Hvad jeg har set, hørt og forståt.

1) At folk som av al makt vil være menneskefiskere virker på dem som fugleskræmsel på fuglene.
2) At Gud utslukker alt lys, før han tænder sit eget.
3) At trofaste sjele er lettere at snuble omkuld i end at vælte omkuld.
4) At hver den som tykkes sig at vite noget endnu frådser i uvidenhet.
5) At Guds åpenbarelser gjør ende på al tvist.
6) At det går an at lægge sjelisk styrke i åndelig tale til plage for tilhørerne.
7) At den sjel som frygter Kristi vanære aldrig kan opnå at bli Guds medarbeider.
8) At Gud er trofast i de mindste detaljer til det yderste.
9) At virkelige Herrens tjenere er de personer man aller sikrest og hurtigst kan stange av sig hornene på.
10) At et menneske intet duer utenfor sit kald.
11) At indbildt styrke ikke er Guds kraft og at virkelig svakhet er sterkere.
12) At et menneskes bedste gjerninger er til hinder, når Åndens ledelse er borte.
13) At Kristus er død for alle, men at kun få dør med ham.
14) At sjele som synder daglig undlater daglig at ta op sit kors.
15) At jo mer ansvar, desto forsigtigere må man være med sine ord.
16) At der alle vegne er rik anledning til at fornedre sig.
17) At en Herrens tjener som tildækker sig, er nærmere ham som er i løndom og ser i løndom end den som stræber med at gjøre sig gjældende.
18) At Gud haster med at få ryddet avveien enhver som haster med at fremstille sig.
19) At myndighet blir tildelt av Herren.
20) At Jannes og Jambres end idag gjør sig gjeldende midt i menigheten ved sit efteraperi.
21) At synet er sløvt, ørene tunge og følelserne slappe, når man ikke av sig selv kan finde frem efter Åndens virkninger.
22) At Gud som oftest benytter de personer mest som der advares mest imot.
23) At man ikke kan skrive og tale når man selv vil.
24) At man ikke skal fortælle alt hvad man vet.
25) At Gud arbeider sterkere i det skjulte end i det åpenbare.
26) At sandheten kommer op av jorden og at snublestenen i Zion ligger ved jordens lavere dele.
27) At enhver Ordets forkynder er begrænset av sit personlige lys.
28) At helvede begynder, når fuldt dagslys kastes ind over al synd som er skjult i mørket.
29) At alt blir snudd op ned på den dag den skjulte retfærdighet gives scepteret i hånd.
30) At alle mennesker som ikke omvender sig til Gud er dummere end dyrene.
31) At fromt kjød er en væmmelse og en sønderknust ånd en fryd.
32) At mennesket som regel står sandheten imot av frygt for mennesker og sin egen ære, stik imot indre overbevisning.
33) Prædikanter at være løver på talerstolen, men som stumme hunde på tomandshånd.
34) Jesus levde i enkelthet og under foragt, og mange av de som præker om ham i herlighet og ære.
35) At omtrent samtlige Ordets forkyndere befinder sig for høit oppe, og at de snubler på den anstøtssten som ligger ret for foten.
36) At den synd som ved vaner langsomt er trængt ind i kjødet også kræver år og dage for helt at kunne beseires.
37) At forkyndelse av kors over alt kjød fører til frihet, mens forkyndelse av frihet fører til syndens trældom.
38) At begjærlighet efter penger og en hullet pung følges ad.
39) At hvert menneske ved sit liv indridser i tiden en uutslettelig karakteristik av sig selv.
40) At alle Guds godheter er forvaret i hans forrådskamre til de av hjertet ydmyge og sagtmodige.
41) At fordærvelsens spirer gjærer i den frodigste sæd.
42) At alle verdslige, retfærdige love byder den retfærdige fuld frihet.
43) At alt som hænder er en følge av det som allerede er passert.
44) At de fleste inden Guds menigheter mer lever under forkyndelsens bud end under dens ånd.
45) At samfundet med Faderen og hans Søn Jesus Kristus er Åndens intime frihet, men at når dette skal forkyndes, det da blir til tusinder av hellige bud, som av uindviede overtrædere blir holdt for trældom.
46) At det er sundt og gavnlig for et mennske at trælle under hellige bud indtil disse blir til en hellig natur – og frihet.
47) At et menneske inden sin lyshorisont kan være en Guds tjener, men at samme person blir en Satans tjener det øieblik han dømmer i ting hans øie ikke har set, hans øre ikke har hørt og hans forstand ikke har fattet.
48) At virkelige Guds tjenere blir strenge mot synden, milde mot synderen, langmodige før dommen, rammende i den.
49) Syndere under arbeidet av Guds overbevisende kraft, og retfærdige under arbeidet av syndige lyster, synderen til frelse og den retfærdige til fald.
50) At opblæste prædikanter er sidste sort skuespillere.
51) At gudfrygtige Ordets tjenere er de mest nyttige mennesker på jorden, og at ugudelige Ordets forkyndere er kristendommens pest.
52) At hvert menneske nu og da bør ta op sin gudsfrykt til revisjon.
53) At man trænger øvelse i at finde frem alle de utmerkede mennesker som lever i det skjulte.
54) At man kan skryte op en nyfrelst til hans fald.
55) Hungrige sjele får stene for brød.
56) Prædikanter er fastere bundet til sin løn end til sin tjeneste.
57) Prædikanter forlate ubarmhjertig de nyfrelste som strudsen sine egg.
58) To ulike naturer arbeide bedre sammen end to like.
59) Guds folk ligge under for verdslig storhet.
60) At husfreden kan ødelægge Kristi fred og Kristi fred ødelægge husfreden.
61) At mennesket selv lager istand den dom hvorefter han skal dømmes.
62) Glæde at være til sorg og sorg til glæde.
63) Hovmot løpe sin fordærvelse imøte.
64) Store forsamlinger og små frukter.
65) Tusinder at være som en og en som tusinder.
66) At de aller fleste prester er prester for det gamle menneske, og at de lever derved.
67) At det åndelige guld er likeså skjult som det naturlige, og at begge dele findes kun av den som bevidst graver efter det.
68) At man må være forberedt på skuffelser, hvis man konfererer med konens mand.
69) Folk som ønsket at være alene med sin Gud bli omgit av mennesker alle vegne, og de som ønsket at vinde masserne bli alene.
70) At kraftige hallelujarop kan lyde i alle mulige dybder helt op i overflaten og over denne.
71) Ringere mennesker i al uvidenhet velsigne de ypperligere.
72) Religiøst samfund bli ilagt mulkt av verdslig domstol.
73) At ikke altid et egteskap uten rivninger gir det største åndelige utbytte.
74) At når Guds folk og avholdsfolket trækker i samme åk, det da ser verre ut end når okse og asen trækker sammen.
75) At det er den sikreste vei til opblæsthet og åndelig uvidenhet stadig at høre Guds Ord og aldrig gjøre derefter.
76) At vrimleren, gnaveren og slikkeren er på ferde alle vegne hvor indtekterne er store.
77) At selvangivelsen ikke alene burde påbyde skateyderen at opgi fortjeneste og formue efter ære og samvittighet, men at formandskap og kommune burde tilbyde skatyderen samme forsikring ved forbruk av de betrodde midler.
78) At alle forsikringer på ære og samvittighet blandt ugudelige mennesker ikke er at stole på.
79) At jo mer lys, desto mer smerte og mer forvisning om, at Guds rike ikke er av denne verden.
80) At en eneste gudfrygtig mand kan sætte skræk i en hel religiøs forsamling.
81) At det er en lett sak at være leder for uvidende sjele, men at det er vanskelig at hjelpe de oplyste.
82) At Jesus og hans disciple heller ikke blir tålt i vore dage, trods det, at der tales så meget fordelagtig om dem.
83) At den gamle natur tar sig dårlig ut som kristen, men at den tar sig godt ut på korset.
84) At en kristen med pipe i munden ikke lever et korsfæstet Kristusliv.
85) At den retfærdige hates, fordi han ser, hører og forstår.
86) At teologiske skoler blir overflødige, hvor man har den Hellig-Ånds oplysning og ledelse.
87) At den lærde må bli som den ulærde, før han kan ta imot Guds rike.
88) At sand kristendom ikke er noget feigt kryperi, men et liv uten frygt og uten skrømt.
89) At visdommen findes bakom tuktens ris.
90) At den praktiske retferdighet hos bekjendende kristne som regel på langt nær ikke tåler at bli prøvet.
91) At enfold og list kan fange en brølende løve.
92) Sangforeninger synge tøv til sin egen ære, og ikke musikalske mennesker synge Zions sange til Herrens pris.
93) At man slås om lederstillinger der hvor der ingen leder er.
94) At man stik imot Guds Ord ektevier fraskildte og på den måte tillater horeri.
95) At prestestanden må gå lavere ned for at finde det folk de egentlig er ansat som prest for.
96) At Jesus når alle, fordi han går ned til alle.
97) At rangsforskjel ophører på forbandelsens træ – d.e. korsfæstet med Kristus.
98) At det gamle menneske med al sin lærdom og dannelse er ubrukelig i Guds tjeneste.
99) At enhver som underviser i Guds Ord bør kunne si: Efterfølg mig som jeg efterfølger Kristus.
100) At når sindet er i kjødet, er man kjødelig, når det er i sjelen, er man sjelisk, og når det er i Ånden, er man åndelig.
101) At mange år gjør ikke vis hvis ikke Åndens tukt og ris får virke med i hver en sak og holde os ved rette lag.

At mangen ungdom døden fandt
før livets morgen helt oprandt,
fordi der manglet i hans hjem
den pekepind som viser frem.

At mangen mandom levet slik
at alt hans hus blev fuldt av svik,
og synden som en vældig flom
i slektled ut fra manden kom.

At ingen lever helt sig selv
at alt her under himmel hvelv
avhenger helt av jegets «nu»
det lager himmel eller gru.

At Satan med i spillet er,
at Jesus også selv er der,
hvor saken skal for retten stå,
dig selv de begge venter på.

Si ikke ansvar har jeg ei,
da blir du nar på al din vei,
og som en dåre dine barn
vil passe godt for Satans garn.

Og skulde det vel hænde slik,
at en av dem Guds retfærd fik,
han mindes dig med skræk og gru,
slik lage kan det jeg og du.

Hermed avsluttes hundre og en,
det spilles må av hver og en,
som livets spil vil vinde
og evig livet finde.