Opgaaende lys.

Korset og forbandelsen kan ikke adskilles. Naar vi sier: Vort gamle menneske blev korsfæstet med ham, — jeg er korsfæstet med Kristus, da mener vi: Jeg har set at min gamle natur, mig selv, fortjener forbandelsen; at der ikke er nogen anden maate at bli den kvit paa end ved døden. Jeg gir det frivillig hen i døden . . . jeg gir mit gamle menneske, mit kjød med dets vilje og arbeide hen til korset som en syndefuld og forbandet ting. Gal. 3, 13.

Jeg begynder at forstaa at en ting er nødvendig, nemlig at jeg lærer at se paa kjødet som Gud ser paa det — og la det som en forbandet ting komme paa korset.