Kristi sinn

Kristi sind.

Lad dette sind være i eder som og var i Kristus Jesus, han som, da han var i Guds skikkelse, ikke agtet det for et rov at være Gud lik, men av sig selv gav avkald derpaa og tok en tjeners skikkelse. Filip. 2, 5, 6, 7.

I. Kristi sind til sin egen stilling.

Kristus, da han i Guds skikkelse holdt det ikke for et rov at være Gud lik, d. e. han grep ikke efter og fastholdt ihærdig det faktum at han var Gud lik. Dette beskriver hans sindsstilling til hvad vi kalder «ledelse» og «ha en stilling». Hos Jesus var der ingen saadan gripen efter dette som efter et rov. Han var Gud — og han behøvde ikke at tragte og gripe efter det faktum — ti han var Gud. Men vi finder i ham nøiagtig motsætningen til det jordiske sind med dets kjærlighet til magt og til at være leder. Men Kristi stilling til magt og til at lede var saadan at han ikke begjærlig grep efter det. Man sa om ham: «Er ikke dette tømmermandens søn?» I sit liv var han i sandhet fri fra de ting som menneskene tragter saa efter.

II. Kristi sindsstilling til rigdom.

Av sig selv gav han avkald. Han satte ingen pris paa rigdom. Han blev fattig for at vi ved hans fattigdom skulde bli rike. Her finder vi igjen det motsatte av det verdslige sindelag med dets kjærlighet til rigdom.

Du kan ha en ledende stilling og ha rigdom, men du maa ha det som om du ikke hadde det. Se 1 Kor. 8, 30—31. Dit sind maa være i den rette stilling til enhver ting.

Har Gud git dig en stilling, hvordan er dit forhold til den? Kjæmper du for den, griper du efter den, saa du agter det for et rov, et bytte at ha den? Holder du dig til den? Tænker du paa den, eller kræver du anerkjendelse for den? «Vi søkte ikke ære — endog vi hadde kunnet kræve ære som Kristi apostler,» sier Paulus.

III. Kristi tjenersind.

Han tok en tjeners skikkelse. Han kom ikke fra himlen for at indta en dominerende høi stilling, men han sa: Jeg er som en tjener blandt eder. Den som vil være den største blandt eder, han være alles tjener. — Se dette sind som er motsat sindet i verden.

Den kristne menighet lider under denne uvilje til at tjene. Alle ønsker at bli ledere og styre, faa er villige til at tjene. Vi forkynder.... os selv som eders tjenere for Jesu skyld, sier apostelen. 2. Kor. 4, 5.

Som Guds børn, der ønsker at leve et seirende liv, la os undersøke vort liv paa dette punkt.

IV. Kristi sindelag likeoverfor lidelser.

Da han i sin færd var fundet som et menneske, fornedret han sig selv, saa han blev lydig indtil døden, ja korsets død. Se, dette er det motsatte av verdens sind som skyr lidelser. Kristus unddrog sig endog ikke for døden i lydighet mot Gud. Det samme liv merker vi i Paulus: Men for mig selv agter jeg ikke mit liv et ord værd, naar jeg bare kan fuldende mit løp og den tjeneste jeg fik av den Herre Jesus: at vidne om Guds naades evangelium.

Guds vilje ligger saadan at du maa fornedre dig for at bli lydig, og din lydighet mot Gud fører dig ind i lidelser — i lidelser endog indtil døden — med korsets vanære over dit liv.

Kristi sindelag var: at fornedre sig selv. Kanske du ønsker at være stor. Stor i menigheten, bedst i vidnesbyrd, mest aandelig i bøn, og i tale; stor i seiersglæde, hævde din stilling.

Kristi sind var at være lydig.