Byrden av synet i dalen

Byrden av synet i dalen.

Utsagn over synedalen. Es. 22. Guds lys bringer ikke en sjæl indbildninger og fantasier, som holder den fangen i et indbildt rike av aandelig velbehag, men det bringer sjælen til at se enhver ting som den er i Guds lys. Man faar ved dette lys kraft til at se med det indvendige øie, likesaa klart som man ser med det ydre øie. Forstaaelsens øie, som fremkommer ved Guds lys, ser forbi alle falske indtryk, som satan sætter for de troende for at holde dem i uvidenhet om de sande tilstande.

At se enhver ting i Guds lys, saaledes som tingen er, det betyr smerter og lidelser for den som har synet. Det er byrden av synet som lægger sig tungt paa den der ser det. Se Es. 22, 4. At se verden i noget maal som Gud ser den, det betyr lidelser for os. At se menneskene tilbunds og uvidende om Guds veie, det er smerter.

Disse som føler byrderne av synet i dalen, disse er vægtere git av Gud. De heter: profeter, seere, vægtere, vidner, og de har alle det samme merke: (1) Byrden av synet; (2) smerten av synet; (3) ansvaret av synet.

I Elis dage blev der sagt at «av syner var der litet,» og «Herrens ord var sjelden i de dage». Ti Eli, den gamle profet, lot sine familieinteresser gaa foran Guds retfærdighet og Gud kunde ikke gi ham aabenbarelser for folket. Vé folket, naar de som skal representere Gud, mister synet ved selvinteresser. Ti Gud maa være den første i enhver ting, hvis hans tjenere skal bli betrodd synet og faa meddele Guds vilje med autoritet til folket. «Jeg vil opreise mig en trofast prest» sa Herren til Eli gjennem en Guds mands mund. 1 Sam. 2, 27—35. Ti hverken syner eller ord kunde bli betrodd ham direkte, da han var skyld i synd, fordi han ikke hindret synd i sin familie. Ordsp. 29, 24, 25. Saa kom synerne til et litet barn som vokset op til en trofast prest og en saadan behøvet baade Gud og Israel. (Samuels første profeti var saa haard, at endog Gud selv sier derom: «Hver den som hører det, paa ham skal begge hans øren klinge». Og Samuel frygtet for at fortælle synet til Eli. Elis store misgjerning bestod deri, at han visste, at hans sønner bragte forbandelse over sig, men han holdt dem ikke i ave. 1. Sam. 3, 11, 15.)

Hvor der ikke er noget syn, blir folket tøilesløst sier prædikeren i Ordsp. 29, 18, og syner, ja klare og aandelige syner er den store, store nødvendighet idag, kraft til at se, trods det betyr smerter.

La os lægge merke til at: (1) Vægteren blir vægter, ikke ved at vælges, men derved at han finder sig selv med byrder paa.

Herre, du overtalte mig, og jeg lot mig overtale. Jerm. 20, 7. 13. Da Herren en dag aabenbaret sig for ham og utrakte sin haand, rørte ved hans mund, idet han sier: Alt hvad jeg byder dig, skal du tale, da visste ikke Jeremias alt hvad dette vilde si for ham. Han var overtalt av Herren, sa han, og bragt ind paa en bane, fra hvilken han ikke kunde træde tilbake, hvor meget det end skulde koste ham. Gud vilde gjøre Jeremias til en fast stad, til en jernpille, til en mand som kunde staa alene med Gud. Jeremias fik kraft til at se synet i dalen for at tjene Guds hensigter; men byrden og smerten fulgte synet, at han endog ropte ut, at det var mer end han kunde bære.

Saaledes er det med Guds sande vidner idag: De er vogtere med byrder og smerter av synet over Guds menighet, og de ser ingen utvei til at flygte fra dette syn. Disse vægtere blir fundet til enhver tid i menigheten, mænd og kvinder, som efter skjulte kampe og bønner, løfter deres røst mot den verdslighet, selviskhet, uretfærdighet osv. som findes der.

2. Vægterne har ansvar og pligt.

Saa sa Herren til mig: «Gaa, stil vægteren ut, hvad han ser, skal han melde». Es. 21, 6. Det er hans pligt at si, hvad han ser, ikke hvad han selv ønsker vilde ske; nei, han maa si, hvad han ser. Naar vægteren ser sverdet kommer og ikke støter i basunen, og folket blir advaret, og sverdet kommer og tar en sjæl ...... hans blod vil jeg kræve av vægterens haand. Ez. 33, 6. «Til vægter har jeg sat dig for Israels hus», sa Herren til Ezekiel. Advar den ugudelige, advar den retfærdige, at han ikke skal synde. Og Ezekiel advaret ved at fortælle hvad han saa. Synets byrder laa paa ham med ansvar og smerter. Vægteren maa si hvad han saa og ikke hvad folket ønsker og begjærer. Han er ikke ansvarlig for at hans budskap lykkes eller hvorledes det blir mottat. Han har kun at befri sin sjæl.

3. Synets byrder driver vægteren i bøn.

Paa dine mure, Jerusalem, sætter jeg vægtere. Ikke den hele dag, og ikke den hele nat, aldrig skulde de tie. Es. 62, 6. Byrden av synet driver de troende mot Gud og mot mennesker. Vægteren kan kun holde synet klart og rope ut hvad han ser, naar han er i stadig forbindelse med Gud paa den plads hvor han ser synet, idet han skuer de ting som foregaar. Og han gir ikke sig selv nogen ro i sin Aand hverken dag eller nat for at paaminde Herren om synets byrder; heller ikke holder han fred med menneskene, naar Gud sier: «Rop ut hvad du ser!»

4. Vægteren kan tape sit syn ved den mindste egeninteresse. Læs Es. 56, 10. 11. Eli tabte sin kraft ganske enkelt derved at han undlot at protestere mot synd. Han paatalte ikke hvad han visste var galt. At taushet om synd blir regnet som et led i synd, finder vi uttrykt i 3 Mos. 5, 1; dette er en prøve for os alle i disse dages uklare linjer om retfærdighetens vei. Paa alle sider har sjælefienden frit løp, fordi man ikke vil si hverandre sandheten til sjælens befrielse. Guds børn, som har synets byrder: Giv agt! Personlige interesser i enhver form maa sættes tilside, likesaa den sidste traad av frygt for at tape sit rygte eller sine venner. Deres indflydelse vil gjøre synet uklart, og gjøre den engang trofaste vægter blind og uskikket til at rope ut i nødens tid.

5. Vægteren maa vente sig lidelser baade til legeme og sjæl. Esaias saa ting i landet som folket i almindelighet ikke saa. Vægten av synet laa paa Jeremias og han maatte befri sig fra sin byrde, skjønt det for ham vilde si baade stok og fængsel, men dette var litet at regne mot et sønderknust hjerte. «Mit hjerte er sønderknust i mit indre ...... for Herrens skyld og for hans hellige ords skyld,» Jerm. 23, 9. Han saa de ugudeliges haand bli styrket, fordi Herrens ord ikke blev trofast forkyndt. Mænd som ser disse syn, er mænd med sønderknuste hjerter. Var det ikke saa med Jesus. Han saa staden og graat over den. Paulus hadde samme byrder av synet, ti han sa til de ældste i Efesus: .... kom ihu, at jeg i tre aar ikke har holdt op hverken nat eller dag at formane hver eneste een med taarer. Ap. gj. 20, 27. 31. Er jeg bleven eders fiende ved at si eder sandheten, skriver han til galaterne. Hvem voldes anstøt, uten at det brænder i mig, skriver han til korintierne.

Maa Gud forøke antallet av vægtere i denne farens tid, troende som vil være legemets (menighetens) øie med magt til at se klart og si hvad de ser, for at Guds folk maa lære at skille mellem hellig og vanhellig, mellem rent og urent, saa at menigheten kan passere alt ondt i dens løp gjennem alle mørkets magter indtil den kommer til troen.