Oppgående lys

Opgaaende lys.

At gjøre en ting i tro er at være fuldt vidende om sin egen uduelighet til at gjøre den, men trods det handler man i tillid til, at det skal lykkes, fordi Gud har sagt det. Da viser det sig, at man ved tro kan utrette det, som ellers var umulig. Naar man ingenting kan, da er det den eneste utvei at faa utført noget paa, at la sig benytte som redskap.

De fleste taarer falder, fordi man har ondt av sig selv, de færreste falder, fordi man er ond i sig selv.

Man kan spørre en mand: «Erkjender du, at denne medicin er god?» «Ja.» «Men kjender du at den er god?» «Jeg kan ikke kjende, at den er god, førend jeg har drukket av den.» Mange erkjender sandheten, man faar ingen gavn av den; de erkjender, at kilden med det levende vand er god, men de benytter sig ikke av den og kan derfor ikke kjende dens salige virkninger. Se til, at det ikke bare blir en erkjendelse, men at du maa faa det fulde kjendskap ved at ta det helt i besiddelse. I skulde kjende sandheten, sier Jesus, og sandheten skal frigjøre eder.

Det er gavnlig at skille mellem følelser og salvelse. Følelser kan man ha paa alle stadier av sit kristenliv, og de føles nærmest søte, men salvelsen faar man kun ved at elske ret og hate uret, og da har man mest følelsen av at være saltet.

Naar verden er korsfæstet for mig, er den bleven mig som en forbandet ting. Forbandet er hver den som hænger paa et træ. Hvad verden kalder lyst, kalder jeg last. Ti verden og dens lyst forgaar.

Trægheten til at læse skriften og bede overvindes ved at ydmyge sig, ti de ydmyge gir han naade. Og ydmygelsen er en bestemt handling fra din side.