Salige er de fattige i aanden, ti himlenes rike er deres. Matt. 5, 3. De fattige i aanden er hungrende sjæle. De rike i aanden slaar sig tilro i det de har. Den fattige søker næring hvor han kan finde den; han staar altid i et mottagende forhold. og altid i et givende forhold; ti han finder næring paa to maater: han gaar ind og han gaar ut for at finde føde. Joh. 10, 9. Han gaar ind og finder føde. Den som er fattig i sin aand vil holde sig til Guds rigdomme. En sjæl blir i Guds nærhet aldrig rik i sin aand. Ti rigdommene som han beskuer virker en endnu større fattigdom. Enhver ny overflod som sjælen blir beriget med hos Gud bringer en ny længsel efter en endnu større fylde. Saaledes mottar sjælen den ene herlighet større end den anden uten at den blir rik i sig selv. Den vil kun bli rik, naar den begynder at se med et menneskelig velvære paa sine skatte som den har faat av Gud, og da vil den straks sammenligne sit pund med hvad de andre har faat, for saa at slaa sig tilro i rigdommen. Den som er fattig i sin aand stiger fra en herlighet til en ny herlighet uten at bli staaende ved herligheten; ti det herlige ser han kun som gyldne trapper, hvorpaa han stiger op til ham som er herlighetens Herre. Alle hans herlige erfaringer i Gud er trapper, hvorpaa han stiger videre frem. At stanse ved erfaringerne vilde for ham være som at slaa sig tilro i den gyldne trappe. Men naar man har sit aasyn vendt mot Gud, da stanser man ikke i en saadan, men stiger altid høiere op. Ti Gud overgaar alt hvad man kan forstaa. Men naar trapperne er i herlighet, da skal end mer de rum Jesus har beredt være i herlighet. Trapperne dannes av lys og sandhet. Ti det ene lys vidner om et større lys, og den ene sandhet er nøglen til næste sandhet, indtil man kommer til al sandhet. Erkjendelsen av sandheten er troens skridt op til næste trappe. Og eftersom trappen ogsaa er levende, fører den os selv høiere op og videre frem. Hver trappe danner ogsaa føde, saa sjælen ved den kan stige høiere op. Derved æter han og optar i sig alle de herligheter han naar til, og idet han gaar videre, saa indebærer han selv alle de herligheter, hvorved han er steget op. Selve trappen eller himmelstigen reises i hans egen aand, saa han selv blir en trappe for fattige sjæle. Sandheten danner veien, vi lever ved den idet vi æter den, og vi finder at vi har livet ved den. Jesus sier: Jeg er veien, sandheten og livet; ingen kommer til Faderen uten ved mig. Joh. 14, 6. Han er veien til Faderens hus med de mange rum. Likesom den levende Fader har utsendt mig og jeg lever ved Faderen, saaledes skal ogsaa den som æter mig leve ved mig. Joh. 6, 57. Derfor kan han si: “Den herlighet som du har git mig, den har jeg git dem, forat de skal være ett likesom vi er ett, jeg i dem og de i mig.” Joh. 17, 22. 23. Jesus selv er den levende og livgivende herlighets vei, som ogsaa danner vor føde. Vi blir i ham, vi vandrer i ham, vi lever i ham, i hvem hele guddommens fylde bor legemlig. En som er fattig søker ogsaa sin føde hos sjæle som er kommet længer frem i sit aandelige liv. Den som er fattig tar næring til sig overalt, og nu benytter Gud ogsaa andre forat sjælen skal leve ved dem. Naar to som er fattige i sin aand møtes og de staar paa et forskjellig utviklingstrin, da gir de hinanden næring. For den som er kommet længer er det næring at mætte en anden. Jesus talte til kvinden ved brønden og sa derefter til sine disciple: “Min mat er at gjøre hans vilje som har sendt mig og at fuldbyrde hans gjerning.” Joh. 4, 34. Det var Jesu mat at gi kvinden levende vand; men det levende vand var ham selv. Han blev næret ved at gi sit eget liv til næring for andre. Dette var Faderens vilje, dette var at fuldbyrde Faderens gjerning. En sjæl blir ogsaa mættet ved at gi sit liv til næring for en anden sjæl. Og den hungrende blir næret ved at motta av ham. Dette sker forat de alle skal være ett. Kun de som er fattige i sin aand — erkjendende sjæle, disse kan forenes paa denne maate. De elsker hverandre som sit eget liv; ti de er ett. De som er rike i sin aand har nok i sig selv og blir ikke delagtig i dette dype indre brodersamfund; ti de er rike i sine erfaringer, i sine tanker, i sine gjerninger. De er stanset i sin vekst og danner, hvor de er, hindringerne for Guds rikes fremgang. Men de vet ikke at de er fattige, elendige, nøkne og blinde. Naar de fattige i aanden møtes, da lever de i og ved hverandre i Kristus Jesus. Den ene faar næring ved at gi, den anden ved at ta imot, forat de sammen kan vokse op til ham som er hodet. Saaledes blir der ingen disharmoni mellem disse. Et stort lys og et litet lys virker altid i harmoni. Jesus var utsendt til de fattige. Det er mer gavnlig at tale med en som er fattig i sin aand end med tusen ellers. At gi mat til dem som vraker den er kun at være utro og kaste perler for svin. Til alle som er fattige i sin aand sier jeg: Søk dem som er fattige i aanden, gi dem næring; disse er skikkede til at gaa de indre veie. De rike i aanden skal du anbefale øiensalve at de maa se. Arbeid med den enkelte sjæl. Hører han dig vil du elske ham som din egen sjæl. Han skal være som et livsens træ for dig. Du skal leve ved at nære ham. “Den retfærdiges frugt er et livsens træ og den vise fanger sjæle.” Ordspr. 11, 30. Du skal gaa ut og fange sjæle og du skal leve ved at nære dem. Livsens træ skal du ha for at æte derav. Men da du altid selv skal være fattig i din aand, vil du være som den der intet har, men du skal holde dig til Guds rigdomme. Naar nu en hungrig sjæl berører dig, da vil næringen flyte rikelig ut til denne. Naar du selv hungrer efter næring indad, da vil du ogsaa hungre efter næring utad, d. e. du vil hungre efter at gi andre føde, derfor skal du gi dem føde, og du vil selv hungre efter at de som har større lys end dig skal gi dig næring. De som er fattige i aanden trænger hverandre. De lever ved og i hverandre i Kristi legeme. De har omsorg for hverandre; ti det er en livsbetingelse for dem. Den som hungrer efter næring utad vil faa næring ved at mætte den som hungrer efter næring indad. Disse vil søke hinanden. Den ene mættes ved at gi, den anden ved at ta imot. De gaar straks ind i hverandres hjerter, hvor de holder nadverd sammen, idet Jesus bryter livsens brød til enhver av dem. Dette er hjerternes forening i aand og sandhet. Naar du har faat et “livsens træ”, en sjæl som du spiser av ved at gi næring, da vil der altid i din sjæl være en dyp trang efter at faa mer fra Gud. Hele din længsel er, at den sjæl du har vundet, skal vokse ved den uforfalskede aandelige melk. Du vil, naar du faar et lys, ikke længer glæde dig ved dette uten i forbindelse med den sjæl, der er dit “livsens træ.” Maalet blir da, som en bror sa, ikke at du skal være noget, men at den anden kan bli noget. Den andens vekst i sandheten vil da bli din glæde, saaledes som Johannes heller ikke hadde nogen større glæde end denne, at hans børn vandret i sandheten. 3. Joh. 4. Alt hvad du faar av Gud tar du imot, ikke som for dig selv, men for at gi til de sjæle som er dig betrodd. Du vil bli som fædrene, der er skyldig til at sanke til børnene. 2. Kor. 12, 14. Alle som er fattige i sin aand har slike bestemte “livsens trær” at æte av. Disse sjæle blir deres hæderskrans paa hin dag, saaledes som Tessalonikerne var en hæderskrans for Paulus. 1. Tess. 2, 19. De rike og mætte har ingen slike sjæle at ha omsorg for; ti var de hungrige maatte de ut for at finde føde. Nu sier nogen: Jeg trænger først til at vokse længer frem i Gud, før jeg kan gi nogen føde. En som er fattig i sin aand vil altid, hvor langt han end er kommet i Gud, si at han længes og føler trang efter fremgang og vekst i Gud. Gi du av din fattigdom; i Mesterens haand blir en liten guts fem brød og to smaafiske nok til at mætte fem tusen, saa man endog faar tilovers. Joh. 6, 5—13. Den som er tro i det lille, skal sættes over mer. Er du hungrig, da maa du ut. Arbeiderens hunger arbeider for ham! Ordspr. 16, 26. Og om du er nybegynder, da staar der: Den fattiges nyland gir megen føde. Ordspr. 13, 23. Om du er ringe, da staar der: Og de ringeste blandt de ringe skulde finde rikelig føde. Es. 14, 30. Du vil saaledes straks finde føde ved at gi andre, og du vil faa behov efter mer av Gud for at kunde gi dem end mer. Saaledes vil du være som en kilde med vand der vælder frem til evig liv for andre. Den vises lære er en livsens kilde. Ordspr. 13, 14. Naar kilden i dit indre sprudler rikelig frem, da vil dit “livsens træ” være som et træ, der er plantet ved vandbække. Denne sjæls fremgang vil være din lykke og glæde, saa du maa si, at dit “livsens træ” staar midt i Paradis. Ti sjælens fremgang i Gud er din lykke i Gud. Den sjæl du leder frem i sandheten skal engang bli din alderdoms forsørger; ti han skal ved sit sandhets liv nære din sjæl med glæde. Hvordan skal du kjende om en sjæl er fattig i sin aand? Der staar at Gud talte pludselig til Moses. 4. Mos. 12, 4. Moses var saa sagtmodig, saa forventende likeoverfor Gud, at han hørte endog naar Gud talte pludselig til ham. En hungrende sjæl vil altid være opmerksom efter føde: enten ved at gi eller ta imot. Til en saadan kan du tale pludselig om det indre livs vekst i Kristus Jesus. Du gaar straks ind i hans hjerte og han i dit, og straks kan I sammen i Kristus holde nadverd. En rik og mæt sjæl vil tale om alle andre ting. Du føler du staar utenfor hjertedøren, saaledes som Jesus i Laodikea-menigheten. Hvis du begynder at række frem noget av dit indre, da tar han ikke imot, og du gaar nedslaat bort med følelsen av, at dit helligste, dit reneste, Jesu Kristi liv i dig, er blit trampet paa. Du fandt ingen næring hos denne bror, og han hadde ingen behov. Det er om disse brødre Jesus sier i Aab. 3, 17—20: “Fordi du sier: Jeg er rik og har overflod og fattes intet, og du vet ikke, at du er ussel og ynkelig og fattig og blind og nøken, saa raader jeg dig, at du kjøper av mig guld, glødet i ild, forat du kan bli rik, og hvite klær, forat du kan klæ dig i dem, og din nøkenhets skam ikke skal bli aabenbaret, og salv dine øine med øiensalve at du maa se — — se jeg staar for døren og banker; om nogen hører min røst og aapner døren, da vil jeg gaa ind til ham og holde nadverd med ham og han med mig.” Jesus staar utenfor deres hjerter, og du som er fattig i din aand blir ogsaa staaende utenfor. Jesus tar kun ind som den fattige, der dog gjør mange rike. “Den som tar imot eder, tar imot mig,” sier Jesus, og han tar ind til de fattige i aanden. Disse skal ophøies og sættes blandt fyrster, men de rike styrter han ned i støvet. Derfor sier han: “Den som seirer skal sitte med mig paa min trone.” Hvem er den som seirer uten den som gaar ut og gaar ind og finder føde? Det er nødvendig for livets vekst at disse ting blir praktiseret. Gaa kun til dem som er hungrende. Jesus gik til slike; har du Jesu aand, da gaar du i hans spor. Disse sjæle er oftest de ringeste i forsamlingen, de mest uanselige, saa du gjerne kunde spørre: “Kan der bli noget av den sjæl? Kan der komme noget godt fra Nazaret? Den ringe og elendige by i Galilæa! En kvist av tør jord? Vilde det ikke være større anledninger andre steder, mer begavelse, mer rigdom, nogen med mer indflydelse?” At vinde disse, vilde ikke det ha større indflydelse? Skriften sier: Den lille skal vorde til tusen, og den ringe til et vældig folk. Es. 60, 22. Den som har et godt øie blir velsignet, fordi han gav den fattige av sit brød. Ordspr. 22, 10. At gi den rike bringer ham kun mangel. Ordspr. 22, 16. Forfængeligheten tragter efter det store, Gud velsigner det ringe. Det er mer gavnlig at sitte enlig med den elendige som hungrer efter livsens brød, end at være sammen med tusen som er rike i sin aand; ti paa det første sted er Jesus tilstede, paa det andet sted staar han utenfor.A. S.

Vedholdende trofasthet i kampen mot ondskapens magter og myndigheter skaper autoritet. Aandelig autoritet kan enhver troende forhverve sig. Litt svakhet er brudd paa myndigheten. Pillerne i Guds tempel faar autoritet ved sin urokkelige fasthet. Gud og menigheten har bruk for redskaper med autoritet. Samson var en autoritet, før han lot sig daare av en kvinde. Ingen forstod, hvorfra han hadde sin kraft. Den hemmelighet beholdt han for sig selv. Da han blottet kraftens kilde, mistet han sin autoritet. Han lot urenhet slippe ind i sit allerhelligste. Der skjules kraft i at gaa hen og si det til ingen, som Jesus formante til. Autoritet og kraft er uadskillige. De holdes begge skjult i Kristi hemmelighet, som ikke skal aabenbares for andre end de, som er dygtig til at undervise. Et Guds redskap med autoritet har to hovedting at vareta. Først skal han holde ydre fiender borte fra faareflokken, dernæst være en støtte og hjælper for de troende. Gud maa ha lutret ham saa meget, at hverken smigger eller bagtalelse formaar at bringe ham ut av likevegt. Redskaper med autoritet fra Gud blir som oftest anset som daarer av sin samtid; men allikevel lyser de længe efterat deres samtidiges eftermæle er forstummet. De danner rygraden i det legeme, hvor Kristus selv er hode. Verden har sine herrer, som regjerer i denne tids mørke. Til motvegt har Kristus piller i sin menighet paa jorden. Kristus viste sin autoritet like til det sidste. Vistnok slog de hans legeme ihjæl, men hans aand kunde de ikke motstaa. De hadde nok alle som en følelsen av, at de hadde for sig en fyrste, hvis rike ikke var av denne verden. Vi formanes ogsaa til ikke at frygte for dem, som kan slaa legemet ihjæl. Autoritet og frygt kan ikke forenes. Djævelen forstaar godt at guddommelig autoritet er ham en frygtelig motstander; derfor gjør han nu, som i Mose dage, 4. moseb. 16, 2, sender sine redskaper ind i Guds menighet utrustet med autoritet. 1. Kor. 4, 15. Disse vil imidlertid, da de mangler kjærlighet, kun herske over hjorden. Faarene vil snart hos dem savne det rette fædre-sindelag, og de blir omsider aabenbare.J. O. S.

1. Joh. 2, 10: “Den som elsker sin bror, han blir i lyset, og der er ikke anstøt i ham.” Ps. 119, 165: “Megen fred har de som elske din lov, og der er intet anstøt for dem.” Den som elsker Guds lov og sin bror, er i hvile, i lyset, i Gud og er salig. Han kan ikke skades av nogen; tvertimot tjener alle ting ham tilgode. Han er urokkelig — uovervindelig, har de usynlige ting for øie og glæder sig med en fuldkommen glæde i lidelser og trængsler, naar den jordiske hytte nedbrytes. Kun to ting bringer os ut av denne tilstand. Naar jeg skader nogen, og naar nogen skader mig. Vi ser, at dersom de to ovennævnte vers er i os og vi i dem — d. v. s. at de er vort liv, saa blir vi i denne salige tilstand. Disse to vers gir sammen et klart uttryk for det “samme spor” (Fil. 3, 16) som de fuldkomne, d. v. s. fuldkomne (rene) efter samvittigheten, skal holde frem i. Den ovennævnte tilstand kan ikke erholdes uten ved troesstillingen: korsfæstet med Kristus. Gal. 2, 20. Læg merke til hvor meget Paulus taler om korset i Galaterbrevet (2, 20 — 3, 1 — 5, 11 og 24 — 6, 12 og 14;) og læg merke til hans slutning v. 17: “Herefter volde ingen mig fortræd, ti jeg bærer Jesu merketegn i mit legeme.” Dette betegner Kristi kors (troesstillingen “korsfæstet med Kristus.”) Se Kor. 4, 10: altid bærende Jesu død (rettere: dødelse) med os i legemet. Og Fil. 3, 10: gjort lik med ham i hans død. (Baade i Gal. 6, 17 og i Pet. 2, 24 staar der i legemet, i den engelske oversættelse.)E. A.