Hjertelig tak for sidst. Gud er god, hans navn vorde altid æret ved os i Jesus Kristus. I hans blod forlikes alt baade i legemet og i naturen og bringes ind i skjøn harmoni for Guds Aasyn ved den Hellig-Aand. Derfor la os tragte efter dypere og inderligere forbindelse med hverandre i dette blod, idet vi altid erindrer, at vi ogsaa er skyldig at sætte livet til for brødrene. Hver høi skal her jevnes og hver dal ophøies; thi denne helligdommens vei er banet og ret og intet rivende dyr findes paa den. Her gjælder kun en ny skapning i Kristus Jesus, født ut av blodet. Høie anslag sammen med forsagthet finder hverandre i Kristi blod. I dette blod møtes den stolte og den fortrykte, her enes saa skjønt fyrsten med trællen, jøden med grækeren.

Kan hilse saa meget fra hulgasten og Olsen. Igaar var de iland her paa egne ben. Olsen var overalt og vidnede om Gud. Først i en metodistkirkes sakresti for et par kvinder, som han bad med. Saa paa et kaffehus. Dernæst kom han ind paa en kristelig sjømandsfest, som var arrangert for et stort fartøi, der laa seilklart for sydishavet. Paa denne fest var 2 prester og en masse folk. Olsen blev opfordret til at løpe rundt paa gaten og fiske orlogsgaster til festen, og det gjorde han, saa der blev en hel del av dem paa festen – hulgasten var ogsaa der. Efter presterne talte Olsen. Guds Aand var mægtig over ham, og han var rigtig velsignet. Senere avla han ved bryggen, da han skulde ombord, vidnesbyrd. Han synes mig at ligne meget «Den glade murer», som man kalder. Nu ber han Gud om visdom til at svare enhver, som sig bør. Hulgasten er mere stille, men holder fast. Vi har en bønnestund sammen av og til i lugaret hos mig. Forleden aften var ogsaa kadet Aslaksen med. Jeg sitter ombord nu (lørdag og søndag); thi baadsmanden er reist til Horten. Jeg blev tilbudt fra kompaniet nu en fordelagtig plads som regnskapsfører i ekserserhuset, hvor man hver maaned kunde tjene adskillig ekstra og bo i statens bygning; men da jeg maa være tilstede hver aften omtrent og dette vilde føles som en lænke om foten, saa sa jeg posten fra mig. Denne stilling skulde jeg bare hat i 2 aar for saa at avløses av en anden kanoner. Fra br. Sig. Kristoffersen har jeg hat et langt brev. Han roser br. Witrock, som holder kursen ret frem. Redaktøren for «Kirkeklokken» er ikke helt med og br. Plum er noget ustø siger han. Han bor paa Hellerup i nærheten av Plum paa et pensionat.

I morgen skal vi ha admiralen ombord til inspektion; vi skal da ut og ha fegtningsskytning. Næste lørdag og søndag skal vi til Kr.ania, siges der. Men næste mandag skal kadetterne begynde eksamen paa Horten. Nu vil Olsen skrive etpar ord.

Hils saa vennerne og alle hjemme og vær paa det hjerteligste hilset fra din broder

Vi fik en vældig regnbyge over os, efter at vi var gaat fra hverandre, og vi hadde ingen regnklær. Men nu er alt tørt.

Har du forandret adressen?

Kjære broder i Herren. Kun nogle ord fra mig. Herren er god og hans miskundhed varer til evig tid; Ja det er virkelig sant, han har været, og er fremdeles god mod mig, han velsigner mig mere og mere for hver dag som gaar; jeg kan stadig føle de evige arme rundt mig, han er mig et værn i fristelsen og et hegn paa de onde dage. Jeg var paa en herlig fest for sømænd igaar aften, det var rigtig velsignet og Guds Aand var mægtig tilstede, mange sjæle var urolige for sin synd, og længtede efter fred i Gud. Herren har lovet at hans ord ikke skal vende tomt tilbage; og derfor tror jeg ogsaa at den sæd som blev saaet igaar aften skal spire, og bringe frem frugter for Evigheden. Gud har hjulpet mig, og brugt mig som et vidne for sig. Ham ske al ære og Pris. Gud være tak som giver os seier formedelst Jesus Kristus. En venlig og kjærlig Hilsen til dig broder, og alle hans Hellige i Kristiansand; Bed for os. Gud er trofast som gav forjætelsen.

G. A. Olsen

Horten, Sleipner