir evindelig.

Vi blir her selv opbyggede som levende stene til et aandelig hus. 1 Pet. 2, 5.

Vi bygges op sammen med de andre til en Guds bolig i aanden. Efes. 2, 22, og vi vokser til et hellig tempel i Herren.

Vor aand blir en Guds bolig.

Det er bruden som nu lever i riket, og som skal rykkes i skyen, og som skal komme igjen.

Vi er komne til engles mange tusener. Læg merke til uttrykkene: Vi er komne. Vi er opreist og satte i himlene. Vi er velsignet med al aandelig velsignelse i himlen i Kristus.

I den gamle pakt aabenbarte englene sig oftest enkeltvis, men i Guds rike er der engles mange tusener. Det er tjenende aander som er utsendt til tjeneste for dem som skal arve frelse. Hebr. 1, 14.

I Kristus bor hele guddommens fylde legemlig. Ikke aandelig; ti da kunde englene som er aander, ha forkyndt evangeliet. Men ordet blev kjød og tok bolig blandt os, forat vi som har et legeme skulde bli frelst ved et legeme. Ti det var hele mennesket som trængte frelse.

Englenes mange tusener er magterne og myndigheterne i himlen som Jesus er hoved for. Kol. 2, 9. Og nu skal Guds mangfoldige visdom ved menigheten bli kundgjort for magterne og myndigheterne i himlen. Efes. 3, 10.

Den som lever det indre liv i Guds rike, kan ogsaa erfare sandheten om engles mange tusener.

Til høitidsskaren og menigheten av de førstefødte som er opskreven i himlen.

Naar man kommer sammen, naar høitidsskaren har møter i aanden, og man opbygges paa og utvikles i sin høihellige tro, da er det som om synet paa de ytre ting og paa lerkarne svinder, og man har møter i aanden, idet man samtaler om de usynlige ting, om det som hører til inde i Guds rike. Der tjener man hverandre paa aandelig vis og fører hverandre frem til de større aandelige rigdomme. Ti vi har faat Guds aand for at vi skal kjende det som er git os av Gud. Der tolkes de aandelige ting med ord som aanden lærer. Det er dette samfund med høitidsskaren i guddommelig agtelse og ærbødighet for hverandre som saa ofte savnes blandt de troende. Høitidsskaren er een. Ti fiendskapet blev dræpt paa korset. Efes. 2, 16.

Vi holder høitid med sandhets og renhets usyrede brød.

Til dommere, som er alles Gud.

Hvad der var umulig for loven, idet den var kraftesløs likeoverfor kjødet, det gjorde Gud, idet han fordømte synden i kjødet. Rom. 8, 3.

Loven fordømte syndere utenfor kjødet, men Gud gik i Kristus ind i legemet og fordømte synden i kjødet.

Her ligger anstøtsstenen og forargelsens klippe, som skrevet staar: Se, jeg lægger i Sion en snublesten og en anstøtsklippe. Rom. 9, 33. Det er korset og døden over selve det gamle menneske. Mange steiler over den ting, at syndelegemet her skulde gaa tilgrunde ved Guds dom. «Kristi død skal være virksom i os.»

Det er her mange av dem som er døpt med Guds aand stanser op. De er komne bort fra loven og til Kristus, men de vil ikke la Kristus utrette det i sig som var umulig for loven, nemlig at fordømme synden i kjødet, idet lyset lægges over hvad de er, og de blir ført gjennem Kristi lidelsers samfund dypere ind i Kristi død. Fil. 3, 10 flg. Vi er ikke komne til Sinai, hvor dette er umulig for loven, men til Sions bjerg, hvor det er mulig for dommeren. Det gjorde Gud. Rom. 8, 3. Og det gjør han inden i enhver som træder ind i Guds rike, og vil la sig behandle der. Ti dommen skal begynde med Guds hus, og hans hus er vi. 1 Pet. 4, 17.

Der er love og retfærdige domme i Guds rike.

Dine domme skal hjælpe mig, sier David. Ti der er frelse i Guds domme over synden i kjødet.

Mange vil kun ha Guds rike som et forlystelsessted uten love og domme. Uten at noget blir dømt i dem. De ønsker ikke at komme til dommeren; ti det betyr smerter i kjødet (se Pet. 4, 1), men glæde i aanden, fordi man elsker al Guds lov. Og talen om dette vil de ikke høre. Der er hulhet i meget av den lovpriste frihet. Frihet er ikke det samme som lovløshet.

Til aanderne av de fuldendte retfærdige.

Kristi legeme er kun et. Vi er legem, vi er en aand. Enten man lever eller hensover er man i Kristi legeme, som vi er kommet til. Vi hensover i Kristus, i legemet, i menigheten. Og legemet er et, enten vi er hensovet i Kristus eller ikke. Kristus kommer for at hente sin brud. Denne er een. Naar en sjæl forlater den jordiske hytte, er den likefuldt i legemet: Kristi brud. Vi er komne til aanderne av de fuldendte retfærdige. Dette er en kjendsgjerning som man finder i Gudsriket.

At være fuldendt retfærdig vil ikke si, at man i Guds rike ikke kunde ha kommet længer. Men man er fuldendt paa det trin i sin utvikling man er kommet til.

Og til Jesus, mellemmand for en ny pakt.

De som kommer til Sinai kommer til mellemmanden for den gamle pakt, til Moses, men vi er komne til Jesus. Han er midleren til alle himmelens goder. Derfor hylder og priser vi ham. Paulus ber, at Efesierne maa faa sine hjerters øine oplyste, saa de kunde forstaa hvilket haap de var kaldt til, og hvor rik paa herlighet hans arv er blandt de hellige, og hvor overvættes stor hans magt er for os som tror. Efes. 1, 17—19. Hvor stor er hans magt for os som tror? Guds rike bestaar ikke i ord, men i kraft. Og denne kraft er ikke bare den Hellig-Aands følbare gjennemstrømning i vort legeme.

Guds rike som vi er komne til bestaar av kraft, av kræfter og disse er: Sions bjerg, (en fast stad), engles mange tusener, høitidsskaren og menigheten av de førstefødte som er opskreven i himlen, dommeren som er alles Gud, aanderne av de fuldendte retfærdige, Jesus, mellemmand for en ny pakt og endelig er der en kraft:

Oversprængningens blod, som taler bedre end Abels.

Dette er himlenes rikes kræfter som vi er komne til. Og hvilke kræfter er større. Hvorfor behøver vi oversprængningens blod? Blodet av bukke og kalve blev ifølge den gamle pakt sprængt paa folket og paa teltet op paa alle tjenestens redskaper. Hebr. 9, 19—21. Men dette var kun avbillederne av de himmelske ting, som var bedre ofre værd. Og det bedre offer var Kristus. Og redskaperne til at tjene i Guds rike er os.

Vi skal oversprænges med Kristi blod.

Dette sker i vort indre, i Guds rike, ti det er skjult for verden og sker ved den Hellig-Aand.

Dette blod taler bedre end Abels, ti Abels blod talte om Kains skyld, men Kristi blod er en soning for vore synder. Ikke med fremmed blod, men med sit eget blod, gik Jesus ind i helligdommen og fandt en evig forløsning.

Derfor da vi nu har faat et rike som ikke rystes, saa la os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans velbehag med blygsel og frygt, ti vor Gud er en fortærende ild. V. 28—29.

I Guds rike er der en fortærende ild. En nidkjærhets brand, der fortærer synden i kjødet.

Et saadant rike med saadanne kræfter kan aldrig rystes; ti hvem kan ryste Gud, Kristus og alle de tjenende engler og hele høitidsskaren og menigheten av de førstefødte, og aanderne av de fuldendte retfærdige.

Det som ikke rystes skal bli ved.

Dette er at ha sat sine føtter paa klippen.

Den som forlater sig paa Herren, er som Sions bjerg der aldrig rokkes.

Dette rike har vi inden i os!

Denne rike skat har vi lerkar. 2. Kor. 4, 7. Og om vi dør og maa efterlate lerkarret, saa har vi skatten med.

Eder er det git at forstaa himlenes rikes hemmeligheter, sier Jesus til sine disciple. Det er ikke git alle; ti riket er fuldt av hemmeligheter, likesom veien dit.

Det Jerusalem som er deroppe, er frit, og det er vor moder. Gal. 4, 26 flg.

Det himmelske Jerusalem er vor moder. Det er en forunderlig moder.

Nikodemus spurte: Hvorledes kan et menneske fødes, naar han er gammel? Kan han anden gang komme ind i mors liv og fødes? Jesus svarte: Sandelig, sandelig sier jeg dig: Uten at nogen blir født av vand og aand kan han ikke komme ind i Guds rike. Joh. 3, 5. Om dette rike, Jerusalem deroppe, vor moder, staar der skrevet:

Vær glad, du ufrugtbare, du som ikke føder. Bryt ut og rop med fryd, du som ikke har veer, ti den enlige kvindes børn er fler end hendes som har manden. Gal. 4, 27.

Her er en mor som ikke føder og ikke har veer og ikke har manden. Og dog er hendes børn talrike. Hvorledes kan dette gaa til? Kan man anden gang komme ind i mors liv og fødes, spør Nikodemus.

Vinden blæser dit den vil og du hører den suser, men du vet ikke hvorfra den kommer eller hvorhen den farer, saaledes er det med hver den som er født av aanden. Nikodemus svarte:

Hvorledes kan dette ske?

Vi fødes ind i Guds rike, ind i det himmelske Jerusalem, som er vor moder, mens et naturlig menneske fødes ut av sin moders liv.

Der næres vi ved den aandelige uforfalskede melk. Dette er det aandelige Kana’an, som flyter med melk og honning, som ogsaa Paulus sier:

Vi er velsignet med al aandelig velsignelse i himlen i Kristus Jesus. Efe. 1, 3.

Vi er kommet dit hvor al aandelig velsignelse findes. Derfor kan Paulus si: Jeg er opreist og sat i himlen i Kristus Jesus. Opreist fra synden og sat ind i velsignelsens fylde.

Som Jesus hadde sin tjeneste i Guds rike, saaledes ogsaa vi. Vi er sat ind i Guds rike for at være konger og prester for vor Gud. Men likesom Kristus ikke selv tok sig den ære at være yppersteprest, men som den der er kaldt av Gud, saaledes ogsaa presterne der tjener i Guds rike. Likesom Gud kaldte Jesus og sa: «Du er min søn, jeg har født dig idag. Du er prest til evig tid efter Melkisedeks vis,» saaledes har han ogsaa kaldt sine prester nu. Og som Kristus hadde noget at frembære saaledes faar ogsaa vi noget, nemlig vort eget liv. Ved en evig aand bar Kristus sig selv frem som et ulastelig offer for Gud. Hebr. 9, 14. Saaledes skal vi som prester ofre os i kraft av samme aand.

Vidunderlige prestetjeneste i den himmelske helligdom, skjult i hjertedypet.

«Tro mig, kvinde,» sier Jesus, «den time kommer, da I hverken skal tilbede Faderen paa dette bjerg eller Jerusalem — men den time kommer og er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i aand og sandhet. Og det er saadanne tilbedere Faderen vil ha.» Joh. 4, 21—23.

I den gamle pakt, drog man aarvist op til Jerusalem for at tilbede, men

nu er vi komne til Sions bjerg, den levende Guds stad.

og denne stad tar vi med hvor vi færdes, og kan derfor overalt tilbede Faderen i aand og sandhet. Vi slipper at fare noget sted hen for at hente Kristus, ti han er os saare nær i vor mund og i vort hjerte.

Om man er opreist og sat i det himmelske og er blit prest ifølge et uforgjængelig livs kraft (Hebr. 7, 16) er man ikke dermed fuldkommen i sit liv om man end er det i sin samvittighet. Om loven ikke førte nogen frem til fuldkommenhet, saa gjør dog denne prestetjeneste dette, idet vi ved at ofre os selv løper paa banen mot vort livs fuldendelse i Gudsfrygt.

Vi har en yppersteprest som kan ha medynk med vore skrøpeligheter.

Nogen sier at syndelegemet blir uttat, naar man faar aandens daap.

Men hvad skal vi med en yppersteprest, med blodet, med formaninger, naar syndelegemet er uttat?

Vor prestetjeneste for Gud ligger fornemlig i ofringen av os selv. Og under denne tids tjeneste, mens vi er her tilhuse i legemet, har vi behov for en yppersteprest.

Vi har skattene og lyset, kræfterne, tjenesten og løpet mot maalet i Guds rike. Og dette rike er indeni os. Verdens børn gaar efter høvdingen over hærmagten i luften, altsaa utenfor legemet, men hos den som er født paany bor Kristus i hjertet, altsaa i legemet. Helliger Kristus som Herre i eders hjerter. Vær lydig mot ham til at avlægge alt som tynger og synden, og løp i den foresatte kamp, og naa maalet for eders tro, sjælenes frelse.