Sennepsfrøet

Sennepsfrøet.

Sennepsfrøet er mindre end alt andet frø — slik begynder altid enhver ting i himlenes rike. Derfor hater satan dette ringe sennepsfrø der indebær slik stor kraft, og det er hans storbedrifter at faa Guds barn til at overse det. Enhver forhaandenliggende sandhet er som et litet sennepsfrø; den er saa enkel, næsten umerkelig, dog saa vigtig. Den er et skridt videre frem paa veien. Naar Gud lægger den lille sandhet forhaanden da ser den for vort øie saa aldeles naturlig og likefrem ut, fordi den slutter saa nøiagtig til de før erhvervede sandheter, at man næsten ikke kunde tro at det var en ny sandhet som Gud sendte i vor vei, og hvorved vi kunde komme længere frem. Derfor blir det lille sennepsfrø overseet; det var altfor ringe til at bli bemerket. Og naar Gud lægger det forhaanden da er altid satan tilstede og lægger vantro ind i hjertet likeoverfor det. Det er saa ringe, det har ingen anseelse, ikke noget stort at glimre ved, det kommer iklædt livets hverdagslige slitedragt, kun et litet gløt mer lys, hvorved tjenesten kan bedres. Satan forstaar kunsten at lægge en større ting ved siden av sennepskornet, noget som monner mer, noget som bringer tilsyneladende større resultater, noget som kan pirre menneskenes storhetstilbøieligheter som de har arvet fra satan; ti han kan kun følge sine egne baner; men han magter ikke at eftergjøre sennepsfrøet, det er for ringe, han maa altid gjøre det litt større.

Der ligger et stort kors i at ta op det ringe, ti der maa menneskenes storhet bøie sig. Og det er jo netop for at knuse det store at Gud lar himlenes rike være likt det lille — begynde i det smaa — et sennepsfrø — en surdeig — en trang dør en smal vei — men ved at ta vare paa den forhaandenliggende sandhet i nuet eftersom dette skrider frem, saa vil vi se, at for hvert skridt ligger en ny sandhet forhaanden. Ved troskap over den tilsyneladende ringe sandhet som ligger gjemt i nuet ved vore føtter vil sandheten økes likesaa hurtig som tiden gaar. Visdommen roper efter os overalt. Sandheten ligger altid nær. Den indbyder os til at se det ringe ret. Aanden skal veilede os til al sandhet, dens aabenbarelse gis til det som er gavnlig, og hvad er mer gavnlig end lys i nuet, hvorved vi kan ta skridtet uten at vakle paa retfærdighetens smale sti, hvor der kun er plads til vor fot, mens alt paa begge sider glimrer i satans falske farvepragt.

Mange vil kalde dette pusleri, men det er aldrig pusleri at ta et fast skridt i det nu vi lever i. Satan lar heller sjælen drømme om det store end at han lar den ta vare paa det smaa.

Korset ligger i den forhaandenliggende sandhet, ti den rammer netop det i sjælen som ikke vil følge den, daarskapen som vil gaa sine egne veie. Ved troskap mot sandheten vil man gaa imot al løgn, og vi vil finde at den tilsyneladende ringe sandhet er mægtig til at støte omkuld menneskets egne store tanker. En liten sandhet er mægtig til at frigjøre fra en stor daarskap, men naar det sker, da kalder man ikke sandheten længer ringe, men man ser, at den kom iklædt en ringe dragt, men var i sit indre herlig og indebar i sig Guds kraft til frelse.