Gå ut fra dem

Gaa ut fra dem.

Jesus taler ofte om at hate. Dette «at hate» er betingelse for en stadig seier. Saalænge vi ikke har lært at hate synden under alle dens skikkelser vil vi ikke kunne vært istand til at føre en kamp mot den til stadig seier.

Da nu synden har sin rot i os selv, maa vi lære at hate os selv saa vi vender vore øine indad og der dræper begjærligheten før den blir undfanget, ti naar den er undfanget føder den synd, men naar synden er blit fuldmoden føder den død. (Jak. 1, 14. 15).

Vi maa derfor ved aanden gi disse vore lyster hen i døden. Der er idag en lyst herskende blandt Guds folk til dets ødelæggelse, det er «lysten til at blande sig,» likesom Efraim blandet sig med folkene og dets kraft blev fortæret uten at de visste om det. (Hos. 7, 8. 9.)

Saadan ogsaa nu, man stifter foreninger og allierer sig paa alle tænkelige maater og følgerne av dette er, at de mister sin kraft og blir uduelige til at løpe paa banen, da de istedetfor at lægge av alt som tyngder, gjør det motsatte og skal ha alt og alle med.

Hadde de lært at hate sig selv og sine lyster vilde de ha været istand til at føre andre frem; men efterdi de er færdige med alt som heter «syndelegeme» er de blit som en der vandrer i søvne, ute av stand til at hjælpe og lære andre. Fremholder man for saadanne korset, blir man kaldt lovtræl, ti de hater alt som heter lys og dom, fordi deres daarskap blir blottet; og det viser sig — tiltrods for at de roser sig av at være døde fra selvliv, synd og lyst dertil — at disse ting florerer som aldrig før. Ti enhver søker sit eget, bare under forskjellig navn.