Troen

Troen.

Tro er et vidunderlig ord. Den som har tro, og lever i tro, har og lever i hvad troen omfatter. Troen er veien til indgang i Gud og fremgang i vor tjeneste for ham. Troen regner med de usynlige kræfter, den har det usynlige for øie, altsaa det evige og blivende, det som ogsaa skaper det evige og blivende liv i menneskesjælen.

Tro fører bort fra det naturlige og ut i det guddommelige. Det guddommelige er gjemt i det for verden utrolige. Guds veie er ikke vore veie; vore veie er naturlige og for vor fornuft begripelige; Guds veie er ubegripelige for det naturlige menneske; de ser umulige og derfor taapelige ut, er derfor foragtet og overset. De er veie hvor vi kun kan vandre i tro. Guds veie er troens veie. Det er paa disse Gud sender os ut. Han sender os ut for at gjøre store ting med smaa midler.

Han sendte Moses til Egypten med en stav, Gideon med 300 mand mot fiendens masser, han sendte dem til store, for det naturlige menneske utrolige resultater. Troens veie svigter aldrig. De fører altid til maalet. De forherliger altid Guds navn. Hvad du ikke kan faa for penger, kan du faa ved tro. Hvad du ikke kan utrette ved dit gods, kan troen utføre. Hvad du ikke magter at utføre i forsamlinger ved reklamer og underholdninger, kan du utrette ved at lægge alt dette ned og gaa den motsatte vei, Guds vei, troens vei. Du utretter mer paa en dag ved tro end ved et helt liv i dit stræv og kav for Kristus. Troens arbeide er guld; alt andet brænder som hø og straa. Tro saa liten som et sennepsfrø, veier mer til Guds rikes fremgang end alle dine store planer og tanker.

Opgi sit eget, slippe troen paa sig og sit er begyndelsen til troen paa Gud. Vær dristig. Prøv Gud. Kast bort dit eget og se saa om ikke det andet som du ikke agter for noget, kan utrette noget, kan utrette mer end hvad al din egen kløgt kan uttænke. Kom dog engang til ende med det menneskelige i din færd og handle kun ved tro.

Fordi troen er saadant kostelig klenodie sætter Satan alt ind paa at vriste troen fra mennesket. Paa Kypern søkte troldmanden at vende landshøvdingen Sergius bort fra troen. At vende sig bort fra troen er at tape alt. Paulus taler i 2. Tim. 2, 18 om nogen som nedbryter troen hos nogen. Det er et av de farligste ting et menneske kan gjøre. Det var bedre der var hængt en kværnsten om deres hals og de var nedsænket i havets dyp. Nedbrytelsen av troen er rov av evige værdier fra en sjæl. En vantro kan nedbryte troen paa frelsen hos et Guds barn. Men ogsaa de troende kan nedbryte troen hos hverandre. Hvor mange har ikke nedbrutt troen paa Aandens daab, og derved hindret hundreder av sjæle i at søke denne velsignelse. Hvor mange, endog av dem som har faat Aandens daab, ser vi ikke bryter ned troen paa det endnu dypere liv i efterfølgelsen av Kristus, kun fordi de ikke selv er gaat derind. Derved røver og plyndrer de sjælene for kostelige og evige værdier. Selv er de ikke gaat ind i det dypere liv som Gud hadde bestemt dem til, og de som vil, hindrer de ved at bryte ned troen paa disse ting. Men det er altid saa: Jo længere og dypere man kommer i Kristus, desto mer motstand.

Ved tro, ved tro, saaledes gjenlyder det i hele skriften. Bliv derfor sterk i troen og gi Gud æren for hvad den har frembragt. La ingen lamme eller nedbryte din tro. Disse er tyve og røvere, oftest i faareklær.