Guddommelig natur

Guddommelig natur.

Der hvor man indbilder sig at være færdig med syndelegemet, er der en stor aker med fortrinlig sædejord for utallige Satans giftplanter (men folket forstaar det ikke, de mangler kundskap om disse ting — derfor farer de ogsaa vild fra det daarlige til det værre). Der forkyndes at der ikke er mere lyster i dem, syndelegemet er tat ut. De gjør aldrig noget som skal dømmes. Fristelserne kommer utenfra og er utenfor. Dette er det største Satans bedrag som findes blandt de troende, især iblandt dem der er avdød fra loven og har Guds aand. Denne lære er stik mot skriften, som saa klart underviser os om at enhver fristes idet han drages og lokkes av sin egen lyst — den som er i vore lemmer. Læs Jak. 1 kap. Dette stemmer klart med Rom. 6, 6 og 12, hvor det heter at vi ikke mere skal tjene synden (v. 6), og saa overbevisende og utvetydig i v. 12: «La derfor ikke synden herske i eders dødelige legeme, saa I lyder dets lyster!» Altsaa er lysterne der — men de skal ikke lydes; derfor sier ogsaa Jesu Kristi tjener Jacob, at vi skal glæde os i fristelserne og at vi er salig, dersom vi holder ut i dem og seirer; ti ved taalmodighet under alt dette blir vort sind og vor tro prøvet og det virker til fuldkommen gjerning. Dette som denne vildfarende lære vil ha bort — det er netop midlet til at føre os til fuldkommen gjerning, saa vi kan staa fuldkomne og hele og ikke mangle noget. Fly dette løgnens og hovmodets bedrag og stil dig fremfor Gud i selverkjendelse og prøve! Jacob 1, v. 12, 13 og 14 hører jo nøie sammen. Bli derfor ikke ført bort fra lyset ved at nogen tar det 14de vers alene og forvrænger det — men se de 3 vers i sammenheng — og de gir læren om fristelser. De kommer nok utenfra paa en maate — men de har tilknytningspunkt i syndelegemets lyster. Denne Jacob, som var lærer, (3, 1), sier os at ikke mange blir lærere, ti det er meget ansvarsfuldt. Derfor, den som ikke Gud har aabenbart en ting — han skal ikke forkynde hvad han tænker og saa tilføie, at dette er min mening. Dette er kjødelig og derfor forvirrende og fordærvende. Han skal der tie indtil Gud har talt til ham ved sin aand — da tal hvad du har hørt og set og mottat! I v. 2 sier Jacob os, at «vi snubler allesammen» ja til og med «i mange ting.» Dette stemmer med det øvrige ord, med Aanden og med enhver hellig og ydmyg sjæl som er fuldkommen efter samvittigheten. Læren er vanskelig at gripe for de fleste, fordi deres sind ikke er ret for Gud (erkjendelse). Men selv om de nu ikke skjønner læren — hvorfor tror I da stik mot eders eget liv? Se til om det ikke er lidelserne som I er træt av, den stadige ydmygelse kanske? Skrøpeligheten overfor Gud muligens? (Skrøpelighet overfor mennesker og Satan er noget andet — der forblir vi stadig sterke). Jacob sier mere i forbindelse med lysterne. Ufreden og striden hvorfra kommer den? Utenfra? Nei — det er eders lyster som fører krig i eders lemmer! Ja — visselig, det er sandt! Kap. 4, 1. Læs ogsaa v. 2 og 3! Han sier her igjen til sine brødre, ikke bare at der var lyster i deres lemmer, men ogsaa at deres lyster var virksomme. Disse samme skriver han til om frihetens fuldkomne lov og om mange andre ting som klart viser at de var i Kristus. Ja saken er enkel nok for den som bevarer den enfoldige troskap mot Kristus. Den som altid er ydmyget under Guds vældige haand skal ikke fare vild. Om vi ser i Gal. 5, 16 ser vi ogsaa en klar tale: «Vandrer i Aanden saa skal I ikke fuldbyrde kjødets begjæring.» «Ikke fuldbyrde» — altsaa er den der! — Det er smertefuldt at forstaa at dette Satans bedrag om at syndelegemet og lysterne er uttat av os er saa utbredt som det er. Det ødelægger og hindrer menighetslivet saavelsom enhver der lever i det. Istedetfor at bli fuldkommen duelig til al god gjerning — vil man faa et sind som er uduelig til indre tjeneste for Gud — om man end kan holde paa i det ydre og juble og vidne for syndere. Dette er intet bevis for det gode — til og med en uomvendt kan gjøre det, om end med litt mindre færdighet. Men sindet blir litet værd! Derfor kan man se saadanne sjæle som engang har været ydmyge for Gud og derfor er blit velsignet. De kan ofte tale i tunger og præke med begeistring — men de kan ogsaa ligge tilsengs i bare sinne. De kan spøke med piker og være fremfusende med knyttet næve som til slagsmaal, fulde av uretfærdighet og havesyke, kjødelige, elskende mat og drikke og motorbaater og automobiler og villaer i eleganthet, ja, med skriftens ord: verden og de ting som er i den (da er kjærligheten til Gud ikke i dem), fuld av baktalelse og smiger og hykleri og hat. Vaagn op for alvor, kjære sjæle! Vælg og staa fast i det gode indtil enden.