Trellesinn

Trællesind.

Ogsaa over trællerne og trælkvinderne vil jeg i de dage utgyde min aand. Joel. 3, 2.

Træl betyr ikke her, at man har en tjenende stilling i verden. Gud gjør ikke forskjel paa folk. Men trællen aabenbarer sig i sit sindelag. Saa længe arvingen er barn er det ingen forskjel mellem ham og en træl. Gal. 4, 1. Senere, naar han vokser frem, blir forskjellen aabenbar. I uvidenhet kalder man gjerne ogsaa barnet for træl, fordi man ikke magter at gjøre forskjel. Endog over træller og trælkvinder utgyder Gud sin aand. Vi vil se litt paa hvorledes trællens sindelag er, efter at han er blit delagtig i denne velsignelse.

1. De har liten lyst til at gjøre Guds vilje. De vil helst bare nyte av sin Herres goder, og al deres tale gaar ut paa hvor meget de kan nyte av de fete retter; men de vil gjøre saa litet som mulig for ham. Alt arbeide i Guds rike virker som stræv og trældom for dem. Og det er rimelig. En træl har jo ikke slike interesser i huset som en søn. Det er om sønnerne Jesus sier: Den som gjør min Faders vilje som er i himmelen, han er min broder og søster og moder. Matt. 12, 50. De er med at bygge Guds rike paa jord, ikke av tvang, men fordi det er deres liv og mat at gjøre Faderens vilje. De bygger i troskap. Trællen liker ikke at yde; men han vil bare nyte. Heri bestaar hans frihet, den lovpriste frihet! Fri fra at tjene! Sønnen derimot følger i sin ældre broders spor, han som tjente og gav sit liv. Det er jo saa, at en doven træl har mer frihet end en flittig søn. Midt i sin frihet kan nok trællen rope at sønnen er blit træl av sin Faders vilje. Men for sønnen er Guds vilje en lyst, derfor bruker han ordet: «Kristi træl» som hædersnavn. Se Es. 44, 4, 5. O, hvilket liv i en stadig sikrere glæde der flyder ut fra det lydige barns liv! Sønnen vokser stadig i kraft, visdom og kundskap, eftersom Gud sætter ham over mer. Trællen derimot er i et ustanselig jag efter glæde og kraft, en kraft som han kun vil øde i søt fortapelse, men ikke omsætte i Guds rike arbeidsmark.

2. Hvem føler sandheten haard som piskeslag? Jo, trællen. Han roper altid mot den som forkynder ham sandheten, at han slaar. «Prædiker ikke! — Prædike de; de skulle ikke prædike om slikt, der blir ingen ende paa smædelserne», Mika 2, 6. Forkynd heller bare naade — naade og fred; ti sandheten er som et tveegget sværd over mit liv. Den river ned min dovenskap, mine lyster, mine stolte drømme, mine forfængelige planer, min religiøse ærgjerrighet, den bryter ned min anseede stilling som religiøs autoritet! Nei, forkynd ikke slikt, men dæk det alt med naade. Da blir der ikke saa mange anstøt, saa megen forargelse, saa meget fiendskap. La os saa leve i ro og fred; vi har det godt som vi har det. La os kun nyte av husets retter! Sønnen sier ikke at aandens sandhet er skarp eller streng. Han bøier sig under den og erkjender at det er ret som den sier.

3. Trællen forkaster tugt. Hvem er den søn som Faderen ikke tugter? Men er I uten tugt, som alle (sønnerne) har faat sin del av, da er I uægte barn og ikke sønner. Hebr. 12, 7—8. Merk: Uægte barn, ikke sønner! Forunderlig at vi finder saadanne her! Naaden optugter os (ved sandheten over vort liv) til at fornegte ugudelighet, og de verdslige lyster, og leve tugtig og gudelig i denne verden. Tit. 2, 12. Denne sandhet som naaden optugter os med, kaldes av træller for «tugtemesteren», for lov, som man ikke vil ha noget med at bestille. Men vi priser vor Gud fordi naaden hersker ved retfærdighet! Se Rom. 5, 21. Den som elsker tugt, elsker kundskap; men den som hater revselse er dum. Hold fast ved tugten, slip den ikke. Bevar den, ti den er dit liv. Ordspr. 12, 1 og 4, 16.

4. Trællerne slaas om at herske! Derfor er der en voldsom splid og strid blandt dem. Sønnerne arver magten, magten til at tjene. De slaas ikke om stillingerne i menigheten, de arver sin stilling, og er fornøid saaledes som Gud sætter dem; ti paa enhver plads kan de ved troskap vokse op til hovedet: Kristus.

5. Trællerne er bløtagtige; de vælger sig ut lyse og behagelige pladser, og deres tanker strækker sig ikke langt utenfor deres egen velvære. Sønnerne er fribaarne. Det er dem som fører Guds rikes kampe mot løgn og satans bedrag. De seirer i kraft av Lammets blod og de ord de vidner (og disse ord er ikke væke og bløtagtige, saaledes som den falske kjærlighet fremstiller dem) de har ikke sit liv kjært, like til døden. Se Aab. 12, 11.

Maa Gud aapne sit folks øine saa de kan se og bedømme denne tid, ti det er en tid fuld av farer og snarer.