Tak for dit kjære brev, der i sin helhet virket vederkvægende, fordi jeg derav ser, at du lever vel og har bevaret de sunde spor. Du sendte Es. 27, 3 til trøst; men jeg kunde ikke øine nogen trøst i dette skriftsted paa nærværende standpunkt. Derimot er Ps. 139, 16, som du sendte til eftertanke blit baade til eftertanke og trøst. Nu overlater jeg til dig at utfinde aarsaken; thi ogsaa dette tilhører Guds visdom og maa ikke forbigaaes.

Du har lagt merke til ugudelige, hvor korte de er i tanken; de tænker ikke paa følgerne. Men jo mere aandelig, jo mere langtænkt og resonerende. Altsaa, naar man gaar i retning av fuldkommheten finder vi, at Guds tanker, da han er fuldkommen, maa være saare vegtige, jvfr. v. 17 i samme kap. For min egen del har jeg længe trodd just som Ps. 139, 16 siger, og som stemmer med Es. 63, 19 og Jer. 1, 5. Thi da de endnu var ufødte og endnu ikke hadde gjort hverken godt eller ondt – for at Guds raad efter hans utvælgelse skulde staa fast osv. blev det sagt til hende: Den ældre skal tjene den yngre – Jakob elskede jeg, mens Esau hadet jeg, Rom. 9, 11. Hermed er intet at gjøre. Han kundgjør sin herlighets rigdom over miskundhetens kar, som han forut hadde beredt til herlighet. Har du ikke erfaret noget av denne herlighetens rigdom som du ser er utøst over os – Ef. 1, 17.

Vi kommer tilbake til Gud med de saare vigtige tanker og den overvættes store herlighet, som har tænkt paa os fra evige tider og ladet os komme tilsyne i sin tid til det verk han har lagt til rette for os.

Han har lagt til rette for os gjerninger at gjøre, fiender at beseire, maal at opnaa og har set os fuldende alt dette just paa den maate vi fuldender det. Alt dette er mig en stor trøst; men ikke kan denne trøst frigjøre mig fra trængselen, der fremdeles gjør sin pligt. For en kjæmpende er intet trøst uten seier; det bør man merke sig med en gang. Al anden trøst er i sin rot falsk. Naar vanskeligheterne er overvundne kan man glæde sig med en berettiget og sund glæde; før den tid har man kun at kjæmpe.

Norges uavhængighet var ifølge Guds visdom planlagt længe før den kom. Men den kom braat, fordi man ikke har tilstrækkelig av Guds indsigt. Men for Gud kom det ikke braat. Det vi lever idag er kun et led i det store resultat; og vor fuldendelse av Guds vilje paaskynder kun herligheten.

Gud være tak, som hittil har været mig naadig; – en synder frelst av naade har han hjulpet gjennem store vanskeligheter. Hans vilje er ikke at hans børn skal ligge under. Guds vilje er, at vi skal springe mot murene og hoppe mot skjoldene og gaa den rette vei like frem for os.

Thi vor undertrykkelse virker Guds nidkjærhet over undertrykkerne, saa han vender naade fra dem og lar den hvile over miskundhetens kar som derved blir uovervindelig; thi med min Gud hopper jeg over en mur siger David.

Hadde ikke Gud været med her ombord hadde jeg ikke seiret; men hans gode langttænkte og indsigtsfulde Aand har staat mig kraftig bi under avviklinger av vanskeligheter og tjenesteforholde. Dertil har hans umiddelbare naade været her ved at la leiligheterne falde ind i rette tid. Nu har jeg fred; men midt iblandt ulver, der pønser paa revance. Jeg har bedet meget om seier her ombord, og angsten har ofte grepet mig; thi fienden har været klods ind paa livet. Hvortil alt skal Herren vise i sin tid. Men det merkes, at lugar og ikke lugar, vanskelige tjenesteforholde og frihet nærmer sig hverandre med raske skridt.

Hermed en hjertelig hilsen med Ef. 1, 22 i forbindelse med brevet til eftertanke.

Din