(Fattig i ånden)

Alle Guds barn som er fattige i aanden, smelter sammen i Aandens enhet i fredens sambaand. Hele deres liv bestaar i: At ta imot, at tjene og at gi. Ingen av disse tre ting virker splid. Den som tar imot staar altid som den fattige, den som tjener vil ikke herske, den som gir vil ikke kræve. Den som er rik i sin aand vil herske, den som vil herske, vil ha, den som vil ha, vil kræve. Hvor disse tre ting findes, der er strid og alt det som ondt er.

Den som er fattig i sin aand holder sig til sin himmelske Faders rigdomme, den som vil tjene til de hjælpeløse paa jorden, den som vil gi til de fattige for at gjøre dem rike i Gud.

De fattige i aanden trænger ind i himlenes rike og blir rike i Gud, ved at tjene blir de rike ved sin gjerning, ved at gi gjør de andre rike. Deres længsler er i Gud, de lider for menneskene, de glæder sig med de hjulpne. Deres liv er en gave — et offer, Gud til en velbehagelig duft. Efes. 5, 2.