Prøv åndene

Prøv aanderne.

Herren skal en gang føre frem for lyset det som har været skjult i mørket og aabenbare hjerternes raad. 1. Kor. 4, 5.

Han dømmer ikke efter hvad det menneskelige øie ser og øre hører; han dømmer en retfærdig dom. Han ser ind i hjertedypet og ransaker motiverne. Findes de at være rene, saa er alt rent for Gud, selv om mennesket kan finde meget som de ikke synes om. Søte ord og smigrende tale kan bedra den enfoldige; men gir du dig tid til at prøve aanden, skal du som oftest bakom disse ord finde et falskt hjerte.

Naar det heter, at vi skal prøve aanderne, om de er av Gud, saa menes her ikke ondskapens aandehær i himmelrummet; men den aand som er virksom i mennesket. Prøve hensigten med mandens tale — om der er svik i hans aand. Legemet kan ikke prøves; ti det er dødt uten aand.

Det ytre øre kan nok høre; men det duer ikke til at prøve aander med. Vi faar da benytte os av det indre øre — hjertets øre. Det kan maaske høres merkelig ut, at man skal høre med hjertet; men det er dog saa. Hjertet skal imidlertid ikke bare ha øren, men ogsaa øine. Gi eders hjerte oplyste øine, saa I kan forstaa hvilket haap det er han har kaldt eder til. Ef. 1, 18. Hvo som har øre, han høre, hvad aanden sier til menigheterne. Alle hadde vel øren; men ikke alle hadde hjertets øren, som her er tale om.

Den som lar sig daare av verdslig dannelse, av rigdom eller av menneskelig skjønhet, magter ikke at prøve aanden hos det menneske, han saaledes lar sig daare av; men — han blir selv bedømt for at være en daare. Det gjælder derfor om til enhver tid at bevare sindets likevegt; ti det samme sind være i eder som og var i den Herre Jesus Kristus. Er det sindelag i os, saa bringes vi ikke saa hastig ut av fatning, og om saadanne sjæle kan det isandhet sies, at de er “Kristi ære.”