Salig

Salig.

1. Joh. 2, 10: “Den som elsker sin bror, han blir i lyset, og der er ikke anstøt i ham.”

Ps. 119, 165: “Megen fred har de som elske din lov, og der er intet anstøt for dem.”

Den som elsker Guds lov og sin bror, er i hvile, i lyset, i Gud og er salig. Han kan ikke skades av nogen; tvertimot tjener alle ting ham tilgode. Han er urokkelig — uovervindelig, har de usynlige ting for øie og glæder sig med en fuldkommen glæde i lidelser og trængsler, naar den jordiske hytte nedbrytes.

Kun to ting bringer os ut av denne tilstand. Naar jeg skader nogen, og naar nogen skader mig. Vi ser, at dersom de to ovennævnte vers er i os og vi i dem — d. v. s. at de er vort liv, saa blir vi i denne salige tilstand. Disse to vers gir sammen et klart uttryk for det “samme spor” (Fil. 3, 16) som de fuldkomne, d. v. s. fuldkomne (rene) efter samvittigheten, skal holde frem i. Den ovennævnte tilstand kan ikke erholdes uten ved troesstillingen: korsfæstet med Kristus. Gal. 2, 20. Læg merke til hvor meget Paulus taler om korset i Galaterbrevet (2, 20 — 3, 1 — 5, 11 og 24 — 6, 12 og 14;) og læg merke til hans slutning v. 17: “Herefter volde ingen mig fortræd, ti jeg bærer Jesu merketegn i mit legeme.” Dette betegner Kristi kors (troesstillingen “korsfæstet med Kristus.”) Se Kor. 4, 10: altid bærende Jesu død (rettere: dødelse) med os i legemet. Og Fil. 3, 10: gjort lik med ham i hans død. (Baade i Gal. 6, 17 og i Pet. 2, 24 staar der i legemet, i den engelske oversættelse.)