(Kristi lidelsessamfunn)

Efterat du er døpt med den Helligaand, vil Aanden føre dig ind i Kristi lidelsers samfund, forat du kan bli dannet til at ligne Kristus i hans død. I Kristi lidelsers samfund vil selvlivet mer og mer hengives i Kristi død, forat Jesu liv i samme forhold kan aabenbares i dit legeme. Men nu forkynder en masse i vore dage, at hele selvlivet er borte, naar man har faat Aandens daab. Mange lar sig bedra av disse falske lærere, og de lever saa i en indbildt hellighet, hvor de hverken har bruk for korset, formaninger eller blodet som et rensende middel (kun som en bevarende magt); Ti selvet er jo helt borte —! Men saa klarer de ikke at leve efter denne høie bekjendelse, som neppe kan komme høiere, og følgen blir «at de falder i sin aand», som det heter. Men da har man bare at søke en ny fylde — en ny portion. Vi ser rundt om en masse sjæle som er rov for denne vildfarelse; de fører en høi bekjendelse med en brændemerket samvittighet. Al selverkjendelse har de utelukket ved læren om at alt selvliv er borte. De ser jo faktisk selv og andre med, at liv og lære er langt fra hinanden, og at det hele kun blir hykleri. Men de har solgt sig til moderne anskuelser og har ikke mot til at bryte. Og saa søker de en ny fylde av Aanden ovenpaa et slet liv. Denne lære er aapningen til alle slags aandelige utskeielser og Satans bedrag. Enden blir fortabelse, som Paulus sier om Kristi korses fiender. Filipp. 3, 18—19. Læren er fra Satan og den er saa meget farligere som dens mange forkyndere hyller den ind i søte talemaater.

En ydmyg sjæl erkjender at være som han er. Naar Gud aabenbarer noget i hans liv som ikke er ret, da tillægger han dette det gamle selvliv (det nye liv kan det jo ikke tilhøre) og han dør ved korset fra disse ting. Denne dødsproces er Kristi lidelsers samfund. Vi har faat Aandens daab for at sætte livet til.