Slangens hode

Slangens hode.

Kvindens sæd skal knuse slangens hode. I Hebr. 2, 14 ser vi at Kristus ved døden gjorde ham tilintet som hadde dødens vælde, det er djævelen. Nu kan vi spørre: Er djævelen gjort til intet? Er hans hode knust? La os se hvad knust og tilintetgjort vil si. Naar man tænker paa at slangens hode er knust, saa forestiller man sig dette saaledes som naar man knuser f. eks. en hugorms hode. Naar ormens hode er knust, er den ikke mer. Den er da tilintetgjort. Men at djævelens hode ikke er knust og tilintetgjort paa den maate, det ser vi. Ti endnu gaar han omkring som en brølende løve. I tusen aar skal han bindes, derpaa løslades en liten tid; vi ser, at han endnu lever og er virksom.

Hvad betyr det saa at hans hode er knust? Jo, hodet er lederen. Djævelen er høvdingen over hærmagten i luften, den aand som nu er virksom i vantroens børn. Efes. 2, 2. Han er denne verdens fyrste, som Jesus kalder ham. Likesaa sier Jesus i Joh. 8, 44, I har djævelen til far, og I vil gjøre eders fars lyster. Det er djævelen som ledende hode der er knust og gjort til intet. Ved døden gjorde Kristus denne ledelse til intet, saa nu kan hvem som vil, komme ut Satans ledelse og over til Kristi ledelse. Før var Satan hode, nu er Kristus hode. Der er saaledes to hoder: Det ene er Satans som leder alle dem til døden som ikke gir slip paa verden og dens lyst. Det andet er Kristus som leder alle dem til liv, som tar imot frelse, og de faar magt til at træde Satans ledelse og magt under føtter og gjøre den til intet. Den som holder fast ved hodet, Kristus, skal endog i al hast knuse Satan under sine føtter, (Rom. 16, 20.) Det vil si at enhver av Satans anslag og fristelser som vil lede os, skal i hast slaaes tilbake. Naar nemlig Satan frister os, da er det for at han kan bli den ledende for os; som fører og hode viser han os vei ut i synd som fører til død. Det er denne ledelse vi skal si nei til, derved lider satan nederlag, og hans planer blir gjort til intet.

Hvordan leder Satan menneskene? Jo, gjennem kjødet og dets lyster. Naar vi derfor kan skaffe bort disse, da har han intet tak paa os. Hvor blir man kvit dem? Jo, paa korset. De som hører Kristus til har korsfæstet kjødet med dets lyster og begjæringer. Gal. 6, 24. Vi dør altsaa fra det som Satan leder os ved. Naar han gjør sine angrep mot os, aabenbarer han derved at han har sine interesse i kjødet med dets lyster. Jesus sier: I vil gjøre eders fars lyster. Den som derfor lar sig lede av Satan, forlyster sig sammen med ham.

Vi kan si at lysterne i kjødet er Satans vaaben mot os. Det er dem han sætter i virksomhet for at ødelægge os. Der staar skrevet om Jesus, at han avvæbnet magterne og myndigheterne og stillet dem aapenlyst til skue, idet han viste sig som seierherre over dem paa korset. Kol. 2, 15. Med Kristus kan ogsaa vi avvæbne Satan og hans hærskarer derved, at vi tar fra dem det som de bruker som vaaben mot os, vore lyster som er i kjødet, idet dette nagles til korset. — Derved blir hans magt mot os tilintetgjort og han selv aapenlyst stillet tilskue for os som forføreren. De som ledes av Satan, blir ledet gjennem deres lyster; de er hans slaver, eller som man kalder det: slaver av sine lyster. Satan er deres hode. Men vort hode er Kristus, og han har seiret og vi seirer ved ham.

Trods dette gjør Satan sine fortvilede forsøk paa at faa os bort. Han kan indskyte sine gloende pile av alle slag. De kan baade være grovkornet dristig, og fine og behagelig selviske — tanker, som hvis de faar raade, vil lede ut i fordærvelse. Vi ser saaledes at Satan endnu forsøker paa at ville lede — at ville bli vort ledende hode — og han søker hvem han kan opsluke. At bli opslukt av Satan er ikke noget som først sker efter døden; men det sker nu derved, at han faar os i sin magt og blir den ledende.