Sove - drømme

Sove — drømme.

Skriften taler meget om at sove, likesaa om det motsatte, at vaake. Søvnen betyr ikke den naturlige søvn som man sover om natten, men søvn om dagen. Søvnen er en uvirksom og drømmende tilstand man kommer i, hvor man ingen bevisst kontrol har over sine tanker. Det er til de troende der tales baade om at sove og om at vaake. Verden ligger i dødssøv, de er døde overtrædelser og synder. Det er de som lever som sover ind.

Hvad er saa søvnen? Naar du ber til Gud vil du ha mærket, at du pludselig kan begynde at tænke paa andre ting; ting som beskjæftiger dig om dagen fantaserer forbi dit indre øie, indtil du pludselig vaakner og kanske sier: «Nei det var jeg som skulde bede.» Saa fortsætter du. Men kanske du atter — om nogen minutter henfalder i samme tilstand. Det er med denne søvn som med den naturlige, man vet ikke hvorledes og naar man sovnet; det kom pludselig og ubemerket. Men man vet som i det naturlige, naar man vaakner op, og man husker oftest hvad man har drømt om.

Saaledes kan man ogsaa henfalde i søvn og drømme, mens man læser sin bibel, for saa at vaakne op med ulyst til at læse, ti drømmen var søt. Det er ikke bare nogen minutter, mens man ber og læser Guds ord at søvnen overfalder sjælen, nei, der kan gaa timer om dagen, ja endog dagevis. Naar man saa vaakner op for at læse skrifterne, saa har man ingen aandens klarhet, man faar intet som næring, ti man magter ikke at holde drømmen borte. Man sier, man henfalder i saa mange tanker, at man ikke faar noget ut av det man læser.

Hvorav kommer drømmene? Av megen umak kommer drømme, sier prædikeren. Præd. 6, 2. Gjør du dig umak for at samle penger, vil du ogsaa drømme om dem og hvad du skal bruke dem til. Ti hvor der er mange drømme, der er megen forfængelighet. Præd. 5, 7. Ti med stort behag kan der drømmes om rigdomme, og hvormeget godt man vilde gjøre, dersom . . . og drømmene gaar sin vilde gang. Var man vaaken da vilde man vite, at ingen kan give mer end enken, der gav det hun hadde til sit livs ophold. Ti Herren veier hjertene, men tæller ikke pengene. Men ikke dette alene; drømmene kan være om de tusener av ting som møter en og beskjæftiger en om dagen.

Jo mer man er løst fra det nærværende jordiske, desto mindre drømmer man om det. Paulus løser hemmeligheten meget praktisk. Han sier: Brødre: Tiden er kort, saa at herefter de der har hustruer skal være som de der ingen har, og de der græter som de der ikke græter, og de der glæder sig som de der ikke glæder sig, og de der kjøper som de der ikke eier noget, og de der bruker verden som de der ikke bruker den; ti denne verdens skikkelse forgaar. 1 Kor. 7, 29. Den som græter kan nære sorgen saa man endog drømmer i den, likesaa med glæden, og den som kjøper av begjær, drømmer om tingen baade før og efter at den er kjøpt. Denne verdens skikkelse forgaar, sier Paulus. Hvor taapelig da at drømme sig ind i den.

Judas taler om nogen, som idet de gaar i drømme, gjør kjødet urent. Judas 8. Ti drømmene kan føre ind paa veie, hvor urenhet blir til kjødets nydelse og fordærvelse.

Vaagn op du som sover; staa op fra de døde (fra de som er døde i overtrædelser) og Kristus skal lyse for dig. Ef. 5, 14. Man kan sove saa dypt ind i denne søvn at man endog kan dø bort — og gaa ut i verden.

Jesus formaner at vi skal vaake, saa vi ikke falder i fristelsen. Det er kun de som er vaakne som Kristus kan lyse for. De er dagens børn. Det er kun de som vandrer om dagen, der ikke støter sig, ti de ser denne verdens lys. Det er saaledes kun de som er vaakne, der kan gaa frem paa Guds veie.

Hvordan blir man kvit søvnen og drømmene, som kan snike sig over en sjæl til alle tider? Her staar ordet fast. Vaak. Ta korset op, fornegt dig selv alle drømme. Bed til enhver tid i aanden og vær aarvaaken deri.

Ef. 6, 18. Bed om aandens klarhet og lev i den et bevisst liv; da skal du gaa frem; den tid som er drømt bort, er kastet bort.