Har du tid?

Har du tid?

Har du tid, o sjæl, at gaa i drømme, at tænke tomme tanker, som fører til tomt snak og tomt liv? Har du tid at søke det som hører verden til, da alt dette skal opløses? Da har du intet at støtte dig til, da har Guds naade været forgjæves, selv om du roser dig av Gud. Hvis du tror dig at følge lammet hvor det gaar — har du da tid til at lutres som guld i ydmygelsens ildovn, saa urenheten kan svinde? Har du tid at hænge paa korset, at staa for hans aasyn, at vaake en time; og om du vaaker en time i Getsemane, da ros dig ikke, ti husk, han vaaket hele tiden for din skyld. Gi derfor tiden som er dit liv, og du skal faa evigheten som er hans liv, ti han er uforgjængelig, og den som gjør hans vilje blir til evig tid. Den som gir tid (liv) har hvile. Den som har taalmod, har tid. Snart kommer han som skal komme og han skal ikke dryge. Da skal din tid falde tilbake paa dit hode. Salig er vi om vi vaaker, «mens vi venter».