Samlede Skrifter Bind 1 • 1890 - 1911

Johan O. Smith

Brev til Aksel og Helga Smith, 1907.08.26

Samlede Skrifter Bind 1 • 1890 - 1911
Horten, 26/8-1907
Kjære Aksel & Helga.

Helga’s brev mottog jeg idag, hvorfor saa mange tak. Vi hører derav, at I er i gamle folder igjen. Det var morsomt at se og tale med eder.

Igaar aftes hadde vi et meget godt møte, èn søster var borte fra sig selv i ca. 2 t. Vi kom ikke fra lokalet før kl. 12 ½ om natten, da hun takkede Gud, som hadde løst alle hendes baand. Kjøbmand Halvorsen bad indstændig, at Gud maatte ransage ham og løse ham fra alt. Ja, det var et sjeldent godt møte. Gud gav mig at tale om, at det kostelige linklæde er de helliges dyder, hvilket Gud hadde gjort klart for mig, før møtet, Johs Aab. 19, 7 og 8.

Hvad er saa det kostelige linklæde, som bruden skal iføre sig? Jo, det er hendes dyder.

Der er igrunden tre slags fortapelse og 3 slags frelse inden fortapelsen og frelsen.

Den fortapste fortapes til legem1); han tager med sig sine onde gjerninger 2) (skidne klæder); og han kan ikke faa næring til sit syndens legeme 3). (Den rike mand.).

Den frelste frelses til legem 1); hans gode gjerninger, dyder, som er hans kostelige linklæde 2); og han mættes i Christi ansigts beskuelse. 3).

Ethvert liv maa ha klær og næring til sit legeme.

Vi har før talt om, at al synd mennesket begaar er utenfor legemet; men det er skeet ved legemet. Dette lægger sig utenpaa legemet, som en skidden klædning.

Men nu er ogsaa alt godt, ett menneske gjør, utenfor legemet; men det er ogsaa skeet ved legemet; derfor er disse dyder de helliges kostelige og skinnende klæder.

Dette skulde opmuntre og tilskynde os til gode gjerninger, at vi kunde befindes iklædte og ikke nøgne. Vi spinder og syr her i tiden vor klædning for evigheten. Har vi lyst til pene klær; saa vet vi nu maaten at arbeide dem paa.

Vi talte om, at naade var for forbryteren og ikke for den retfærdige. For at forstaa dette kan vi ta ett eksempel:

La os tænke os Christi legeme, hvori hele guddommens fylde bor, skulde bedække mit legeme, hvori endnu syndelegemet bor. Det av Christi legeme, der bedækket mit syndens legeme, kalder vi for naade – la os si 97% – mens de resterende 3%, som er hengivet i døden (vand og blod) er ett med Christi legeme (retfærdiggjort).

Ett eksempel passer kun paa èn ting – ikke paa alt.

En br. sagde forleden, at den gren, som staar paa nordsiden av træet, bærer mindre frukt, end den gren paa sydsiden; men grenen paa nordsiden maa staa der, og den har ikke selv skylden for, at den staar paa nordsiden. Det var ikke godt at si noget om dette; men jeg sagde til ham, at der ikke var nogen nordside paa Christus, da han selv var lyset, solen, hvori vi maatte vandre. Maaske det om talenterne kunde passe bedre ind her; thi den, som hadde 10 talenter kunde vinde andre 10; men den, som kun hadde 1 talent kunde blot vinde 1 talent til.

Saa talte vi om Filip. 3, at vi skulde kjende ham og hans opstandelseskraft og hans lidelsessamfund, saa vi kunde bli dannet til at ligne ham i hans død. Læs dette i den tyske bibel: «Seines Todes Gestalt annehmend.» Men for at han skulde faa iført sig denne gestalt, maatte han først, Filip. 2, 7: Indem er Knechtsgestalt annahm. Thi neppe overantvorder man en av verdens Herremænd til døden.

Nu er Ellefsen her, han har nu læst Helgas brev. Skal hilse saa meget fra ham.

Hjertelig hilsen fra os alle her: Pauline, Christian, Johanne og mig.

Eders Johan