Ditt naturlige åsyn

Dit naturlige aasyn.

Du finder et billede av dit naturlige aasyn i Rom. 3, 10 fgd. Det er en smertefuld sandhet, som naar den gaar op for dig, ryster hele dit indre og skaper bønner og nødrop om frelse. Hvem ønsker at se sit naturlige aasyn, og hvem ønsker at vise det frem til andre. Hyklere forestiller sig at være, hvad de ikke er. De religiøse hyklere skal faa des større dom. Ti de hykler frelse fra alt det urene, som er indeni dem. Ta eder først og fremst i vare — ikke for synd — men for faricæernes og saducæernes surdeig, som er hykleri. Der ligger de største farer. Der skal ydmyghet til at erkjende, at man virkelig ser ut, som det naturlige aasyn viser. Og de fleste viker tilbake for sit eget billede, dækker sig og smykker sig det bedste de formaar, og indbilder sig at være gode.

Jakob taler om at se sit naturlige aasyn i et speil. Jak. 1, 23. Hvor det trænges i vor tid, i de kristelige forsamlinger. Man kappes om at vise hverandre høie, kristelige ideale tanker, som man kan bli begeistret over, man taler skjønt om Gud og Kristus, og man bygges op paa det gamle selvliv. Er der da en tapper mand et sted, som viser forsamlingen deres naturlige aasyn, for at de kan erkjende denne bitre sandhet, for at de kan miste livet og finde livet, da tar man straks anstøt og raser mot en slik saltet tale.

Man ønsker at finde livet uten at miste livet, og det er der meget av i vore dages prækesæt. Men for at miste livet, maa man nødvendigvis erkjende det, se det og saa hengive det i Kristi død. Dette smerter, men den, som vil frem i Guds rike, maa ta denne smerte.

De mænd, som har vært noget i Guds rike, er disse, som har set sandheten om sit liv i øinene. De har set sit naturlige aasyn. Abraham hadde set det, ti han sier: Jeg er støv og aske. Derfor var han en Guds ven. Peter saa sit naturlige aasyn og gik ut og graat bitterlig. Job saa sit naturlige aasyn og la haand paa sin mund, og tiet likeoverfor den almægtige. Og du roser dig av din storhet, din dannelse, dine klær, dine manerer og miner, hvormed du søker at daare andre, du roser dig av din begavelse som prædikant, av dine tilhørere. Bøi dig ned. Erkjend og se dit naturlige aasyn, og du vil finde nødrop i hjertet om frelse fra selvets uhyre.

Menneskehjertet vil gjerne la sig daare, og det daares. Der er mange, som føres ind i en falsk hellighet og ledes paa en falsk vei til herlighet. Hvem vil ikke se Guds herlighet, hvem vil ikke ha hans herlige skatter aabenbart? Herrens skatter er gjemt i Herrens helligdomme. Og dit kommer ingen uren ind. Ezekias viste Babels sendemænd alle sine skatter, og følgen var, at de blev bortført. Es. 39. Hvad har urenhet at gjøre i Herrens tempel? Hvad har de uomskaarne at gjøre med Herrens herligheter? Før dem til Gilgal, hvor deres urenhets forhud kan bli dem avskaaret. Før Moses kunde føre Israel, maatte han stikke sin haand i sin barm og se, at den var spedalsk. Ligger ikke herligheten gjemt paa et lønlig sted, bak døden over selvet? Og de kristelige bedragere anviser den som skjønne talemaater for det gamle selvliv. Om de vilde gjøre et vældigt angrep paa alle selvets stolte nakker, hvor meget mere skulde ikke deres arbeide krones med herlighet og ære. Om de benyttet aandens sverd, Guds ord, paa selvlivet, saa døden kunde herje i forsamlingerne, hvilken ære de skulde faa i himlen. De blev da aandens medarbeidere til at overbevise om synd, retfærdighet og dom. Men nu skal der kun overbevises om falsk kjærlighet og toleranse. Sverdet, Guds ord, maa ikke brukes efter, hvad ret er, da man da blir dømmende. Dømmende er netop, hvad sverdet er. Det dømmer det naturlige menneskes tanker og dets hjertes raad. Og den mand, som ikke har dom i sin tale over synd og selvliv, er ingen Herrens tjener, men en leiesvend.

Da Jesus mødte den samaritanske kvinde og sa, han vilde gi henne levende vand, da sa kvinden: Giv mig dette levende vand. Hun vilde ha herligheten straks. Men det levende opkomme i hjertet maatte strømme ut gjennem erkjendelse av menneskets jordbund. Derfor viser han hende hendes naturlige aasyn og sier, at hun har hat fem mænd, og den mand, hun nu har, er ikke hendes mand. Hun erkjendte sandheten. «Han har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort». Og hun gik til byen og fortalte om Jesus. Da sprudlet kilden frem. Hun fortalte om sin Herre og mester. Natan viste David hans naturlige aasyn, da han hadde syndet, og David erkjendte. Da begyndte den levende kilde atter at vælde frem i hans indre.

Prædikanter, som sælger sig for penger og ophold, tør ikke vise folk deres naturlige aasyn. Det stemmer ikke med deres begeistrede falske frihetslære, der lar menneskene bli hellige uten at dø fra det gamle liv. De er blinde veiledere for blinde.

Jesus viste farisæerne deres naturlige aasyn. Farisæerne tok paa sig en maske av fromhet og gudsfrygt, men Jesus rev masken av sin tids prester og viste dem deres naturlige aasyn. Men da de saa sig selv i speilet og blev blottet som hyklere ogsaa likeoverfor folket, trods sin tiende av baade anis og karve og rude og mynte, da raste de mot Jesus og hatet ham av hele sit hjerte. Men han blotter dem endnu mer og roper: I kalkede grave, I blinde veiledere, I ormyngler, I daarer og blinde, I synes utvendig retfærdig for menneskene, men indvendig er I fulde av hykleri og uretfærdighet. Matt. 23. Var det at undres over, at de korsfæstet ham? Hvem blotter hyklere nu? Hvem roper ve? Reisende prædikanter og prestene? En pen hykler er mere velset med sin tiende i en forsamling, end den mand, der roper sit ve.

Stefanus viste farisæerne deres naturlige aasyn, da han fuld av den Helligaand ropte: I haarde halse og uomskaarne paa hjerter og øren. I staar altid den Helligaand imot; som eders fædre, saaledes ogsaa I. Ap. gj. 7, 51.

Hvem av profeterne viste ikke israel deres naturlige aasyn? Hvem av dem blottet ikke deres daarskap og viste vei ut til frelse? Da Peter hadde talt, stak det folket i hjertet. De saa sig selv og spurte, hvad de skulde gjøre for at bli frelst. Paulus viste Korintierne deres aasyn, for at de skulle se sig selv, erkjende og bli ført ut til frelse.

Mangen skjæbnesvanger feil er blit begaat ved, at der ofte i uforstand er vist frem skatter, uten at sjælene først er ledet gjennem erkjendelse. En sjæl, som gjennem erkjendelsen av sit eget, var ledet til at se skatterne i helligdommen, vilde føre en anden sjæl til den samme bror, for at han atter kunde vise frem sine skatter; men istedet for at vise frem skatter, viste han denne sjæl det naturlige aasyn, til gru og græmmelse og anstøt. Denne sjæl blev ført hen for at se og høre om det herlige og fik se sin egen daarskap, sit naturlige billede. Jesus sier: Salig er den som ikke tar anstøt av mig. Ja, salig er den, som ikke tar anstøt av det, man sier og vidner om det naturlige menneske. De som tar anstøt er ikke salige, trods baade høie bekjendelser og meget skryt. Korset er porten til livet. Død over selvet er veien til herligheter. Bakenfor den dunkle selvlivets dør ligger klenodierne. Salig er de, som finder dem, men gudsfrygtens hemmelighet er stor. 1 Tim. 3, 16.