Frelse ved Kristi liv

Frelse ved Kristi liv.

Der er en frelse at opnaa efterat vi er frelst. I Rom. 5, 10 heter det: Ti dersom vi, da vi var fiender blev forligte med Gud ved hans Søns død, skulde vi saa meget mer, efterat vi blev forligte, vorde frelste ved hans liv.

Den første frelse bestaar i tilgivelse for utførte synder. Den anden frelse kommer ved vandring i troens lydighet; ti det heter: Vandre i lyset den stund I har lyset, forat I kan vorde lysets børn. I lyset er liv og i lyset var liv, og livet er menneskets lys. At være lysets børn er det samme som at være livets børn. Jesus Kristus er en fyrste i lyset, han er livets fyrste, likesaa er Satan mørkets fyrste, han har dødens vælde.

Frelsen ved Kristi liv bestaar nu deri, at han ved sin Aand og ved sit lys og liv gjør os levende. Med nidkjærhet attraar han den aand han lot bo i os, men desto større er den naade han gir. Efterhvert som lyset tiltar forsvinder mørket. Med lyset kommer liv, og naar mørket forsvinder gaar døden med, likesaa blir han til intet som hadde dødens vælde, det er djevelen. En fuldendt frelse ved Kristi liv hadde ikke apostelen Paulus opnaadd; men han jaget derefter. Fil. 3, 12. Ogsaa vi bør jage fremad mot dette maal i denne frelse. Et uendelig stort maal inden frihetens fuldkomne lov.

I den første frelse er Jesus blit vort syndoffer. I den anden frelse er han vor yppersteprest og talsmand. Han er mellemmand for en ny pakt — efterat en død har fundet sted til forløsning fra de synder som er begaat under den første pakt. Hebr. 9, 15.

Peter omtaler ogsaa frelsen ved Kristi liv i første brev 4. kap. og 17. vers: Ti tiden er der, at dommen skal begynde fra Guds hus; men begynder den først med os, hvad ende vil det saa faa med dem, som ikke tror Guds evangelium. Og dersom den retfærdige vanskelig frelses, hvor vil der da bli av den ugudelige og synderen?

Dommen begynder først over Guds hus, det er os. Dette er dommen, at lyset er kommet til verden. Altsaa bestaar dommen deri, at Gud kaster lys over os. Dette bevirker dom. I dette lys maa vi sætte alt i rette skik, da først er vi tro i lyset og blir lysets barn. Just fordi lyset bringer dom, derfor er lyset foragtet. Dersom alt var i den skjønneste orden i menneskehjertet, da vilde lyset bringe en uendelig glæde, og man vilde rose sig i lyset. Men nu er vi onde av naturen, vi er idel mørke og har gjort en masse mørkets gjerninger, som maa bortrenses ved lys og dom, derfor blir der bedrøvelse istedetfor glæde. Den rike yngling gik bedrøvet bort, og det gjør de fleste idag, naar Ordets lys træffer deres hjerter. Derfor, da Skriften har forutset dette sier den: Idag, dersom du hører hans røst, da forhærd ikke dit hjerte.

Dersom man nu ikke forhærder sit hjerte, hvad vil da ske? Jo, man vil gaa fra lys til lys. Man lærer at forstaa, at dommen vender om til retfærdighet, dette foraarsaker, at man ikke blir saa bange for at dømme sig selv og gi lyset ret. Dette kan man saa meget mere gjøre, eftersom den stadige vandring i lys til overflod overbeviser mig om al min elendighet efter kjødet. Dette medfører et sterkt hat til selvlivet, og man bestaar igjen derved den prøve Kristus fordrer av den som vil være hans discipel. Herlighetene vil tilta; ti lidelserne i kjødet holder mørke og ondskap nede. Arven i lyset kommer frem for vor bevisthet. Brodersamfundet vokser og blir inderligere. Blodet renser bort al synd, og tilnærmelserne til Faderen blir større end nogensinde før. Tjenesten i aanden blir mer værdifuld, og de som hater os og forkaster vort navn som noget ondt blir fler og fler. Jesus blev bønhørt for sin gudsfrygt. Vandring i lyset er sand gudsfrygt, derfor er sandsynligheten for bønhørelse desto større. Alt dette tilhører frelsen ved Kristi liv, og denne frelse kan først virke, efterat en død har fundet sted til forløsning fra de synder som var begaat under den første pakt.