Se ikke!

«Se ikke!»

«Hvo er blind uten min tjener og døv som mit bud jeg sender? Hvo er blind som min fortrolige ven og blind som Herrens tjener?» Es. 42, 19.

Disse ord blev først sagt om den Herre Jesus, den ypperste tjener, som ydmyget sig og blev lydig indtil døden, ja korsets død; men de gjælder ogsaa dem, som har fulgt ham til Golgata, faat fred med Gud ved hans blod og tat hans kors op som sit, dem som er forenet med ham, den levende, og som ved den Hellig-Aands hjælp søker at vandre i hans fotspor, idet de ikke ser paa tingenes ytre, heller ikke dømmer efter det øinene ser og ikke skifter efter det ørene hører. (Es. 11, 3.)

At leve i samfund med den opstandne Herre, er det samme som at være villig til at være «blind og døv» for alt utenfor Gud. De ytre øine ser; men de indre blir upaavirket paa grund av det indre himmelske syn. De ytre ører hører; men Guds stemme i det indre gjør døv for alle røster.

Hvorledes skal vi opretholde denne salige blindhet som er nødvendig for dem, der vil være tro i hans hus? Gud gir nogen betingelser ved Esaias.

«Den som . . . stopper sit øre til . . . og lukker sine øine for ikke at se paa ondt . . . Dine øine skulle skue kongen.» Es. 33, 15. 17.

Vi maa lære at stoppe ørene og lukke øinene hvis vi skal leve fra dag til dag, skuende kongen og bli æret som hans sendebud.

«Se ikke» paa noget som Gud har forbudt.

«Kvinden saa, at træet var godt at æte av og at det var en lyst for øinene, og . . . hun tok, 1. Mos. 3, 6. Øinene maa aarvaakent bevares i Jesu blod, hvis vi vil vandre i lyset, som han er i lyset. Seiren maa vindes over det første blik. Ikke ett blik maa tillates naar fienden frister. Se ikke engang paa bøker, som du ikke er sikker paa. Gud vil bevare os naar vi lukker øinene.

«Se ikke» paa jordiske vanskeligheter.

«Saul sa: Fordi jeg saa at folket spredte sig og forlot mig, og du ikke kom . . . saa sa jeg: Nu drage filisterne ned mot mig . . . og — » 1 Sam. 13, 11, 12.

Det er farlig at se sig omkring og se paa følgerne, særlig naar vi er i en krise; ti da vil det være umulig at være stille og vente paa Guds time for utfrielse. «I den fjerde nattevagt kom Jesus til dem. (Mat. 14, 25.) Dette er altid hans maate. Gud er aldrig for sent ute! Hvor mørk veien end er: vent. Gaa ikke foran ham, tving dig ikke frem som Saul. Luk øinene og vær tillidsfuld. «Krise kræver handling», pleier man at si. Nei, «bli i stilhet og vent paa klarhet» — vent til du er sikker paa Guds vilje, og overlat «filisterne» til ham.

«Se ikke» paa fiendens trusler.

«Da sendte Jesabel et bud til Elias og lot si: Saa gjøre guderne mot mig . . . jeg skal gjøre med dit liv, som der er gjort med hines liv. Og da han hørte det stod han op og gik bort for at redde sit liv». 1 Kong. 19, 2, 3.

Den mægtige profet fra Karmels bjerg flygtet for en kvindes trusel! Han saa kun paa fienden, lyttet og flygtet fra sin post. Se ikke paa den brølende løve, ti da svigter kjød og hjerte! Skjul dig i Gud, og staa urokkelig i ham. «Staa stille og se Guds frelse.»

«Se ikke paa andres kaar.»

«Jeg harmedes . . . da jeg saa at det gik de ugudelige vel. — Indtil jeg gik ind i Guds helligdomme». Salm. 73, 3. 17.

Hvor mange har ikke undret sig over Guds handlemaate, naar det kommer lidelser over hans børn, mens denne verdens børn tilsynelatende er fri for prøvelser. Asaf sa, at hans føtter nær hadde snublet, fordi han saa og harmedes. Det var efterat han gik ind i «helligdommen», at han blev istand til at se tingene i deres rette lys, og da sa han: «naar jeg har dig, har jeg ikke lyst til noget paa jorden.» Se ikke paa andres kaar, jordiske eller aandelige, og gi ikke rum for en eneste tvil paa din Faders kjærlighet. «Den, Herren elsker, den tugter han.» (Hebr. 12, 6.)

«Se ikke» paa det stormende hav.

«Peter . . . gik bortover vandet . . . Men da han saa det haarde veir, blev han ræd og begyndte at synke; da ropte han og sa: Herre frels mig!» Matt. 14, 29. 30.

At vandre paa vande er netop et billede paa troens vandring i salig blindhet. Det er mulig, kun saa længe vi «ikke ser» paa fristelser, men holder os under oversprængningens blod. «Se ikke» omkring dig, og gi ikke rum for frygt for filisterne. «Se ikke» paa den brølende løve, og la dig ikke skræmme fra pligtens post. «Se ikke» paa andre, og gi ikke rum for en eneste tvil paa din Faders trofasthet.

Naar vi «ser hen til Jesus», vil han bevare os, og vi skal seirende vandre paa det stormende hav. Vi skal holde ut som om vi saa ham, den usynlige.

«Du, som jeg tok ved haanden . . . frygt ikke; ti jeg er med dig. Se dig ikke ængstelig om; ti jeg er din Gud! Jeg styrker dig og hjælper dig og holder dig oppe.» Es. 41, 9. 10.