1. Der gives to slags fred:

2. Der er mere haap for den som befinder sig i mulmet end for den som lever i mørket.

3. Dine ord skal agtes ringe, om du ikke forstaar at holde dit legeme i trældom.

4. Naar du tror dig vel bevaret i venners flok, da skal man lægge merke til dig.

5. Fortæl ikke Guds ord som en fortælling. Før det ind i hjerterne som sverd ved Guds kraft.

6. Den rette hvile findes ved at vaake.

7. Som at bygge en bygning, hvor hver sten løper sin vei, er at bygge med utro mennesker en Guds bolig.

8. Vent med at høste frugterne av dit arbeide til høsten kommer.

9. Faldne planer aapenbarer hjertets forfængelighet.

10. Bedre een trofast sjæl, hvis hjerte hænger ved Herren, end tusener jeg kan forbinde til mit kjød.

11. La den gudfrygtige styre, saa forsvinder forvirringen av sig selv.

12. At sætte sit haap til en utro sjæl er som at fange fuglen med sin haand.

13. Mot daarskapen roper visdommen sit varsko.

14. Hjerternes raad skal ikke kunne skjules i det lange løp.

15. Skjul ikke vellevnet under dette: Jeg frygter fortæring; ti ved visdom skal du styre.

16. Naar hjertet lægges i jordiske skatte, mister det evnen til at støtte dem som søker de himmelske.

17. Hjertets frafald gaar forut for det ytre fald. Det sisste sees av mængden; men det første kjendes av din broder.

18. Den som utvider sit hjerte, utvider sine teltpæler.