Se SB 1909.03.28
«Ikke mod kjød og blod!»
Af et privatbrev fra Horten hidsættes:
Joh.s ev. 10, 27: Mine faar høre min røst, og jeg kjender dem, og de følger mig. Man maa øve sig op til at høre hyrdens røst – i det daglige liv, paa møder og over alt. Ved godt kjendskab til hyrdens røst, kan man skille ud leiesvendens røst og andre aanders røster. Ved godt kjendskab til en ekte 5-kroneseddel kan man straks kjende den falske 5-kroneseddel. Paa dette punkt trænger vi grundig træning; thi her lærer mand at prøve aander, at vaage samt at skille ud enhver ulyd. Man blir aandelig musikalsk, og de uharmoniske strenger skurrer i ørerne. Der blir grundig syndet mod hyrdens røst rundt om i forsamlingerne, derfor ogsaa saa megen tørhed. Jesus har jo selv sagt, at der hvor 2 og 3 er forsamlet i Hans navn, der er han selv tilstede midt iblandt. Dette maa vi huske paa, at Kristus er midt iblandt, saa alle tanker kan være rettet paa Ham. Nu søndag havde vi et merkelig velsignet møde, Guds kundskab begynder nu at sprede sig i forsamlingen mere end nogensinde før.
Vi talte i et af brevene om de forskjellige aandemagter, og jeg tror det er nødvendig at ha disse ting for øie.
Vi ved, at de gamle Israels konger og deres hære kjæmpede med sine legemer mod sine fiender. De havde med andre ord kamp mod kjød og blod. Dette havde de, fordi Kristi legeme endnu ikke var dødt. Da Kristus døde – og dermed hans legeme – saa døde alle legemer. Kampen er derfor nu ikke mere med kjød og blod. Ef. 6, 12. Thi vi har ikke kamp mod blod og kjød, men mod magter, mod myndigheder, mod verdens herrer i dette mørke, mod ondskabens aandehær i himelrummet.
Heraf fremgaar noksom, at alle vore kampe er mod aanderne – ondskabens aandehær. Alle vore seire maa da ogsaa være over aanderne, og dersom nogen lider nederlag, maa det være ondskabens aander, der beseirer vedkommende.
Lad os tage et eksp. Om nogen lider af modløshedens aand, saa kan denne aand bringe et menneske derhen, at han ser svart i svart og tilslut maaske han tager livet. Han blir derved ogsaa en selvmorder. Modløshedens aand samlet altsaa til døden. Om nogen lader sig beseire af en hovmods aand, saa vil denne omsider bringe vedk. i gjæld, i bedragerier og tyveri. Tilslut kan det tage den forfærdeligste ende. Altsaa hovmodsaanden samler til døden. Disse aander kan endog optræde i lysets engels skikkelse, 2 Kor. 11, 14: thi Satan selv skaber sig om til en lysets engel; men alle vil de samle til døden. At vinde fuld seier over alle disse aander er at ha fuld seier over syndelegemet.
Af ovenstaaede skulde det fremgaa, at man kan ikke noksom vaage over ikke at give de forskjellige aander medhold. Derfor sagde ogsaa Jesus til sine disciple, da de ønskede, at ild skulde falde ned over staden og fortære den: I ved ikke, af hvad aand I ere. Ligesaa til Peter, da han ønskede, at Jesus skulde spare sig selv: Vig bag mig Satan. Peters sind var gjennemtrængt af Satan, og Peter gav Satan ret. Her kan man ikke noksom være paa post, thi vi har ikke kamp mod kjød og blod: men mod ondskabens aandehær i himmelrummet.
Ved nu altid at være opmerksom paa hyrdens røst vil man som sagt ha let for at kjende disse birøster og beseire dem. Naar aanderne er ukjendte for os, kan vi ikke saa godt vide, hvordan vi skal beseire dem; men naar de blir kjendte, saa er det jo langt lettere.
Denne ondskabens aandehær har taget sin bolig i verdens børn, hvor man kan træffe aander af alle slags. Derfor har vi kamp mod den aand, som er virksom i vantroens børn. Tænk aanderne er virksomme i vantroens børn for at forvandle disse efter djævelens billede.
Vor aand søger djævelen at fordærve. Ez. 20, 32 heder: Og det, som opkommer i eders aand det skal aldeles ikke ske osv. Her havde djævelen ladet opkomme i Israels børns aand, at de skulde være lig hedningefolkene og tjene træ og sten.
Nu er den anden Adam blit til en levendegjørende Aand, 1 Kor. 15, 45. Vor aand blir under Kristi indflydelse levendegjort. Derfor gjælder det om stadig at vaage over, at man hører dens røst, som levendegjør; thi Aandens sans er liv og fred.
Din broder i Kristus Jesus
(Underskrevet i Byposten som J. O. H.)
