K/B Viking, Haugesund, 16/3-1918

Mel: Der er et legem, der er en aand.

I.
Fra dødens vælde min sjæl er løst,
:/: min sjæl er løst :/:
Jeg takker Herren med lys og trøst,
han nu for mig aapenbares.
Nu kommer dagslysets klare skin,
de fete retter og den klare vin,
det styrker kroppen, ja sjæl og sind
maa juble med til Guds ære.

II.
Fra dovenskap og fra ro og mak
:/: fra ro og mak :/:
han frelste mig for at ta et tak
i noten som nu inddrages.
Ja, samles skal vi til ham i flok,
hver hyrde bruke sin stav og stok;
de mest forkomne ind til dig lok;
for Kristi kjærlighet virker.

III.
De onde hyrder du jage væk,
:/: du jage væk :/:
for ulven blive du skogens skræk,
Gud give dertil dig naade.
La lammet faa hvad det trænger til,
i faarefolden det vokse vil,
den gamle surdeig, al vantro tvil
vil svinde bort som en taake.

IV.
I menigheten der er dit hjem,
:/: der er dit hjem :/:
hver trofast sjæl Gud faar føre frem,
vi byder samfund i Aanden.
Den sandhet som dig kan gjøre fri,
du loves her paa den trange sti,
ja sjælen trives og vil forbli,
hvor Herrens Ord ter sig virksomt.

V.
Mistænkt og ukjendt vi ofres nu,
:/: vi ofres nu :/:
dog haapets anker har fæste, du,
hvor hver en taare borttørres.
Hvad gjør det da om vi her en stund
skal vaake kjæmpe og ei faa blund;
vor trøst og hvile den blir saa sund
paa Zions kraftige borge.

VI.
Og naar saa her al vor strid er endt,
:/: vor strid er endt :/:
vi træder frem med vor lampe tændt
og lægger ned al vor ære;
for han som virker fra først til sidst,
han troner over keruber hist,
ham gir vi æren og vet forvisst,
han bruden sin skal belønne.

Publisert som nr. 109 i Herrens Veier 1920