Vi er ikke skapt for kun at føre en kamp for denne tilværelse, ikke skapt for synden, ikke for helvede. Nei. Vi er skapt for Sønnen. Vi er her for at være ham til lyst (Ordspr. 8, 31), ham til ære (Es. 43, 7), ham til arv (Efes. 1, 18). Vi er hans arvs herlige rigdom, vi er fuldendelsen av ham der fuldender alt i alle. Gud har utvalgt os i Kristus og skapt os for ham. Gud saa os og ser os aldrig alene. Han ser os altid i forbindelse med Sønnen. Ti at være alene betyder for os at være fortapte. Allerede før verden var har Gud stillet os sammen med Lammet. Før verden var, før synden var stod det herlige raad fast i Guds hjerte at vi skulde forenes med hans Søn. I Kristus begynder vor historie, der fortsætter den og den skal aldrig ophøre. Vi er Faderens kjærlighetsgave til Sønnen. Halleluja! Gud har skapt alt ved ham og til ham, og alt bestaar ved ham — ogsaa du og jeg.