De fullkomne

De fuldkomne.

Hvem er de fuldkomne og hvorledes er de? Det er de rene (fuldkomne) efter samvittigheten. I renhet er visdom. Paulus sier: “Dog, visdom taler vi blandt de fuldkomne.” 1. Kor. 2, 6. De holder alle frem i samme spor, Fil. 3, 15 og 16, i sandhet (lys, renhet). Det er disse, som paa samme maate som Paulus har sin eneste ros i Kristi kors, hvorved verden er korsfæstet for dem og de for verden. Disse fører den samme tale, idet de er fast forenet i det samme sind og i samme mening. 1. Kor. 1, 10. — Det er altsaa ikke disse som taler høie ord og sier at der ikke fattes noget — men det er de, som paa grund av sin renhet har meget og fattes endnu mere. Disse fører en fast og ensartet tale, fordi de, lik Elihu, lar sine læber uttale rent hvad de ved erkjendelse har annammet.

En av disse fuldkomne, som staar i sin faste stand i Jesus Kristus som et lem paa hans legeme — hvorledes vil du finde ham?

Du vil finde hans væsen og færd præget av ro; du vil se hans gang bestemt og retlinjet, idet hans tale er fast, urokkelig: ja, ja — og: nei, nei og du vil i særlig grad forundres over den hvile han har i denne sin avgjorthet. Alt hvad han staar i forbindelse med er uangripelig, avmaalt med det evige livs forstand. Om du angriper ham, vil du hurtig og med ro bli tilintetgjort ved den visdom som Gud gir den som elsker ham. Hans tale er i lyset; derfor vil ogsaa den daarskap som kommer ham imøte fra menneskenes læber bli avskaaret (fra forbindelse med ham). Han er likesom Jesus en dom over menneskenes tanker, ord og gjerninger, og blir derfor hatet av alle som ikke vandrer i lyset. (Dette er dommen, at lyset er kommet til verden. Joh. 3, 19.) Likesom du ser at han selv er stille, vil du ogsaa finde ham søkende ydre stilhet (ensomhet) naar anledning gives. Du vil ikke finde ham saa meget talende til dig, som du vil overraskes ved hans svar, der ikke uteblir. Han vil bli fundet som en gaade, idet man ikke saa meget ser ydre tegn til glæde, mens dog det besynderlige er, at man aldrig under nogensomhelst omstændighet kan opdage tegn til at han er misfornøiet og utilfreds. Hans fred har samme bestandighet, idet baade færd, ord og utseende under alle livets forhold er præget av fred, uendelig fred. Likesom han ikke synes at være glad, saaledes synes han heller ikke at ha kjærlighet, eftersom han ikke smiler saa overvættes venlig og taler saa søtladne ord som andre. Men ved hans troskap vil hans kjærlighet dog gjøre de andre tilskamme, idet du altid finder at det han gjør og sier er til gavn for alle. (Fordi Guds kjærlighet er saadan, derfor er den lovens fylde. Rom. 13, 10.) Du vil ikke saa meget høre hans kraft, men dog finde ham staaende efterat ha overvundet alt, mens andre, som nok en tid slog med sin kraft, saa man kunde høre det lang vei, omsider viker av (paa grund av forfængelighet og hovmod). Du vil forgjæves søke efter hvad hans kraft bestaar i, da du ikke hører det stadige braak. Han er altid rede med den færdighet til krig som fredens evangelium gir; altid rede til at gi agt paa og vælge det gode, og til at forkaste det onde. Saaledes blir han ikke træt og kjed av at høre om Guds veie og domme; men han vil altid meget heller høre lærdom og tugt til visdom, end han vil høre larm av sang og spil fra festforsamlinger, hvor man feirer høitid med uret. Es. 1, 13; Am. 5, 21—24; Pr. 7, 5. Du vil altsaa finde ham utrættelig i det gode, jagende fra lys til lys mot maalet, duelig til og virksom i gode gjerninger, villig til al selvfornegtelse, selvfornedrelse, avholdenhet og lidelse, for at bli fuldkommen duelig til al tjeneste. Denne vandring er for Guds aasyn, derfor er han sagtmodig. Summen av dette er visdom. Den som findes saaledes er en viis mand. Er da alle frelste til visdommen? Ja. Hos ydmyge er der visdom. Ord. 11, 2. I Kristus er alle visdommens skatte, og vi er i ham. Og denne visdom: Legemet: Kristus og menigheten — er Faderens lyst, dag og nat!