Nye og gamle skinnsekker

Nye og gamle skindsække.

Der var stadig strid om Jesu liv. Der var stadig mange som knurret over hans handlemaate. Tok han ind til Sakeus roptes der: Han gik ind for at ta herberge hos en syndig mand. Gik han i gjestebud til tolderen Levi, da knurret farisæerne og de skriftkloke mot hans disciple og sa: Hvorfor æter og drikker I med toldere og syndere. Luk. 5, 29 flg. Men Jesus svarte dem: De friske trænger ikke til læge, men de som har det ondt; jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse, Det var saadanne ting som gik forut for Jesu merkelige lignelse om at ny vin skulde hældes i nye skindsække, ellers vilde den nye vin sprænge sækkene og den selv spildes og sækkene ødelægges; men ny vin skal fyldes i nye skindsække. Og ingen som har drukket gammel vin har lyst paa ny, ti han sier: den gamle er god.

Det var farisæerne som her var de gamle skindsække. Deres religiøse liv i former og lovisk gudsdyrkelse var den gamle vin, som de sa var god. Den var meget behagelig for deres kjød, derfor hadde de ikke lyst paa den nye vin som Jesus kom med. Derfor søkte Jesus nye skindsække for sin nye, helsebringende vin. Derfor gik han forbi den gamle religiøsitet og direkte til syndere, de var ikke fordærvet i sit sind av gammel lære; at helbrede fra gammel forgiftet religiøs lære er vanskeligere end at helbrede et sind som er fordærvet i synd. Derfor vilde ikke Jesus blande sin nye lærdom sammen med den gamle, i de gamle skindsække, ti om han end kunde faa fyldt sine sandheter i dem til en tid, vilde det dog en dag vise sig at sækkene ikke magtet at holde den nye vin, og alt vilde spildes.

Som dengang saa nu. Der hvor folk har gjort form av gamle kristelige erfaringer, hvor man er stanset i sin vekst, paa hvilketsomhelst trin i sin utvikling, der har de ikke lyst paa ny vin, paa de større og herligere fremadskridende sandheter, ti de sier: det gamle er godt.

Forkynd Aandens daab i en gammel og bunden forsamling, da vil de ikke vite av denne nye vin, ti de «holder paa det gamle gode,» alt dette nye vil de ikke ha. Forkynd de videre gaaende sandheter, riv en ny lap og sæt den paa det gamle klæde; du ser paa den nye lap og glæder dig over at nu begynder det at lysne, nu begynder det at bedres, men en dag saa revner det hele, lappen passet allikevel ikke til det gamle, det gik isønder, sækkene som du fyldte vin i revnet og vinen spildtes.

Videre kan man træffe dem som har faat Aandens daab, men som er stanset der uten at gaa frem. Som andre lever paa en gammel omvendelse, saaledes lever mange her paa en gammel Aandsdaab for 6 a 8 aar siden. For disse kan man forkynde et dypere aandsliv i efterfølgelse av Kristus, men denne for dem nye vin smaker ikke for mange av dem, da de ikke ønsker at hengi sit liv i Kristi død. Ogsaa her kan man se eksempler, hvor man har forsøkt med ny vin i gamle skindsække, det gik en tid, men da trængselen i kjødet blir for stor for ordets skyld, sprængtes sækkene og vinen spildtes. Da blir der jammer og skrik som altid, naar en av de gamle sække sprænges. Og man gir da altid den nye vin skylden, og det har den. Den var for kraftig og for mægtig og trængte ut gamle religiøse partidogmer og lærdomsformer. En dag magtet man ikke at ta imot mer og sækken sprængtes, vinen spildtes og hele ens arbeide har været forgjæves. Man kan se mange slike sprængte sække idag. De gaar omkring og finder ingen vin god, den gamle og den nye er spildt, og de selv gaar omkring aldeles forvirret uten noget fast stade i sit liv. Det er naar erkjendelsen stanser, at sækkene sprænges og hjerterne forhærdes.

For ikke at faa saadant forgjæves arbeide saa gir Kristus os anvisning paa nye skindsække, toldere og syndere, som før gaar ind i Guds dybder end dem som er stanset i sin utvikling. En sjæl kan i utrolig kort tid bli frelst, døpt med den Helligaand, faa naadegaver, gaa ind paa korsets vei, faa visdoms Aand fra Gud, tjene i menigheten og opofre sit liv for andre. Jeg har set mange sjæle som paa faa maaneder er gaat langt forbi ledende personer som blev døpt med Aanden for mange aar siden. Ti de nye skindsække — fulde av erkjendelse og hungrende efter livets overflod — de var mottagelige for al den nye vin, for alt det liv og den sandhet som de bare kunde faa. De bør man ikke være bange for skal sprænges. Ti Herrens frygt har indtat deres sind. De har ingen gammel vin, gammel fordærvet partilære, som de skal blande sammen med den nye vin. Jesu blod renser fra synd, men ikke fra lærdomme som er misvisende. Slik surdeig maa man selv rense ut, men da de fleste sier den er god, beholder de den.

Det kan ikke undre os at Paulus helst vilde forkynde evangeliet der hvor Kristus ikke før var nævnt, for at han ikke skulde bygge paa fremmed grundvold. Rom. 15, 20. Ny vin i nye skindsække. Da vidste han at hans arbeide holdt. Bryter eder nyt land og saar ikke blandt torner! Jerem. 4, 3. Isandhet gaar ogsaa her Jesu ord i opfyldelse: De sidste skal bli de første, og de første de sidste.