Naade og retfærdighet i tjenesten.
Gud er den fuldendt fuldkomne. Mennesket, som det er efter naturen, er i fuldstændig uoverensstemmelse med ham, idet det er syndig.
Gud elsker menneskene, og vil derfor føre dem ut fra synden og til at bli fuldkomne likesom han er fuldkommen. Matt. 5, 48.
Vi kan uttrykke Guds fuldkommenhet som den aapenbares for os, og si at den bestaar i: selv at vandre i retfærdighet, at bære over med andres uretfærdighet, at arbeide trolig for at føre dem som vandrer i uret frem til den retfærdighet en selv vandrer i, og dernæst at bibringe dem et saadant væsen, at de selv gjør mot andre som Gud har gjort mot dem. Gjør dem til Guds medarbeidere.
Alt dette er et forhold mellem naade og retfærdighet brytende ut fra kjærligheten. I dette kan vi rikelig skue Guds godhets skjønhet, og ved tro bli forvandlet til det samme væsen. 2. Kor. 3, 18.
Vor fremgang i Gud kjendes derfor ved et dypere indblik i forholdet mellem miskundhet og ret, et klarere skille — slik at vi kan tjene i dette til større gavn end før.
Læg mærke til at forholdet ikke er som man i almindelighet mener: at man fra først av dømmer og dømmer, og saa senere skal slutte at dømme og saa dække over og dække over.
Det er ikke det ene der skal tilta og det andet avta; men begge skal tilta, slik at retfærds dom stadig blir klarere og klarere, samtidig med at overbærenheten efterhvert blir mer og mer fuldkommen. Se Sak. 7, 9.
Og, i stedet for at vise naade en gang og retfærdighet en anden gang, faar man efterhvert skjønsomhet til at bedømme og sindelag til at tjene med det der er nyttig i hvert enkelt tilfælde.