(Ta næring og bære frukt)

En spæd plante trænger ikke saa megen næring som et træ der utvikler frugt. Jo mer næring en sjæl faar, desto mer frugt vil den bære, og jo mer frugt den bærer, desto mer næring behøver den. Men ofte hænder det, at den som begynder at bære frugt, faar saa stor interesse for frugten, at han glemmer næringen. Og mens han ser paa frugten som utvikles, visner den bort og forsvinder som mislykket, fordi han ikke fortsatte med at ta næring. Pas derfor paa ved den begyndende velsignelse, at du ikke gaar saa meget op i den, at du glemmer aarsaken til den. Ti mange har bedt om vækkelse, og den er begyndt, men svandt straks, fordi man holdt op at bede og gik op i frugterne. Her finder vi en av grundene til at mange sjæle som har baaret frugt, idag staar som trær, der ikke bærer mer.