Jesu Kristi komme

Jesu Kristi tilkommelse.

Vi hører ofte i vore dage, at Jesus kommer snart. Ja, han sier selv at han kommer snart; men snart og snart er to forskjellige ting. Der er noget som skal gaa forut for Kristi komme, nemlig frafaldet.

Apostelen sier at man ikke skal la sig daare eller forvilde i sindet angaaende Jesu gjenkomst. Man kan nemlig slippe alt, glemme at ruste sig til kamp mot ondskapens makter og kun hengi sig til at vente Jesu gjenkomst. Satan finder leilighet til at drive sit spil i denne mot ham uaarvaakne tilstand, og dette kalder Paulus for at være daaret, endog saa skjønt det ved første øiekast ser ut.

Hverken ved nogen aand, eller ved noget brev eller ved nogen lære skal vi la os daare. 2. Tes. 2. Ti først maa frafaldet komme og syndens menneske aapenbares.

Nogen sier at syndens menneske, eller som han ogsaa kaldes antikrist, er paven. Dersom det var paven, maatte vi hat mange antikrister. Forøvrig negter ikke paven Kristus at være kommet i kjød, som antikrist vil gjøre. Antikrist skal sætte sig i Guds tempel og utgi sig for at være Gud. Paven derimot strækker sig ikke længer end til at si sig at være St. Peters efterfølger.

Uretfærdighetens hemmeligheter ytret sig kraftig allerede i apostlenes dage, hvor meget mer da nu.

Der kommer en dag, da man forkaster det bestandige offer (Guds lam), Dan. 12, 11. Men forkaster man Kristus som offer da forkaster man og skyver fra sig den Hellig Aand, han som taler fra himlen om dette lam.

Man har drevet det saa langt, at man som inskription i sin fane har skrevet: Bort med Biblen. Hvorlænge mon det lar vente paa sig at man skriver: Bort med Kristus.

Det er dette frafald vi har at vente paa. Lovløshetens hemmeligheter tiltar daglig, og hemmeligheterne i lovløsheten er saa store, at endog lovens haandhævere (politiet) ikke kan faa bugt med ting og saker der strider stik mot loven.

Gud gir dem hen til et sind som intet duer, saa de faar aabenbarelser i vildfarelsen, og den som strækker sig mest yderlig er den mest ansete og hobens profet.

Nu gjør man fort væk som i Noas dage, man tar til egte og gir til egte iflæng. Nogen skiller sig og gifter sig paany med myndigheternes tilladelse. Men hvorfra myndigheterne henter denne ret, sies der ikke noget om. Staten begynder at se mellem fingrene med uretfærdigheten, og tilslut faar den hævd.

Presterne tvistes om Kristi guddom, og ungsocialisterne vil ha kristendommen bort da den staar deres program imot. Folket der gjerne vil leve efter sine kjødelige lyster, vakler mellem alt det de ser, hører og læser. Og saa er det mest smagfuldt at være kvit saa meget av loven som mulig.

Al denne lovløshet baner vei for antikrist, likesom Johannes i Elias aand og kraft banet vei for Kristus. Satans største mesterverk er at fremstille en Kristus, men det vil si en saadan Kristus som mennesket efter kjødet tænker og ønsker han skal være.

Naar den, som nu holder igjen ryddes avveien, da skal den uretfærdige aapenbares. Det er Kristus som holder igjen, det bestandige offer. Vi ser jødefolket, hvor forfærdelig det gik dem, da de forkastet sit fra Gud sendte offer. Hedningerne er nu ifærd med at forkaste offeret, og netop det danner terræn for lovløshet. Selv de kristne roper paa mest mulig frihet og er som oftest saa sterkt grepet av tidsaanden, at de hater sandheten, fordi den sprudler av evige love.

Det er disse ting vi har at gi agt paa og ruste os mot, idet vi vet, at jo mer Kristus blir forkastet som offer, desto mer nærmer hans komme sig.

Vi ser tydelig, at mange er allerede daaret, naar det gjælder Kristi gjenkomst; ti de vil intet høre om renselse og helliggjørelse; men bare om Kristi gjenkomst; idet de nærer et lønlig haab om at slippe mest mulig let ind i herligheten, saa overgangen fra den jordiske herlighet til den himmelske ikke skal forstyrres av sygdoms og døds gjenvordigheter.

Vor basis for herlighet med Kristus i hans aabenbarelse skal imidlertid hvile paa død i Kristi legeme. Ikke paa noget i det blaa; ti alt maa ha sin grund at staa paa.