Deres brev modtog jeg igaar hvorfor jeg takker, jeg fik ogsaa et gammelt brev som kom fra Freetown. Jeg er frisk og rask, men i alle brevene som er kommen hit ombord, ser jeg at hjemme er det sygeligt. Jeg hører Ludvig har lyst til søen, det er sørgeligt at høre, men jeg vil raade dig Ludvig, til at lade søtankerne fare, nu er det just den tid du kan vælge, enten du vil lide ondt i verden for levebrødet, eller om du vil tjene det paa en let maade, bliver du haandværker eller noget hjemme, kan du trygt gaa i køien naar du er klar med dit arbeide og brede dynen over hagen og sover indtil kafen staar og ryger dig i næsen; men gaar du til søs, kommer du sammen med en mængde raa menesker, som maaske er noget af hvert, og du som unggut maa varte dem op i en hver krog, gjør du ikke rigtigt faar du kanske et spen af en, slag af en anden og led af, af den tredie, og naar du ligger paa raaen en mørk høstnat regn pisker dig i ansigtet, orkan hyler og seilfillerne slaar dig om ørene, maaske du da kom til at erfare sandheden af mit simple brev; og ønske dig hjemme i den bløde seng. Dengang jeg kom hjem med Durango og laa og hørte, stafelthsjeltet slog af stormen, syntes jeg at jeg var i Paradis, der kom ingen i døren og skreg: «Tørn ud» kom i dem klærne I gaar og staar i. Tænk ikke paa søen Ludvig, lad den staa for dig bestandig som en skræk, saa dumme gutunger som har været over og neppe været iland og kjøbt sig skjermlue for at agjere sjømand, dem maa du ikke lade inbilde dig noget for dem ved ikke mere hvad det er at fare, end du selv ved det, men jeg vil haabe du følger mit raad, saa er du snil mod dine forældre og søskende, men aller snillest mod dig selv. Jeg hører at Torkildsen og Marius er gaat ind i Marinen og det er morsomt det kommer flere kjendte. Her er det koldt om natten og det er uvandt nu da vi kommer fra sydens varme. Her er det mængde normænd, kommer vi bare ind til kaien med baaden, kommer der baade gamle og unge og taler norsk til os, saa fortæller dem hvor længe dem har været i America og hvor dem er ifra, og en mængde sømænd som farer paa kysten. Nu har jeg ikke mere at sige, før vi kommer paa den anden side af Atlanteren, vi gjør ikke saa meget væsen af at reise til America som endel gjør. Nu gaar vi til Ponta Delgada Azorerne. Nu vil jeg til slutning ønske, moder, Selma og alle syge derhjemme en god bedring ifra eders søn

Dampkanonbaad Ellida
Adr: Breest, Frankrige

Hils Bedstefar og fortæl mig om Sevrin og J. Berg er hjemme