Eders kjære brev av 20de ds. mottog jeg imorges, hvorfor vi takker saa meget.

Dette er nu det 3dje brev jeg sætter mig til at skrive til eder; de to andre har jeg ikke sendt; de tjente maaske mest til øvelse for mig selv; thi det jeg skulde fremstille, kom ikke saa tydelig frem, som jeg ønsket. Det er ogsaa ett indholdsrigt emne; men det er maaske lettere at forstaa, end at forklare. Gud har arbeidet med mig i dette emne nu i det sidste, og ved hans naadige bistand vil jeg forsøke at nedskrive disse kostelige sandheter:

Der er 3 slags sæd:

Mennesket er produktet av disse 3 sorter sæd. Guds ord lød: Kvindens sæd skal knuse slangens hode. Disse ord av Gud var den uforkrænkelige sæd, der blev kjød (kvindens sæd) og bodde iblandt os; thi ordet blev kjød. Men ordet indeholdt mere end at bli kjød, det var kvindens sæd som skulde knuse slangens hode. Gud hadde jo styrtet djevelen ned fra himlen, saa Gud hadde ingen kamp med djevelen. Derfor var det ikke Gud, som skulde knuse slangens hode; men kvindens sæd, mennesket, skulde gjøre det. Da han, hvem forgjættelsen gjaldt kom, sagde han om sig selv, Hebr. 10, 7: Se, jeg kommer (i bokens rulle er der skrevet om mig), for at gjøre, o Gud, din vilje. Ordet, som Gud talte: Kvindens sæd skal knuse slangens hode, var nu iført kjød, og hans mat var at gjøre Guds vilje; men Guds vilje var, at kvindens sæd skulde knuse slangens hode. Det var mennesket, som kvindens sæd, der skulde seire ved de ord, som Gud hadde talt. Derfor ofrede Christus sig selv i kraft av en evig Aand, idet han var lydig indtil døden, ja korsets død. Han led døden efter kjødet, men blev levendegjort efter Aanden. Kvindens sæd stod da, som en triumferende seierherre, over slangens hode; og det er som saadan, at kvindens sæd – menneskens søn – er menneskehetens representant og yppersteprest hos Faderen.

Nu er enhver, der ved Christi legeme er død fra loven, indesluttet i Midleren og er bleven ett med ham. Disse ord: Kvindens sæd skal knuse slangens hode skal nu fuldbyrdes ved os. Derfor heter det gang paa gang: Dersom «I» vilde agte paa mine bud osv. Dersom «I» formedelst Aanden osv. Dette «I» er kvindens sæd, som skal knuse slangens hode. At leve Christus er det samme som at knuse slangens hode. At leve Christus er det samme som at seire over fyrstedømmer og magter. I Christi død var alt kjød dømt som umulig i Guds tjeneste; derfor vidner loven i hjertets kjødtavler om, at selv menneskets bedste gjerninger er som ett besmittet klædebon. Derfor kan vi dømme ut fra Christus – i hans lys: Er én død for alle, da er de alle død. Thi loven i hjertets kjødtavler vidner i hvert eneste menneske om, at mennesket er umulig.

Om disse ting kunde der sies meget; men da det ene griper i det andet paa ett for pennen og talen fortidlig standpunkt, kommer vi til det resultat, at vi forstaar stykkevis og profeterer stykkevis; men de ting – om hvilke vi tale – er ikke stykkevis men ett fuldkomment hele.

Mit hjertens ønske var, at I ved hjælp av disse ufuldkomne pennestrøk kunde kike ind bak ordene og gripe det fuldkomnere.

Hjertelig hilsen fra eders i dommen, døden og levendegjørelsen – uti Midleren forblivende broder og søn efter kjødet