Allianse

Allianse.

Hvor der er behov for allianse, er der motstridende interesser og meninger, som skiller dem, der burde være sammen. Hvordan kan der være tale om allianse blandt Guds folk? Skriften taler ikke om allianse, derimot ofte om utskillelse og utrensning av alt som bringer ufred og splid.

Jesus taler i Joh. 17, 21 om den store forening av alle hans efterfølgere, ikke om allianse, men han beder: «at de alle maa være ett, likesom du, Fader, i mig, og jeg i dig, at ogsaa de maa være ett i os».

Har Faderen og Sønnen nogengang allieret sig med hinanden for at bli ett? Nei! Som de to er forenet, skal vi være forenet. Det sker ganske enkelt, uten allianse derved, at enhver lar sig korsfæste med Kristus med sine lyster og begjæringer, planer og tanker, opgir at leve sig selv, og lar Kristus leve i sig. Vi dannes da til ett legeme med Kristus som hode, istedetfor de mange allierede sekter. Dette er Guds barns forening; anden forening gives ikke. Dette blir menigheten.

Ved lys og kors skal vi forenes. Lys er til at aabenbare og dømme vort hjertes mange onde og høie tanker. Korset er til det dødsdømte selvliv. Naar det sker, har vi fred og samfund med hverandre; men da er vort samfund med Faderen og hans Søn, Jesus Kristus.

At haabe paa nogen forening efter kjødet, støttes ikke av skriften; dog nærer mange det tomme haab. Jesus kom ikke som en alliansefyrste. Derimot er han en smelters ild og en tvætters lut. Han skal sitte og smelte sølvet og han skal rense Levis barn og lutre dem som guld og som sølv. Mal. 3, 2. 3.

Gud vil aldrig, hverken her paa jorden eller paa sin doms dag, lede eller samle til noget alliansemøte. Han vil ikke forene rent og urent, hellig og vanhellig, retfærdig og uretfærdig! det skal skilles for altid. Det er Guds barns pligt, at reise korset mellem sig og alt urent, alt som ikke er forenlig med den sandhet, vi har faat paabud av Faderen, at vandre i.